Horisont
Oktober 2019
  • Risiko
  • Historisk perspektiv
Læsetid: 5.00 minutter
Hvordan hasardspil ændrede verden

Hvordan hasardspil ændrede verden

Historien om risiko - del 2

af Niels Skovvart Fondsdirektør Sydinvest

Når man taler om spil og hasard, falder talen ofte på ludomani, uheld og mistede formuer. Men netop hasardspil har gennem historien været en primær drivkraft for mange af de matematiske landvindinger, der er gjort inden for risikoberegning. Kom med til middelalderen og renæssancen i denne anden del af føljetonen om risiko.

af Niels Skovvart
Fondsdirektør
Sydinvest

5.00 min.
  • Oktober 2019
  • Risiko
  • Historisk perspektiv

Forskellige former for spil (og hasard) er blevet beskrevet helt tilbage til antikken. Man kan have mange holdninger til spil, men der er mindst to udløbere af spil, som vi i dag sætter stor pris på. Den ene er evnen til at kvantificere og styre risiko, og den anden er sandwichen. Det forlyder nemlig, at jarlen af Sandwich, som har lagt navn til produktet af samme navn, var en ivrig kortspiller. Jarlen blev meget begejstret for de to skiver brød med pålæg imellem, for det måltid tillod ham at spise med hænderne, uden at han skulle forlade bordet med kortspil.

 

Læs også første del af serien om risiko

Det hindu-arabiske talsystem

Introduktionen af det hindu-arabiske talsystem er en væsentlig forudsætning for den måde, som vi håndterer risiko på i dag. Nutidens titalssystem blev oprindeligt opfundet af hinduerne, men araberne har fået æren for det. Under arabernes invasion af Indien i første halvdel af det ottende århundrede tog de talsystemet til sig. Efterfølgende vandt det udbredelse i Mellemøsten og senere i Europa. Her afløste talsystemet de hebræiske, græske og romerske talsystemer baseret på bogstaver.

 

Det er meget vanskeligt at udføre selv simple matematiske operationer med romertal, men det er ingen sag i titalssystemet. Det har gjort det muligt at kvantificere risiko og danner dermed grundlaget for den måde, man matematisk anskuer risiko på i dag. Man kan sige, at uden tal kan man ikke opstille sandsynligheder, og uden sandsynligheder er man nødt til at forlade sig på mavefornemmelse i risikobehæftede situationer.

"Uden tal kan man ikke opstille sandsynligheder, og unden sandsynligheder er man nødt til at forlade sig på mavefornemmelse"

Matematikken

Egentlig kunne man forvente, at det matematiske gennembrud for beskrivelse og måling af risiko ville komme fra Grækenland med landets lange tradition for behandling af matematiske problemstillinger. Men i spørgsmål om, hvad fremtiden kunne bringe, havde grækerne hverken tradition eller behov for at udvikle matematiske modeller - man foretrak at spørge oraklerne. I stedet skal vi vende blikket mod Italien og Frankrig.

Italien

Den vestlige verden fik øjnene op for mulighederne i det nye talsystem i en bog, Liber Abaci, udgivet i 1202 af italieneren Fibonacci. Bogen blev populær, fordi Fibonacci angav mange praktiske anvendelsesmuligheder for det nye talsystem. Den indeholder også de såkaldte Fibonacci-tal, som den dag i dag bl.a. benyttes af investorer, der gør brug af teknisk analyse i deres investeringer. Der skulle imidlertid gå næsten trehundrede år, inden de næste opdagelser på vejen frem mod nutidens kvantificering af risiko så dagens lys.

 

Luca Pacioli var en italiensk franciskanermunk og nær ven af Leonardo da Vinci. Pacioli udgav i 1494 Summa de arithmetic, geometria et proportionalità, hvor han præsenterer de basale principper for algebra. Vigtigst i denne sammenhæng er, at han præsenterer problemstillingen om, hvordan man skal dele indsatsen i et ikke afsluttet spil, fx hvis politiet skulle dukke op. Det markerede starten på en systematisk analyse af sandsynligheder, og dermed står vi på tærsklen til at kunne kvantificere risiko. Igen med en indgangsvinkel, hvor hasard spillede en rolle.

"Til sidst gik det så galt, at Girolamo Cardano måtte pantsætte sin kones smykker og nogle af sine møbler"

Girolamo Cardano var en italiensk læge med mange talenter, herunder flair for matematik og mange former for hasardspil, men også en voldsom afhængighed heraf. Han supplerede sine indtægter med gevinster fra kort- og terningespil samt skak. Cardano levede højt på, at han havde en større forståelse for sandsynligheder end modstanderne. Det gik godt længe, men forståelse for sandsynligheder er ikke en garanti for succes. Til sidst gik det så galt, at han måtte pantsætte sin kones smykker og nogle af sine møbler.


Cardano var en af sin tids (1501-1576) helt store tænkere med en række udgivelser inden for matematik, medicin, filosofi, astronomi og teologi. I relation til risiko færdiggjorde han i 1563 et manuskript om hasardspil, Liber de Ludo Aleae, hvor han behandler sandsynlighederne i forbindelse med terningespil. Bogen blev først udgivet 100 år senere i 1663, men indeholder mange tanker, som efterfølgende har vundet indpas i opfattelsen af sandsynligheder og risiko.

Fornemme franske kortspillere samlet om bordet i det 18. århundrede. Illustration af Leclerc, udgivet i det franske magasin 'Le Magasin pittoresque' i 1850.

 

Frankrig

Men det var ikke kun i Italien, at spil og hasard fik en betydning for matematikken. I midten af det 17. århundrede arbejdede to store franske begavelser, Blaise Pascal, et matematisk vidunderbarn, og Pierre Fermat, som var jurist med stor interesse for matematiske problemstillinger. Ansporet af Chevalier de Meré, som var en inkarneret gambler med interesse for matematik for at kunne øge gevinstchancerne, udviklede de lovene for sandsynligheder.

 

Indtil da havde det ikke været muligt at kvantificere sandsynlighedsfordelingen og det mest sandsynlige udfald af fremtidige hændelser, som fx udfaldet af terningekast. Disse landvindinger finder anvendelse på mange andre problemstillinger, som involverer fremtiden. Pascal og Fermat havde en tæt korrespondance med hinanden, men mødtes aldrig.

Dødelighed og de skotske enker

Den første praktiske anvendelse af sandsynlighedsteorien var på studiet af dødelighed. Teorien kunne ikke bruges til at forudsige dødstidspunktet for det enkelte individ, men på en større population kunne man med temmelig stor præcision forudsige mønsteret i dødsfaldene.

 

Pioneren her var John Graunt, der i 1662 offentliggjorde sine observationer af befolkningsudviklingen i London. Det var oplagt at overføre denne viden til livsforsikring, men fordi sandsynlighedsteorien udsprang fra spilverdenen og derfor var tilsmudset heraf, gik der lidt tid, inden det skete.

 

To skotske præster, Webster og Wallace, ville i 1744 gerne sikre, at enkerne efter præster i Skotland kunne få en rimelig pension. Enker var der nok af, da yngre præsteenker typisk giftede sig med ældre præsteenkemænd. Pensionsmodellen bestod i, at præsterne skulle betale en lille del af deres løn til en fond til livsforsikring.

 

Spørgsmålet var så, hvor stor denne indbetaling skulle være, for at fonden kunne leve op til sine forpligtelser. Kirken kunne ikke give noget svar på dette spørgsmål, så præsterne kontaktede en professor i matematik fra University of Edinburgh, som med udgangspunkt i forventet dødelighed blandt præsterne fik fastsat indbetalingen til fonden. Dermed var grundstenen lagt til pensions- og livsforsikringsselskabet Scottish Widows, som eksisterer den dag i dag.

Annonce for Scottish Widows, som de to skotske præster Webster og Wallace grundlagde.

Investeringer

Man skulle helt frem til det 20. århundrede, før man seriøst begyndte at udvikle et fundament for sammenhængen mellem risiko og afkast.

 

Siden er udviklingen eksploderet inden for området, hvilket ikke mindst skyldes brugen af computernes regnekraft, som sammen med teoriudviklingen inden for området har muliggjort en høj grad af kvantificering af risiko. På den måde har mennesker og maskiner næsten indtaget den rolle, som man tidligere tilskrev guderne. Og det er ikke helt uproblematisk. Det vil den sidste artikel om risiko beskrive i det næste nummer af Horisont.

Tre artikler om risiko

Risiko er det store omdrejningspunkt, når det gælder investeringer. Menneskenes forhold til risiko har undergået store forandringer gennem tiderne. Dette er den anden artikel af en række på tre, som beskriver historien om begrebet risiko. Den første artikel beskriver tidligere tiders forhold til risiko. Den næste omhandler tallenes og matematikkens behandling af risiko, som har gjort det muligt at kvantificere, modellere og styre risikoen. Den sidste artikel vil beskæftige sig med de afledte effekter af de tilegnede færdigheder.

 

Læs også første del af serien her