Horisont
Januar 2020
  • Makroøkonomi
  • Pengepolitik
  • Renter
Læsetid: 4.00 minutter
Lave renter på godt og ondt

Lave renter på godt og ondt

Af Mathias Dollerup Sproegel Makroanalytiker Sydbank

Bortset fra en kortvarig periode i 2014 har Danmarks Nationalbanks styringsrente været negativ lige siden 2012. Hvordan kan det ske, at vi er i en situation, hvor staten ligefrem kan blive betalt for at optage et lån? Her kan du få et indblik i en unik situation, som vi aldrig har set før på de finansielle markeder.

Af Mathias Dollerup Sproegel
Makroanalytiker
Sydbank

4.00 min.
  • Januar 2020
  • Makroøkonomi
  • Pengepolitik
  • Renter

”Nyt drømmelån til boligejerne” var i løbet af 2019 en hyppig overskrift i medierne. I 2019 piskede renterne ned i så voldsom grad, at danmarkshistoriens største konverteringsbølge fandt sted. Omlægningerne af lånene gav de danske boligejere betydelige rentebesparelser.

 

Udviklingen rejser dog nogle spørgsmål. Hvordan er vi havnet i den situation, og kan de lave renter vare ved? Og er der slet ingen ulemper ved det lave renteniveau?

„Nationalbankens skridt mod negative styrings­renter havde altså ikke til formål at sparke gang i en skrantende økonomi.“

Danmark forrest med negative renter

Igennem årtier var det i de økonomiske lærebøger fuldstændigt utænkeligt, at en rente kunne være negativ. Ingen investorer ville nogensinde acceptere en handel, hvor de med sikkerhed ville tabe penge. Derfor vakte det også enorm opsigt, da Danmarks Nationalbank i juli 2012 var den første centralbank i verden til at indføre negativ styringsrente.

 

Baggrunden for Nationalbankens rentenedsættelse skal findes i Sydeuropa. I sommeren 2012 rasede den europæiske gældskrise for fuld udblæsning. Over hele kloden betragtede investorerne med bekymrede miner euroens potentielle sammenbrud som følge af Sydeuropas gældsfinansierede forbrugsfest. Bekymringerne for, hvor kraftige tømmermænd Sydeuropas forbrugsfest ville resultere i, fik det til at vælte ind med penge i Danmark fra udlandet. For i udlandet blev Danmark betragtet som en sikker havn.

 

Det styrkede den danske krone så kraftigt, at Nationalbanken måtte sænke renten for at værne om den danske kronekurs. Nationalbankens skridt mod negative styrings­renter havde altså ikke til formål at sparke gang i en skrantende økonomi, men derimod at beskytte fastkurspolitikken.

Super Mario og de negative renter

Negative renter som kriseværktøj blev først bragt på banen i slutningen af 2014. Her bankede Mario Draghi med tilnavnet Super Mario, den daværende præsident for Den Europæiske Centralbank, den euro­pæiske styringsrente ned under 0 procent. Negative renter var nu officielt et kriseværktøj, der skulle sparke en skrantende europæisk økonomi i gang.

 

Blandt økonomer var der dog en bred enighed om, at de negative renter var en midlertidig krisetilstand. Formålet var at give økonomien et rygstød. En slags iltapparat til den europæiske økonomi, der langsomt ville blive fjernet, når operationen var lykkedes, og den europæiske økonomi igen havde fået luft under vingerne.

 

Spoler vi båndet fem år frem til i dag, er Den Europæiske Centralbanks, ECB’s, styringsrente stadig negativ, og der er foreløbig ingen udsigt til, at billedet ændrer sig. Derfor har langt de fleste økonomer også forkastet idéen om, at negative renter kun er en midlertidig situation forbeholdt kriser.

„Vores vurdering er, at de negative renter har speedet genopretningen af den europæiske økonomi op.“

Mario Draghi bankede i 2014 den europæiske styringsrente ned under 0 procent og gjorde negative renter til et kriseværktøj.

Ingen mirakelkur

Når styringsrenten i ECB stadig er negativ fem år efter sin debut, kan man med rette spørge, om operationen virker efter hensigten. Udfordringen er dog, at det er umuligt at svare på, hvordan situationen havde set ud uden de negative renter. Havde vi haft højere eller lavere økonomisk vækst i dag uden de negative renter? Vores vurdering er, at de negative renter har speedet genopretningen af den europæiske økonomi op. Nogen mirakelkur kan man dog ikke tale om. Derudover har negative renter også omkostninger.

For selv om det er svært at brokke sig over, at regningen for boliglånet er faldet mærkbart, så betyder de lave renter også, at vores pensionsopsparing ikke vokser som tidligere. En anden bekymring er, at det lave renteniveau skaber finansielle ubalancer. Investorerne bliver simpelthen skubbet ud ad risikokurven i jagt på afkast. Endelig kan de negative renter også blive en sovepude for politikerne. Det har nok særligt været et problem i Sydeuropa, hvor de høje gældsniveauer lige pludselig er blevet håndterbare, uden at politikerne har foretaget de nødvendige reformer.  

 

Verdens centralbanker vejer derfor hele tiden fordelene og ulemperne op mod hinanden. Den øvelse har man også lavet i den svenske centralbank, Riksbanken. Konklusionen blev ret entydigt, at centralbanken ikke længere vurderer, at fordelene overstiger ulemperne. Derfor har Sveriges Riksbank nu sløjfet de negative renter. Det er dog vores vurdering, at eksperimentet vil fortsætte hos andre centralbanker. Den samme overbevisning synes investorerne at have. Først omkring 2025 forventer investorerne, at ECB’s styringsrente bliver positiv.

Fra kriseværktøj til vedvarende tilstand

Meget tyder derfor på, at rejsen med negative renter endnu ikke er nået endestationen. Hvad der i første omgang blev opfattet som et kriseværktøj, ligner nu i højere grad en mere permanent tilstand.

Demografisk er vi inde i en periode, hvor vi lever længere og derfor sparer mere op til alderdommen. Vores enorme opsparinger bliver blandt andet placeret i obligationer. Derfor er det store opsparingsbehov med til at trykke renterne ned. Den kendsgerning har rokket meget ved økonomernes opfattelse af drivkræfterne bag de seneste års renteudvikling. Så selv hvis vækstudsigterne skulle blive mere lyse i de kommende år, skal vi næppe forvente markant højere renter – og slet ikke renter som i gamle dage.

„Først omkring 2025 forventer investorerne, at ECB’s styringsrente bliver positiv.“