Horisont
Oktober 2020
  • Corona
  • Digitalisering
  • Adfærdspsykologi
Læsetid: 4.00 minutter
Fremtiden forsætter efter COVID-19

Fremtiden forsætter efter COVID-19

med fuld fart på digitaliseringen

COVID-19 har sendt os hjem for at arbejde, lært endnu flere at handle på nettet og sat gang i udnyttelse af sundhedsdata. Men store omvæltninger nu får ikke nødvendigvis stor effekt på længere sigt. De eksisterende megatrends fortsætter nemlig med at tegne fremtiden efter COVID-19. Krisen har dog speedet en række tendenser op, fortæller Lasse Jonasson, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

4.00 min.
  • Oktober 2020
  • Corona
  • Digitalisering
  • Adfærdspsykologi

“Da COVID-19 ramte os, skete der en masse hurtige ændringer. Og det er let at komme med konklusioner på baggrund af de store konsekvenser lige nu, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at vi ser en fundamentalt anderledes verden om fem år“, fortæller Lasse Jonasson, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning.
 
Han forklarer, at en fremtidsforsker altid bør kigge på de megatrends, der allerede er i spil, når en ekstrem begivenhed som COVID-19 indtræffer. Fremtidsforskeren bør undersøge, hvilke af de tendenser der vil blive forstærket på langt sigt. Og her er det ifølge Lasse Jonasson svært at komme uden om digitaliseringen.
 
„Der er først og fremmest blevet sat fuld fart på digitaliseringen. Fx e-handel af dagligvarer, digital smitteovervågning og videomøder med kollegaerne hjemme-fra. Alt det er pludselig blevet hverdag for mange. Uden COVID-19 havde samme udvikling taget meget længere tid“, påpeger han.
 
På de fleste arbejdspladser gav en hjemmearbejdsdag løftede øjenbryn og skepsis bare for et år siden, mens et kundemøde hjemme fra dagligstuen var utænkeligt.

 

Sådan er det ikke nu.

 

Lasse Jonasson er fremtidsforsker og direktør på Instituttet for Fremtidsforskning, der er en non-profit og uafhængig organisation. Her har han ansvaret for strategisk rådgivning af private og offentlige organisationer med henblik på at give virksomhederne bedre forståelse for den langsigtede udvikling og de afledte konsekvenser.

Farvel til kontoret?

Men betyder det så, at vi alle sammen forlader de smittefarlige byer og flytter ud på landet for at arbejde hjemmefra? Det mener han ikke. Her er det vigtigt at vur-dere udviklingen i forhold til tidligere tiders epidemier og andre fremtrædende megatrends – bl.a. væksten i de større byer.
 
„Den sorte død og kolera-epidemierne i 1800-tallet betød jo ikke enden for by-erne. Men epidemierne førte til store sundhedsmæssige fremskridt – bare tænk på kloakker og rent vand, der kom hele samfundet til gode“, påpeger Lasse Jonasson, der allerede ser en masse tegn på, at digitale teknologier bliver

COVID-19-periodens svar på kloakken.

Det digitale modstykke til kloakken

„Der har længe været en stor skepsis over for brug af de sundhedsdata, som vi kan indsamle fx via smartphones. Men nu står vi i en situation, hvor de kan være med til at inddæmme og overvåge smitten“, påpeger Lasse Jonasson.
 
I løbet af få måneder har næsten 1 mio. danskere downloadet smittestop-appen. Samtidig er ny teknologi på vej, der kan hjælpe med at detektere sygdomme. Fx kan iltmålings-funktionen i det nyeste Apple Watch hjælpe med at afsløre COVID-19-smitte.

 

Denne udvikling giver et stort potentiale for techvirksomhederne. De har ikke bare erfaring med analyse af data. De er også i stand til at skabe såkaldt „nudging“ – små psykologiske trick, der kan få os til at ændre adfærd – i en sundere retning.

“... den økonomiske støtte fra lande og centralbanker er i en størrelsesorden, som det kan være svært at forstå“

Nyt pres på de fysiske butikker

En anden konsekvens af COVID-19 er, at mange forbrugere er blevet mere fortrolige med nethandel. På den måde kan COVID-19 accelerere en igang-værende udvikling, der vil ændre vores måde at handle fuldstændig.

 

„Vi forventer, at kun 50 % af de fysiske butikker vil overleve på sigt. Og COVID-19 har betydet, at 10 års udvikling på den front er foregået på et halvt til et helt år. Måske er det faktisk sundt at gøre kort proces. Nu kan de dygtigste komme i gang med at skabe nye købsoplevelser, der kan stå i kontrast til de automatiserede webshops, som forbrugerne vil anvende til alle de hverdagsagtige indkøb“, forudser Lasse Jonasson.   

Hjemmekontorets begrænsninger

Det var ikke kun kloakkerne, der reddede byen fra at blive forladt efter tidligere epidemier. For byen tiltrækker nemlig dygtige og innovative mennesker, og når

de kan arbejde tæt sammen, skabes velstand.

 

„Når vi snakker om hjemmearbejde, så tænker vi ofte på alt det arbejde, der kræver, at man zoomer ind og koncentrerer sig. Det er perfekt at lave hjemmefra. Men skal vi være innovative, så har vi brug for at være tæt på hinanden. Det tilbyder kontorerne i byen og udelivet på caféerne“, fastslår Lasse Jonasson.

 

Uforudsigelig effekt

Til trods for veldefinerede megatrends er Lasse Jonassen helt bevidst om, at fremtiden er en uforudsigelig størrelse. Og COVID-19 har bestemt ikke gjort det lettere at reducere usikkerhederne.  
 
„Den ene ekspert forventer en vaccine til foråret, andre siger 10 år, og nogle ser pandemier som en permanent del af en globaliseret verden. Det er dog klart, at effekten af COVID-19 bliver større, hvis krisen varer længere tid”, siger han og konkluderer:
 
„Er det slut til foråret, så glemmer vi hurtigt alt om hjemmearbejde og håndhygiejne. Tager det længere tid, vil der komme en massiv innovation, båret af de begrænsninger, som COVID-19 pålægger os. Og vi vil også i højere grad ændre vores kultur, og så vil forandringerne på sigt blive meget dybere“.

Bæredygtigheden er fortsat immun

Bæredygtighed som megatrend vil på den lange bane fortsat have betydning for udviklingen. Det er vurderingen fra Instituttet for Fremtidsforskning. „Mange af de bæredygtige teknologier har nået et niveau, hvor der er udsigt til store fortjenester. Og derudover ser vi en bæredygtig vinkel på mange af de hjælpepakker, der skal pumpe gang i økonomien“, forklarer fremtidsforskeren, der dog forudser en svækkelse af bæredygtighed som trend, hvis vi går ind i en længere recession.