Horisont
Januar 2020
  • Emerging Markets
  • Fjernøsten
  • Politik
  • Udenrigspolitik
Læsetid: 2.00 minutter
Kina vokser som stormagt

Kina vokser som stormagt

Wake up call fra kina – 1. del af 2

Kinas indflydelse er vokset markant de senere år, og det er ikke gået ubemærket hen. Med offentliggørelsen af en Made in China 2025-plan gik den kinesiske regering i maj 2015 ud med en aggressiv strategi, der skal give Kina en førende position på 10 strategiske områder. Erhvervsjournalist og Kina-ekspert Christina Boutrup fortæller her, hvorfor handelskonflikten mellem Kina og USA handler om meget mere end bare handel.

2.00 min.
  • Januar 2020
  • Emerging Markets
  • Fjernøsten
  • Politik
  • Udenrigspolitik

Af Anders Øhrberg Thrane, kommunikationskonsulent, Sydinvest

Christina Boutrup er en af landets førende Kina-kendere. Hun er uddannet erhvervsjournalist og har fulgt Kinas udvikling tæt siden 2004, blandt andet som Asienkorrespondent. Hun er forfatter til flere bøger om Kina – herunder ”Den store tech-revolution – Sådan former Kina vores fremtid”. Desuden er hun en flittigt benyttet foredragsholder og har siddet i den tidligere regerings Ekspertpanel for globale vækstcentre – Kina.

I 2018 brød en handelskonflikt ud i lys lue mellem USA og Kina. Efterfølgende har begge parter løbende optrappet handelskonflikten, hvilket har ramt finansmarkederne hårdt. Men ifølge erhvervsjournalist og Kina-ekspert Christina Boutrup er konflikten mellem USA og Kina meget mere end bare en handelskrig.

 

”Der er ingen tvivl om, at det udfordrer USA, at Kina har taget et kvantespring på det teknologiske område,” udtaler Christina Boutrup. ”Konflikten kommer til udtryk på mange områder – teknologisk, økonomisk og politisk. Kina har fået en størrelse, hvor de vil have mere indflydelse, og det er omvendt svært for amerikanerne at acceptere. Det, vi ser, er starten på en ny æra, hvor der ikke bare er én teknologisk og økonomisk supermagt, men to. Derfor vil vi også fremover se, at der er gnidninger mellem landene.”

 

Historisk supermagt

For at kunne forstå det kinesiske folk og landets politik skal man holde sig for øje, at Kina historisk set har været verdens største økonomi og et vigtigt innovationscentrum.


”Man skal huske på, at Marco Polo kom tilbage fra Kina med alle mulige fantastiske ting, som vi ikke havde set i Europa. I Kina havde de fx papirsedler, 600 år før vi så dem i Europa,” forklarer Christina Boutrup. ”Et af de nyere vendepunkter for Kina kom, da landet var vært for de Olympiske Lege i 2008. Det var et kæmpe boost for kinesernes selvbevidsthed, at det lykkedes at tiltrække så stor og vigtig en event, og at man nåede at få alle bygninger og infrastruktur på plads i god tid.”

 

„Det, vi ser, er starten på en ny æra, hvor der ikke bare er én teknologisk og økonomisk supermagt, men to.“

Udenrigspolitisk sværvægter

I mange år var USA den eneste militære og politiske supermagt på den globale scene, og ifølge Christina Boutrup er Kina heller ikke ude efter at tage USA’s rolle i verdenssamfundet. Men landet vil fylde det, som dets størrelse berettiger det til, og især i Asien vil Kina spille en større rolle.

 

”I Asien vil Kina være stormagtén. Set med kinesiske øjne er det helt forkert, at USA har været stormagten i området,” fortæller Christina Boutrup. ”Når Kina bygger kunstige øer i det sydkinesiske øhav og opruster på den militære front, fortæller de klart og tydeligt deres asiatiske naboer, at de vil have magten over deres baghave. Det gør naboerne nervøse. For hvad vil Kina med magten og militæret? Nabolandene kan godt huske, da Kina var et enevældigt kejser­rige, og de selv var vasalstater til det kinesiske kejserdømme. Og samtidig stoler de ikke længere på, at Trumps USA vil komme og hjælpe dem.”

Kina udvider territoriet og bygger kunstige øer til beboelse og militær. Her ses en af de mere fredelige af slagsen: „Phoenix island“ i Sanyabugten.

 

Rød klud

I maj 2015 offentliggjorde den kinesiske regering og præsident Xi Jinping en ny strategi, der hedder Made In China 2025. Planen udstikker strategiske og konkrete mål for virksomhedernes udvikling i landet frem mod 2025 på forskellige vigtige områder.

 

”2025-planen var en rød klud i hovedet på USA og resten af verden,” forklarer Christina Boutrup. ”Det, de fremlagde med denne plan, var, at de ville være førende inden for 10 strategiske industrier, som USA og andre vestlige lande som fx Danmark tidligere har domineret. Og med det, jeg har set i Kina de seneste 15 år, er der ingen grund til at tro, at de ikke når deres mål.” 

„Danske erhvervsledere skal være opmærksomme på, at der i 2025 vil være en kinesisk Novo Nordisk og et kinesisk Mærsk.“

Kommende konkurrenter

Når Christina Boutrup er ude at holde foredrag for erhvervsledere, spørger hun ofte, hvor mange der har hørt om Made in China 2025-planen. Det kan ofte være så få som 3-5 ud af 100, der rækker hånden op, og det er ifølge Christina et helt reelt problem.
 

”Et af de områder, hvor Kina vil være før­ende, er medicin og medicinsk udstyr, hvilket burde være helt udelukket, da det er et svært marked at komme ind på,” forklarer Christina Boutrup. ”Medicin og medicinsk udstyr kræver utrolig meget udvikling, men i Kina har man sat virkelig mange penge af til det, og de tiltrækker udenlandske eksperter og viden, som skal hjælpe med at opbygge den kinesiske industri. Samtidig kan udenlandske selskaber få adgang til verdens største marked, hvis de til gengæld laver joint ventures med kinesiske selskaber, hvilket igen overfører teknologi til Kina.”


”Som jeg ser det, når de helt sikkert deres mål,” fastslår Christina Boutrup. ”Det betyder, at danske erhvervsledere skal være opmærksomme på, at der i 2025 vil være en kinesisk Novo Nordisk og et kinesisk Mærsk, som de vil skulle konkurrere med.”

 

Ikke at komme udenom

Kina er blevet en utrolig vigtig samhandelspartner for de fleste lande, og det kan give problemer for vestlige ledere, når Kinas indflydelse er i konflikt med Vestens idealer om demokrati.

 

”Tibet-sagen i Danmark har vist os, hvor svært vi har det med at stille os op imod de kinesiske krav. Faktisk har Tibet-sagen lært os mere om os selv end om Kina,” forklarer Christina Boutrup og tilføjer: ”Over hele verden er der færre og færre, der tør gå ind og kritisere Kina. Det er efterhånden kun Human Rights Watch og Amnesty International, som rigtigt tør sige Kina imod. Simpelthen fordi der er for meget på spil. Kineserne er følsomme over for kritik, og det kan skade samhandlen med dem, hvis man går imod dem.”

 

”Kinas indflydelse bliver mere og mere tydelig i verden. Både økonomisk, politisk og teknologisk, og Xi Jinping har et erklæret mål om at genrejse Kina til tidligere tiders storhed. Og det er klart, at det udfordrer USA’s position i verden,” slutter Christina Boutrup.

 

2. del af interviewserien kommer i maj-udgaven af Horisont.

„Tibet-sagen i Danmark har vist os, hvor svært vi har det med at stille os op imod de kinesiske krav.”