Horisont
Januar 2019
  • Politik
  • EU
  • Verdensmål
Læsetid: 4.00 minutter
Hvorfor er FN's verdensmål så vigtige?

Hvorfor er FN's verdensmål så vigtige?

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Formanden for FN’s Generalforsamling var dengang Mogens Lykketoft, der her forklarer, hvilke verdensmål der er, og hvorfor de er så vigtige.

4.00 min.
  • Januar 2019
  • Politik
  • EU
  • Verdensmål

Hvorfor er FN's verdensmål så vigtige?

FN’s verdensmål blev vedtaget af alle verdens lande i september 2015, da jeg var formand for FN’s Generalforsamling, og de blev senere fulgt op af den særlige klimaaftale i Paris.

 

Verdensmålene lægger sig i forlængelse af årtusindemålene fra 2000 om at halvere den ekstreme fattigdom i verden inden 2015. Det lykkedes faktisk. Det største bidrag kom fra Kina, der har haft en økonomisk fremgang uden sidestykke. Men hverken Kina eller resten af verden kan fortsætte med den type vækst, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.

Stort ressourcetræk

Vi er blevet tre gange så mange mennesker, som da jeg blev født, og vi forbruger måske tilsammen hvert eneste år ni gange så meget af klodens kapital som dengang. Det er ikke bæredygtigt.

Det er os i rige samfund på begge sider af Nordatlanten, der producerer og forbruger mest ’grådigt’.  Når et par milliarder i Kina og andre steder rækker ud efter vort livsmønster, så ved vi faktisk to ting: De kan ikke få det, og vi kan ikke beholde det uden at forpeste tilværelsen for vores børn og børnebørn.

Global ændringer

Det haster mest med at standse den globale opvarmning ved højst 2 grader og helst kun 1½ grad i temperaturstigning, sådan som vi aftalte i Paris (mål 13). Men vi er langtfra på ret kurs. Hvis vi ikke snart kommer det, så betyder opvarmningen ikke bare, som nu, mere vildt vejr i varme lande. I stedet vil den om få årtier have sendt mange hundrede millioner mennesker på tvungen folkevandring, fordi deres bosteder er ødelagt af stigende vandstand i havene, ørkenspredning eller manglende vandforsyning: Vældige gletsjere, der har leveret vand, vil definitivt være smeltet. Vandmangel er fatal for alt liv og udvikling. Allerede i dag er mangel på rent drikkevand den største dræber, og en fjerdedel af menneskeheden har ikke adgang til et vandskyllende toilet (mål 6). 

Vækst uden fossile brændstoffer

Heftige klimaforandringer med deraf følgende vældige folkevandringer og konflikter vil opsluge alle de penge og kræfter, vi skulle bruge til at nå resten af verdensmålene. Hvis dét skal undgås, skal vi holde helt op med at bruge kul, olie og naturgas inden 2050. Det er en enorm udfordring at dække et stigende energibehov ad andre kanaler – især sol og vind. Det kræver en fortsat og meget kraftig udvikling og billiggørelse af den vedvarende energi samt enorm investering i ny infrastruktur (mål 7 og 9).

 

Infrastruktur handler om energiforsyning og transportsystemer, der er elektrificerede og mere kollektive, samt om bæredygtig byplanlægning og effektiv affaldshåndtering. Lokalsamfundet – ikke mindst de store byer – har en central opgave her (mål 11). Men hver enkelt af os skal som forbruger, virksomhedsejer eller investor tænke og handle mere bæredygtigt (mål 12). Det betyder en hel masse, hvad vi spiser, hvad vi smider ud, hvordan vi transporterer os, og hvilke byggeløsninger vi vælger.

 

Lovgivningen skal lægge nye rammer – også nye skatteregler – der gør de bæredygtige valg mere attraktive for os alle sammen. Vi skal fortsat have vækst (mål 8). Men det skal være uden fossile brændstoffer og med fuldt genbrug af de knappe ressourcer. Innovation handler om, at regeringer og erhvervsliv skal have meget mere fokus på at udvikle nye bæredygtige produkter og metoder (mål 9). Her kan vi rigtigt meget i Danmark. Jo mere ambitiøse vi er med at opfylde verdensmålene nationalt, jo større en del af fremtidens løsninger vil blive leveret herfra og give gode danske job.

 


Bekæmpelse af ekstrem fattigdom

FN’s verdensmål nr. 1 er, at vi helt skal udrydde den ekstreme fattigdom i 2030. Gør vi det, så får vi de afgørende gennembrud på mål 2, 3 og 4, da vi så kan fjerne sult og give alle mennesker adgang til sundhed og uddannelse. Men da vi ikke kan nå målene ved at vækste, som vi plejer, så må vi også have mere fokus på at udrydde den enorme og voksende ulighed. Ude i verden er det langt flest kvinder og piger, der sulter og mangler sundhedspleje og uddannelse. Ligestilling mellem kønnene er aldeles afgørende (mål 5).  Men det er også indsatsen mod de enorme indkomstforskelle mellem lande og inden for lande (mål 10). 

"FN's verdensmål nr. 1 er, at vi helt skal udrykke den ekstreme fattigdom i 2030."

Større skattemæssigt samarbejde

Et afgørende skridt vil være internationalt samarbejde, der bekæmper skatteflugt og skattely og sikrer skattebetaling fra multinationale selskaber og rige mennesker dér, hvor de tjener deres penge. De fattige lande mister fire gange så meget i skatteflugt fra investorerne, som de får i udviklingsbistand. De har brug for stærke institutioner, der kan bekæmpe korruption og opkræve skat (mål 16). Det skal vi hjælpe dem med.

 

Både rige og fattige samfund har brug for skatteindtægter for at levere service til borgere og for at finansiere enorme nye investeringer i en bæredygtig infrastruktur og indsats mod miljøødelæggelse. Det handler fx også om at standse den rædselsfulde plasticforurening i oceanerne og om bedre at beskytte jordens dyr og planter (mål 14 og 15). Og ikke mindst handler det om, at vi planter flere træer, end vi fælder.

Forståelse og samarbejde er vejen frem

Vi når kun målene ved en langt stærkere folkelig forståelse og aktivisme, mere politisk mod og massiv tilskyndelse til at opfinde den halvdel af redskaberne, som ikke findes endnu. Jeg håber og tror, at bagstræberne, som fx Trump, heldigvis provokerer flere til at trække kraftigere i den rigtige retning.

 

Det, der er behov for, er partnerskaber på alle ledder og kanter (mål 17). Vi når kun frem ved et stærkere internationalt samarbejde. Men det kræver også en meget konkret national og regional indsats (EU). Regeringer og parlamenter kan lægge de rammer og lave de love, der fremmer de bæredygtige løsninger.

 

Byer og lokalsamfund skal sammen med regeringerne investere i bæredygtig infrastruktur. Målene skal indarbejdes i al uddannelse – fra børnehaven til afslutningen af den længste universitetsuddannelse.  

 

Det offentlige kan gøre meget for at fremme de grønne og bæredygtige løsninger i sin indkøbspolitik og i de forskningsprogrammer, man støtter og gennemfører sammen med erhvervslivet. Hver enkelt af os kan bidrage både ved den måde, vi forbruger på, og de krav, vi stiller til dé politikere, vi overvejer at stemme på til næste valg.

 

Der er lang vej. Men jeg er optimist efter at have talt og diskuteret ved 250 møder, siden jeg kom hjem fra FN. Jeg har oplevet, at forståelsen vokser dag for dag i alle dele af vort samfund.

 

Mogens Lykketoft er forhenværende skatte-, finans- og udenrigsminister og forhenværende formand for Folketinget. Han var desuden formand for FN’s 70. Generalforsamling 2015-2016 ved vedtagelsen af de 17 verdensmål og klimaaftale i Paris.