Kraftig vækst i ”øremærkede” obligationer

Behovet for at bekæmpe og reducere klimaforandringer fylder godt i samfundsdebatten. Motiveret af politiske ambitioner og krav om handling fra eksperter, borgere og ikke mindst egne investorer søger flere virksomheder nu aktivt at blive en del af løsningen på klimaproblemet.

Det stigende fokus på bæredygtighed i det globale erhvervsliv har accelereret en ret ny niche inden for virksomhedsobligationer. Det drejer sig om obligationer, hvor den enkelte udstedelse er direkte knyttet til en specifik indsats for at skabe miljømæssige eller sociale forandringer. Under ét betegnes aktivklassen som øremærkede obligationer – eller kort og godt ESG-obligationer.

Tre typer obligationer

Ifølge Niels Mellemgaard Sørensen, der er porteføljemanager med ansvar for virksomhedsobligationer, kan ESG-obligationer inddeles i tre typer, nemlig grønne, sociale og bæredygtighedsrelaterede obligationer.

“Grønne obligationer er den mest udbredte type. De er typisk karakteriseret ved, at den udstedende virksomhed øremærker provenuet til investeringer i projekter med klare miljømæssige fordele. Der er tale om helt specifikke projekter, fx opførelsen af nye grønnere bygninger, der nedbringer virksomhedens energiforbrug,” forklarer han.

Mens grønne obligationer har et konkret formål, er bæredygtighedsrelaterede obligationer kendetegnet ved, at der er knyttet specifikke kriterier til udstedelsen. Lever den udstedende virksomhed ikke op til kriterierne, medfører det typisk en ekstrabetaling– en form for strafrente – til de investorer, der ejer obligationen.

“Endelig har vi sociale obligationer, der specifikt sigter efter at skabe forandringer i samfundet, fx ved at afhjælpe sociale udfordringer såsom integration eller nedbringelse af arbejdsløsheden. Det kan også være at sikre adgang til boliger, som studerende, pensionister og andre med lav indkomst har råd til at betale,” tilføjer Niels Mellemgaard.

Klare retningslinjer og transparens

Men kan man som investor overhovedet være sikker på, at provenuet fra ESG-obligationerne går til de gavnlige formål, som det er øremærket til?

“Feltet nyder godt af klare retningslinjer, internationale standarder og en udpræget grad af transparens netop for at undgå greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig mere bæredygtige, end de egentlig er. Mange virksomheder ansætter fx uvildige eksperter og eksterne revisionsfirmaer, der skal vurdere, om alle løfter indfries,” siger Niels Mellemgaard og fortsætter: “Indtil videre har jeg ikke hørt om eksempler på, at provenuer fra ESG-obligationer er blevet misbrugt.”

Fremtidens vindere

Den erfarne porteføljemanager betegner interessen for de øremærkede obligationer som “ekstremt stor”, hvilket blandt andet skyldes de mange fonde, der alene har til formål at investere i fx grønne obligationer. Det betyder også, at obligationerne handles til en skarp pris i obligationsmarkedet. “Men når man tænker nærmere over det, er de virksomheder, der er længst fremme på feltet, jo også dem, der har den bedste chance for at klare sig godt i fremtiden,” understreger han.

Så sent som i marts 2022 hentede vindmølleproducenten Vestas én milliard euro i obligationsmarkedet ved for første gang på dansk jord at udstede to bæredygtighedsrelaterede obligationer. Med udstedelsen forpligter vindmølleproducenten sig til over en årrække at indfri flere specifikke bæredygtighedsmål, heriblandt en 100 pct. reduktion af drivhusemissioner i selskabets drift.

Ikke kun det offentlige

Ifølge Niels Mellemgaard Sørensen er det ikke tilstrækkeligt at overlade finansieringen af den grønne omstilling til det offentlige.

“Man ønsker derfor at få virksomheder og investorer med, og ESG-obligationer er et væsentligt bidrag til at nå målet. Der er større fokus på bæredygtighed i virksomhederne, og der er sket et skred i den rigtige retning, også selvom vi fortsat er langt fra målet. Vi forventer, at ESG-obligationer vil fylde mere af den samlede udstedelse i fremtiden,” fastslår porteføljemanageren.