Horisont
Maj 2018
  • Historisk perspektiv
Læsetid: 4.00 minutter
Historien bag aktieindeks

Historien bag aktieindeks

Af Niels Skovvart Fondsdirektør Sydinvest

Overskrifter som ”Nasdaq OMX er steget med 5 %” eller ”S&P 500 i stort fald” ses ofte i aviser eller i nyhederne. I investeringsverdenen bliver investeringsindeks brugt flittigt til at vise udviklingen inden for både aktie- og obligationskurser, men hvad er historien bag dem?

Af Niels Skovvart
Fondsdirektør
Sydinvest

4.00 min.
  • Maj 2018
  • Historisk perspektiv

"Aktieindeksene benyttes også til at måle ­kvaliteten af den porteføljepleje, som professionelle kapitalforvaltere leverer"

De fleste investorer interesserer sig mest for de enkelte aktier, obligationer eller investeringsforeninger i deres portefølje. Men oftest har udviklingen på hele aktiemarkedet også stor betydning for de enkelte aktier, og der ser man ofte på forskellige indeks, der afspejler markederne. 

 

Kursudviklingen på en aktie giver kun informationer om det enkelte selskab. Den generelle udvikling på aktiemarkedet eller udviklingen inden for bestemte brancher kan i ­stedet beskrives gennem forskellige former for aktieindeks, men det er ikke det eneste formål med indeksene. Aktieindeksene benyttes også til at måle ­kvaliteten af den porteføljepleje, som professionelle kapitalforvaltere leverer. Derudover kan man spekulere i generelle markedsbevægelser eller afdække den generelle markeds­risiko i en aktieportefølje via finansielle instrumenter baseret på disse aktieindeks.

Historien

I 1882 grundlagde de to amerikanere Charles Henry Dow og Edward Jones selskabet Dow Jones & Company, og to år senere, den 3. juli 1884, offentliggjorde Charles Dow det første aktieindeks. Det omfattede 11 aktier. Ni af dem var aktier i jernbaneselskaber, som var de største og mest solide selskaber på den tid. De sidste to aktier var i selskaber, der opererede inden for fremstillingsvirksomhed, og investeringer i den branche blev dengang betragtet som mere spekulative.

 

Det første Dow Jones aktieindeks omfattede 11 selskaber, 9 af dem fra jernbaneindustrien, som dengang var hjemsted for nogle af de største amerikanske selskaber.

Charles Dow (1851-1902) og Edward Jones (1856-1920) grundlagde i 1882 Dow Jones & Company, og syv år senere, i 1889, stod de to mænd også bag The Wall Street Journal

Formålet med indekset var at kunne identificere tendenser i udviklingen, som kunne bidrage til gode investeringsbeslutninger. Man kunne fx analysere kursudviklingen i de enkelte selskaber og sammenligne den med den generelle markedsudvikling.

 

Dow baserede sit indeks på de daglige lukkekurser på de 11 selskaber, som indgik i indekset. Indekset var meget simpelt, idet Dow simpelthen summerede kurserne og dividerede med antallet af aktier. Størrelsen af de enkelte selskaber spillede dermed ikke nogen rolle. Sådan er det også den dag i dag.

Det mest kendte af Dow’s indeks er Dow Jones Industrial, som ­omfatter 30 store amerikanske industriselskaber. Oprindeligt indgik der kun 12 selskaber i indekset, som blev dannet den 26. maj 1896, men det ændrede sig med tiden. Efter Dow’s død i 1902 overtog Wall Street Journal administrationen af indekset og besluttede i 1928 at øge antallet af selskaber i indekset til 30.

 

General Electric, GE, er det ­eneste af de oprindeligt 12 selskaber, som stadig er med i indekset. Da GE er den aktie i indekset, der har den laveste kurs, er der en overhængende fare for, at aktien bliver udskiftet til fordel for et selskab med en højere kurs. 

Generel Electric er det eneste selskab, der har været med helt fra start, som endnu findes på Dow Jones aktieindeks i dag.

Markedsvægtning

Størrelsen af den noterede kapital i de enkelte selskaber spiller en rolle i hovedparten af de aktieindeks, som beregnes i dag. Her bliver kurserne sammenvægtet efter selskabsstørrelse. Det kan have stor betydning for udviklingen i et aktieindeks. Lad os illustrere dette ved et eksempel. Vi betragter tre selskaber: A, B og C. A er et lille selskab, B et mellemstort og C et stort selskab.


Den simple indeksværdi (gennemsnittet af de tre kurser) viser, at markedet er steget med 10 % fra den ene dag til den anden. Dette er fx metodikken i beregningen af Dow Jones Industrial. Da langt det største selskab er faldet i værdi, viser den markedsvægtede indeksværdi en anden udvikling, i dette eksempel et direkte fald i indekset med 6,7 %. Det er altså ikke lige meget, hvordan man beregner indekset. 

"Den del af den noterede kapital, som er tilgængelig for markedet, kaldes ”free float”"

Free float

Oprindeligt var aktieindeksene typisk baseret på hele den noterede kapital i de underliggende aktier, men virkeligheden var, at ikke hele den noterede kapital var tilgængelig for investorerne. Fonde, selskaber og institutionelle investorer kan besidde store poster i et selskab, som af politiske årsager ikke kan omsættes – og dermed ikke er en del af markedet. 

 

I dag er det normen, når man konstruerer et aktieindeks, at man korrigerer for, at hele den noterede kapital ikke er tilgængelig på markedet. Den del af den noterede kapital, som er tilgængelig for markedet, kaldes ”free float”. Det er den del af investerings­universet, som er tilgængelig for porteføljemanagere. Det er netop for at tilgodese deres interesser, at aktieindeks er vundet frem. Her baseres vægtningen af de enkelte selskaber på free float og ikke på hele den noterede kapital. 

Porteføljestyring

Aktieindeks spiller en central rolle i styringen af aktieporteføljer og har to overordnede roller i porteføljestyringen: styring af risiko i forhold til aktieindekset og evaluering af performance. I porteføljesammenhæng kalder man det aktieindeks, som man måler sig op imod, for benchmark. Der er mange udbydere af aktieindeks. De forskellige fondsbørser tilbyder en lokal dækning af de markeder, som de opererer på. På globalt plan er Morgan Stanley Capital International, MSCI, en af de førende leverandører af alle mulige slags aktieindeks. 

MSCI har en global dækning, som omfatter: 

  • Indeks for enkeltlande, fx Danmark
  • Regionale indeks baseret på sammenvejning af enkeltlande, fx Fjernøsten
  • Specialindeks dækkende fx: 
  • Small cap-aktier
  • Large cap-aktier
  • Euroaktier 
  • Valueaktier
  • Vækstaktier
  • Sektorer
  • Investeringsforeningernes placeringsregler

Som det ses, er der sket meget, siden Dow Jones kom på banen med deres første aktieindeks. I dag eksisterer der indeks for enhver smag.

Dow, Jones og Wall Street Journal


Journalisten Charles Henry Dow og statistikeren Edward Davis Jones indledte deres arbejde med finansielle nyheder på Kiernan Wall Street Financial News Bureau, hvor de skrev artikler til banker og finansielle institutioner. Efter nogle års samarbejde blev de selvstændige med Dow, Jones & ­Company, hvor de hver dag udsendte to siders sammen­fatning af de finansielle nyheder.

 

I 1889 var Dow Jones & Company vokset til en størrelse, hvor Charles Dow og Edward Jones kunne se, at der var en forretning i at udvide nyhederne til en egentlig avis. The Wall Street Journal så den 8. juli 1889 dagens lys, og første udgave kom på gaden til en pris af to cent.

 

The Wall Street Journal udmærkede sig hurtigt ved særdeles fakta-orienteret og troværdig reportage. Som redaktør valgte Charles Dow flere gange at skrive om selskaber, der ikke ville fremlægge regnskaber og vigtige nøgletal. Det skabte hurtigt respekt om avisen blandt læserne, der var vant til, at finansielle oplysninger ikke altid blev offentliggjort. I løbet af de næste år blev avisen udvidet og handlede ikke længere kun om den finansielle branche, men også om politik, krig og økonomi i USA. Avisen er i dag en af de ­største i USA.