Investorerne mærker krigen i Europa

Investorerne mærker krigen i Europa

Den russiske invasion af Ukraine kom bag på mange og skabte vilde udsving på tværs af investeringstyper. Aggressionen er blevet mødt med hårde økonomiske sanktioner fra Vestens side.

Da den russiske præsident, Vladimir Putin, den 24. februar 2022 sendte militære styrker ind over grænsen til Ukraine, kom det som en overraskelse for de fleste, også investorerne på de finansielle markeder. Ganske vist havde efterretningskilder flere gange understreget situationens alvor, men der var ikke mange, der kunne forestille sig, at Putin ville invadere Ukraine.

“Investorerne tog disse efterretninger med et gran salt. Hovedscenariet i markedet og blandt mange militære eksperter var, at russerne ville lægge lidt pres på Ukraine og få en aftale på plads. Dermed blev investorerne taget på sengen, da krigen brød ud, hvilket førte til nogle ganske kraftige udsving på tværs af flere aktivklasser,” siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Kraftige kursfald på aktiemarkedet

Mens krigen medførte mange ulykkelige skæbner i Ukraine, reagerede finansmarkederne forventeligt. Aktiemarkedet kvitterede med kraftige kursfald, og markedsaktørerne søgte tilflugt i traditionelt sikre havne som yen, schweizerfranc og til en vis grad den amerikanske dollar. Udviklingen førte også til rentefald i relativt sikre lande som Danmark og Tyskland.

 

Også i råvaresektoren spredte den dårlige stemning sig, særligt på energiområdet, der oplevede kraftige prisstigninger på fx olie og naturgas. De økonomiske konsekvenser af russiske kampvogne på ukrainsk territorium var både mærkbare og målbare.

“Forud for invasionen var prisen for en tønde olie ca. 97 dollar, men kort efter nåede olieprisen et klimaks i omegnen af 128 dollar. Prisen på naturgas er også sendt på himmelflugt. Det er helt uundgåeligt, når man bliver uvenner med en af verdens største energiproducenter,” siger cheføkonomen.

Frygt for militær eskalering

I den indledende fase af krigen var investorerne bekymrede for, hvad Vestens modsvar til den russiske aggression ville blive. Ville man gå hele vejen og blande sig militært eller nøjes med at indføre økonomiske sanktioner? Beslutningen ville afgøre humøret hos investorerne og fremtidsudsigterne på afkastfronten.

“Da Ukraine ikke er et NATO-land, kom man ret hurtigt ind på sanktionsvejen. Det gav de finansielle markeder et pusterum, fordi man dermed ikke så ind i en mere omfattende krig. Dernæst begyndte investorerne at fokusere på, hvordan sanktionerne blev strikket sammen,” siger Søren Kristensen og fortsætter:

Allerede dagen efter invasionen valgte Rusland at lukke sin børs, der i øvrigt forblev lukket indtil 1. april.“

“Da tyskerne afviste, at olie og naturgas kunne blive omfattet, stod det klart, at der i første omgang ville blive tale om symbolske sanktioner rettet mod diverse russiske oligarkers formuer. Først senere besluttede man fra politisk hold, at der skulle findes en større hammer frem i form af hårdere og mere smertefulde sanktioner, fx mod de helt store russiske banker.”

I den efterfølgende periode rystede aktiemarkederne invasionens aktiekursfald af sig. Dog ikke i Rusland. Allerede dagen efter invasionen valgte Rusland at lukke sin børs, der i øvrigt forblev lukket indtil 1. april. I løbet af marts faldt også olieprisen noget tilbage, præget af store udsving.

Prisstigninger på råvarer

På andre områder var markedsændringerne af en mere blivende karakter. I kølvandet på invasionen steg prisen på råvarer over en bred kam. Eksempelvis steg fødevarepriserne, herunder priser på råvarer som korn og solsikkeolie, med 13 pct. alene i marts. Det skyldes, at både Ukraine og Rusland er blandt verdens største producenter af bl.a. hvede.

“Korn fra Ukraine mangler på verdensmarkedet, og det presser priserne op. Derudover bliver der produceret rigtig meget gødning i de to lande. Prisen på gødning er nu steget, og der er mindre af den, hvilket ventes at få konsekvenser for høsten. Det vil i givet fald reducere udbuddet og presse priserne op,” siger Søren Kristensen, der også nævner naturgas som et område, hvor priserne er fortsat med at stige.

Flere lande skæver uroligt til hvedepriserne
Læs også

Flere lande skæver uroligt til hvedepriserne

Læs artikel

Rentestigninger

Prisstigningerne på gas er ifølge cheføkonomen et udtryk for, at investorerne er nødt til at kalkulere med, at enten EU eller Rusland vælger at lukke for hanerne.

“Vi har allerede set, at EU er begyndt at rasle med sablen på dette område. Fra europæisk side er man i den kattepine, at man er meget afhængig af russisk naturgas, særligt i EU, der får hele 40 pct. af sit forbrug leveret fra Rusland,” siger Søren Kristensen.

Cheføkonomen har også noteret sig, at den generelle retning for renterne i den senere tid har været opadgående.

“Her er det udover krigen i Ukraine vigtigt at være opmærksom på, at centralbankerne mudrer billedet lidt, eftersom flere lande nu bevæger sig mod strammere pengepolitik. Det er også værd at nævne, at renterne fortsat er lave i historisk perspektiv. Det føles bare, som om renterne er høje, fordi vi har været vant til meget lave renter,” siger Søren Kristensen.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

2,8
Baseret på 6 anmeldelser