Første kvindelige chef for Den Europæiske Centralbank

Første kvindelige chef for Den Europæiske Centralbank

Europas centralbankchef er kvinde, og hun er ikke en fru hvem som helst. Christine Lagarde er flere gange i sin karriere gået foran som ”første kvinde på posten”. Det gjorde hun igen i slutningen af 2019, da hun blev udnævnt til ny chef for Den Europæiske Centralbank.

I november 2019 fik vi en udskiftning på en af de absolut vigtigste poster i Europa. Som en del af en politisk aftale om topposterne i Europa valgte man en ny chef for Den Europæiske Centralbank, ECB. Den nye chef er Christine Lagarde, der kommer fra en post som chef for Den Internationale Valutafond, IMF.

Et overraskende valg

At Lagarde blev valgt som ny ECB-chef, kom som en stor overraskelse. For ikke alene er Lagarde den første kvindelige ECB-chef. Hun er også den første centralbankchef, som ikke har en fortid i en centralbank. Derudover er det også værd at bemærke, at Lagarde ikke er økonom. Hun er derimod jurist og politiker. Det betyder, at verdens to største centralbanker – ECB og den amerikanske forbundsbank, Fed – efter 1. november er blevet ledet af ikke-økonomer. Det er aldrig sket før.

„Lagarde tager i ECB over efter Mario Draghi, som har opnået en næsten mytisk status. Draghi har i nogle kredse endda fået tilnavnet Super Mario.“

Brug for stærk ledelse

Der er ingen tvivl om, at der venter Lagarde en enorm opgave. I kølvandet på coronakrisen er der brug for hjælp af historisk omfang til det europæiske projekt; og samtidig er der brug for en stærk ledelse i ECB. Og Lagarde tager i ECB over efter Mario Draghi, som har opnået en næsten mytisk status. Draghi har i nogle kredse endda fået tilnavnet Super Mario.

 Meget tyder på, at Lagarde ligesom Draghi er villig til at gøre, hvad end der skal til. Allerede tidligt i coronaforløbet rykkede ECB ud med store hjælpepakker til den europæiske økonomi. Her skruede centralbanken op for opkøbene af obligationer med 120 milliarder euro indtil udgangen af 2020, vilkårene på lån til de europæiske banker blev lempet, og Lagarde annoncerede tiltag for at hjælpe små og mellemstore virksomheder.

Ingen fru hvem som helst

Men Christine Lagarde er bestemt heller ikke en fru hvem som helst. Hun er flere gange gået forrest som kvinde inden for sit felt. Lagarde fik sin uddannelse på Université Paris Nanterre, inden hun startede ud som advokat i det amerikanske advokatfirma Baker McKenzie, hvor hun på bare seks år blev udnævnt til partner. Senere blev hun leder af firmaets vesteuropæiske division, inden hun i 1999 blev udnævnt til direktør og ledende partner for hele Baker McKenzie som den første kvinde på posten.

I 2005 flyttede Lagarde tilbage til Frankrig for at blive først handelsminister og dernæst landbrugsminister. Som handelsminister havde Lagarde især fokus på at tiltrække udenlandske investeringer til landet og åbne markederne for franske produkter. Det var især de franske teknologivirksomheder, Lagarde gerne ville udbrede til andre lande. Kun et par år senere i 2007 blev hun udnævnt til Frankrigs finansminister, hvor hun sad med ansvaret for landets økonomi, finans og industri. Det betød, at hun ikke bare var Frankrigs første kvindelige finansminister – faktisk var hun den første kvindelige finansminister i et G7-land (G7-landene er de syv store industrilande).

„I 2007 blev hun udnævnt til Frankrigs finansminister, hvor hun sad med ansvaret for landets økonomi, finans og industri.“

Chef for Den Internationale Valutafond

For Christine Lagarde var næste skridt på karrierestigen et stort et af slagsen. I 2011 overtog hun rollen som chef for Den Internationale Valutafond, IMF, der er ansvarlig for at styre det globale finanssystem og for at udlåne penge til sine medlemslande for at afhjælpe problemer med underskud på betalingsbalancen. 

Ved overtagelsen af rorpinden i IMF var især den græske økonomi i store vanskeligheder. Det var afgørende, at Grækenland fik støtte og lån, så landet ikke gik bankerot. Her spillede Lagarde en central rolle i at redde både euroen og den græske økonomi. Mod at Grækenland fik store lån og internationale hjælpepakker, sagde landets regering ja til at indføre stramme reformer i landet. Beslutninger, som ikke blev positivt modtaget af store dele af den græske befolkning.

 Netop de mange politiske konsekvenser af redningen af den græske økonomi viser Lagardes diplomatiske evner. Det kan blive uendelig vigtigt, for jobbet som centralbankchef kan blive særdeles politisk i de kommende år, når vi kommer til at se regningen for de store hjælpepakker. Men den politiske arena er Christine Lagarde heldigvis også vant til at færdes i.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde