Horisont
Januar 2020
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Makroøkonomi
  • Investering
Læsetid: 2.00 minutter
Flot år trods turbulens

Flot år trods turbulens

Af Niels Skovvart Fondsdirektør Sydinvest

I årets sidste del fik vi mere af det, som havde påvirket økonomien i den første del af 2019: Handelskrigen mellem USA og Kina, global økonomisk afmatning og Brexit satte fortsat stemningen på de finansielle markeder. Finansmarkederne trodsede dog usikkerhederne med flotte stigninger, og der var i slutningen af året tegn på bedring af alle tre faktorer.

Af Niels Skovvart
Fondsdirektør
Sydinvest

2.00 min.
  • Januar 2020
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Makroøkonomi
  • Investering

I slutningen af året lykkedes det USA og Kina at blive enige om en fase 1-aftale i handelskonflikten mellem de to lande. Aftalen fastslår, at USA gradvist vil fjerne tolden på kinesiske varer, mens Kina vil øge indkøbene af amerikansk producerede varer primært fra landbruget, energi- og fremstillingssektoren. Valget til det britiske parlament resulterede i en knusende sejr til den konservative Boris Johnson, som nu har absolut flertal i parlamentet. Det skulle være en garanti for en snarlig britisk udtræden af EU. Hermed bliver en usikkerhedsfaktor snart taget ud af ligningen, hvilket pundet og de europæiske aktiemarkeder har reageret positivt på.

„Handelskrigen og Brexit har været stærkt med­virkende til, at virksomheder og forbrugere har holdt igen med investeringer og forbrug.“

Er bunden nået i den globale økonomi?

Handelskrigen og Brexit har været stærkt medvirk­ende til, at virksomheder og forbrugere har holdt igen med investeringer og forbrug, hvilket har betydet, at de kun i begrænset omfang har bidraget til væksten. Den globale økonomi har igennem det meste af 2019 vist tegn på svaghed, både i de faktiske nøgletal og de mere fremadskuende indikatorer. Især den europæiske økonomi har været i knæ.

 

Tyskland havde negativ vækst i 2. kvartal, men kunne i 3. kvartal vise svag vækst, så landet netop undgik at blive erklæret i recession. I slutningen af 2019 kunne man ane en vending i de fremadskuende nøgletal. Indkøbschefernes vurdering af fremtiden, PMI, steg i november både i Tyskland og hele EU. Væksten i USA og Japan har befundet sig på et højere niveau, og arbejdsmarkedet i USA har vist stor styrke. Arbejdsløsheden befinder sig på det laveste niveau i 50 år, men begge steder har handels­krigen skabt bekymring for den fremtidige vækst.

Centralbankerne lemper

Den amerikanske forbundsbank har nedsat sin styringsrente i september og oktober med 0,25 %-point begge gange. Dermed er der tre rentenedsættelser i alt i 2019. Den Europæiske Centralbank, ECB, satte i september sin styringsrente ned med 0,1  %-point. Selvom behovet for stimulans synes større i Europa end i USA, umuliggør det meget lave renteniveau i Europa, at ECB lemper i samme størrelses­orden som den amerikanske forbundsbank. ECB annoncerede i samme ombæring, at banken ville genoptage sine kvantitative lempelser fra 1. november 2019 med opkøb af aktiver i markedet til en værdi af 20 mia. euro pr. måned.

 

I november overtog den tidligere direktør for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, formandsposten i ECB efter Mario Draghi. Lagarde vil gentænke den europæiske pengepolitik og har lagt pres på de europæiske stater for at lempe finanspolitikken i landene, da det pengepolitiske manøvrerum er yderst begrænset.  

„Lagarde vil gentænke den europæiske pengepolitik og har lagt pres på de europæiske stater.“

De finansielle markeder

Renterne på de modne obligationsmarkeder er generelt steget en anelse, og merrenterne i forhold til sammenlignelige amerikanske statsobligationer er faldet for højrenteobligationer som følge af den øgede risikovillighed. Det har betydet positive afkast for højrenteobligationer.

 

Blandt højrentelandene har der været enkelte undtagelser, hvor især Argentina og Venezuela springer i øjnene. Ved præsidentvalget i oktober i Argentina blev den socialistiske Fernández som varslet ved primærvalget i maj valgt som afløser for den mere markedsvenlige Macri. Det betød stigende lokale renter og fald i den argentinske peso med et stort negativt afkast som resultat. Derimod faldt renterne på argentinske obligationer udstedt i hård valuta. De amerikanske sanktioner, som Venezuela blev påført af USA i august, vanskeliggjorde handlen med landets obligationer udstedt i hård valuta, hvilket førte til store kursfald.   

Aktier fra Emerging Markets klarede sig i slutningen af året bedre end aktier fra de modne markeder. Det skyldes uden tvivl den bedre stemning i handelskrigen. Aktierne fra Sydkorea, Kina, Brasilien og Rusland gav alle tocifrede afkast i årets sidste tredjedel, opgjort i lokal valuta. Sverige, Storbritannien og Japan var vinderne på de modne markeder, ligeledes med tocifrede afkast.

 

Aktier inden for it og finans har på globalt plan klaret sig bedst i årets sidste tredjedel. It-aktierne nyder godt af de bedre vækstudsigter og fortsat lave renter, og finans-sektoren tjener på, at de lave renter trods alt har været stigende. Fast ejendom og stabilt forbrug har klaret sig dårligst.

„Aktier fra Emerging Markets klarede sig i slutningen af året bedre end aktier fra de modne markeder. Det skyldes uden tvivl den bedre stemning i handelskrigen. “

 

Fondsdirektørens forventninger:

Fortsat positivt syn på aktier

 

2020 kan blive et fornuftigt aktieår, men det forudsætter, at vi endelig kan lægge usikkerheden om Brexit bag os, og at der kan findes en løsning på handelskrigen.

 

 

Mens den overordnede økonomi synes at have undgået recession, er der dog flere industrier, der er i recession, vurderet på grundlag af faldende omsætning og overskud. Det er fx tilfældet globalt for bilindustrien, global transport, energiindustrien og flere europæiske banker. Denne svaghed har primært været drevet af usikkerhed skabt af handels­krigen og Brexit. Hertil kommer teknologisk omstilling til elektriske biler og 5G. Olieprisen har også været en faktor, og bankernes indtjening har været negativt påvirket af de lave renter. Disse forhold har i første omgang medført, at forventninger­­ne til virksomhedernes indtjening er justeret ned.

 

Virksomhederne har i gennemsnit præsteret bedre end forventet, hvilket har understøttet aktie­kurserne. Risikoen i 2020 er, at man i lyset af de bedre økonomiske udsigter får skruet forventningerne til virksomhedernes indtjening for højt op, og at indtjeningen dermed kan skuffe. 

„Handelskrigen og Brexit har været stærkt med­virkende til, at virksomheder og forbrugere har holdt igen med investeringer og forbrug.“

Efterspørgsel kan give overskud

Ser vi på 2020, er der trods alt flere grunde til at have et positivt syn på aktier. Det forudsætter, at handelskrigen langt om længe finder en tålelig løsning for begge parter, og at vi kan lægge Brexit bag os. Arbejdsmarkederne er de fleste steder stadig sunde, og væksten i den digitale økonomi ventes at ville sikre vækst i den overordnede økonomi. Hertil kommer, at usikker­heden nævnt ovenfor har givet anledning til en ophobet efterspørgsel som følge af udsatte investeringsbeslutninger. Det forventes på den baggrund, at overskuddene i virksomhed­erne vil accelerere i 2. halvår af 2020. For store rentestigninger kan selvfølgelig mudre dette positive scenarie for aktier.

 

Her skal man ikke forvente megen yderligere hjælp af centralbankerne, men behovet herfor er i betragtning af de skitserede lysere udsigter også betydeligt mindre i 2020. Tendensen fra sidste del af 2019 til stigende statsrenter på de modne markeder forventes at fortsætte i 2020. Styrken af de forventede rentestigninger er vanskelig at forudsige, men umiddelbart er der ikke noget, som tyder på, at de bliver voldsomme. Det bedste bud på at tjene penge på obligationer i 2020 er fortsat højrente­obligationerne.