Horisont
Oktober 2019
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Højrentelande
Læsetid: 3.00 minutter
Når stater låner penge i egen valuta

Når stater låner penge i egen valuta

af Jens Erik Boesen Seniorporteføljemanager Sydinvest

Sydinvest var blandt de første i Danmark til at lancere en investeringsfond med obligationer udstedt i lokalvaluta fra højrentelande. I det foregående nummer af Horisont så vi på, hvordan vi investerer i obligationer udstedt i dollars. I denne artikel beskriver vi, hvordan det foregår, når vi investerer i obligationer udstedt i lokalvaluta.

af Jens Erik Boesen
Seniorporteføljemanager
Sydinvest

3.00 min.
  • Oktober 2019
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Højrentelande

Når Sydinvest investerer i obligationer udstedt i et lands egen valuta, vurderes mange af de samme faktorer, som investeringsteamet bag obligationsfondene ser på, når de investerer i obligationer udstedt i dollars. ”Selvom der er en væsentlig forskel på obligationer udstedt i dollars og obligationer udstedt i brasilianske real, er de vigtigste elementer stadig de samme,” forklarer seniorporteføljemanager Jens Erik Boesen. ”Her spiller landets overordnede økonomi den helt store rolle, dvs. statens gæld, inflationen i landet, den økonomiske vækst, den økonomiske politik osv.”

Hvad er det særlige ved investering i lokal valuta?

Når man ser på obligationsinvesteringer i højrentelande, kommer der med den lokale valuta en ny risikofaktor ind i ligningen.

 

”Kigger man på valutaer som den tyrkiske lira eller brasilianske real, står det klart, at de har store udsving, og det gør, at sammensætningen af porteføljens risiko og afkastmuligheder bliver mere kompleks,” forklarer Jens Erik Boesen. ”Når en stat udsteder obligationer i egen valuta, kan staten som udgangspunkt altid betale tilbage. Det kræver blot, at seddelpressen kører lidt hurtigere. Dermed er risikoen i forhold til tilbagebetaling mindre. Til gengæld er der større risiko forbundet med usikkerheden om, hvad valutakursen ender med at ligge på.”

”I en investeringsproces kan vi godt være glade for de lokale obligationer, men samtidig mere lunkne i forhold til valutaen”

Flere knapper at dreje på

Med inddragelsen af de lokale valutaer bliver investeringsbeslutningen todelt. Først vurderer investeringsteamet udsigterne for de lokale renter: Skal de gå op eller ned, og hvad er indregnet? Dernæst vurderer teamet valutaen.

 

”I en investeringsproces kan vi godt være glade for de lokale obligationer, men samtidig mere lunkne i forhold til valutaen,” fortæller Jens Erik Boesen.

 

”De lokale obligationer styres i høj grad af investorernes vurdering af inflationsudsigterne, ikke mindst centralbankens vilje og evne til at styre inflationen. Er en centralbank efter vores vurdering god til at kontrollere inflationen, vil investeringer i obligationer med lang løbetid måske være interessante. Omvendt er vi mere påpasselige med centralbanker, som ikke har styr på inflationen. Det kommer dog i høj grad også an på markedets vurdering af landets obligationer. Renten kan sagtens blive så høj, at obligationer fra dårlige lande bliver attraktive. Her er renten på landenes lån altså så høj, at risikoen godt kan betale sig.”

Store udsving i valutaerne

Som nævnt er den anden vigtige investeringsbeslutning selve valutaen. Her skal investeringsteamet beslutte sig til, om de vil have en større eller mindre position i valutaen end sammenligningsindekset, eller om de bare vil være neutrale og vise deres vurdering af landet gennem obligationsinvesteringerne.

 

”Vores vurdering af en valuta er ikke altid helt ligetil. Udgangspunktet kan være vores syn på handels- og betalingsbalancen og dertil en række andre faktorer,” forklarer Jens Erik Boesen.

 

”Denne bedømmelse fører os til en vurdering af, om valutaen er dyr eller billig – altså over- eller undervurderet – men der kan gå mange år, hvor en valuta afviger fra en fair kurs, før den tilpasser sig. Derudover har valutaer langt større udsving, hvilket har stor betydning for afkastet. Tiltrækker landets virksomheder eller aktiemarked store investeringer, kan det for eksempel påvirke valutaen positivt.”

”... der kan gå mange år, hvor en valuta afviger fra en fair kurs, før den tilpasser sig."

Store forskelle i renterne

Størrelsen af de lokale renter har også indflydelse på størrelsen af valutapositionerne. P.t. spænder de lokale renter fra omkring 1 % i Tjekkiet og Ungarn til over 60 % i Argentina.

 

Hvis renten er lav i et land, skal valutaen være styrket eller uændret, for at investeringen er interessant. Hvis renten er høj, betyder det mindre. Det er fx interessant at investere i den argentinske peso, selv hvis den svækkes med 40 % på et år. Investeringsteamets udfordring er, som så ofte i forbindelse med investering, timingen. Hvis der hurtigt sker en kraftig svækkelse af en valuta, er det måske bedre at vente med at investere til et mere gunstigt tidspunkt.

 

”Vores investeringsunivers er noget mindre, end når det drejer sig om obligationer udstedt i dollars, hvor benchmark alene har over 70 lande,” fortæller Jens Erik Boesen. ”Vores lokale benchmark har kun 19 lande, og dertil kommer ca. 10-15 andre lande, som vi kan investere i. Men når der kun er 19 lande i benchmark, fylder landene mere i porteføljen, og dermed er risikoen på enkeltlandene større. Det betyder, at den samlede porteføljesammensætning af lande er utrolig vigtig.”

 

”Kan vi fx godt lide Polen, Ungarn og Tjekkiet, som alle ligner hinanden relativt meget set med finansielle briller, er det en god idé at træde et skridt tilbage og overveje, hvor meget vi samlet skal have i de tre lande. På den måde sikrer vi os, at risikoen ikke bliver for stor,” slutter Jens Erik Boesen.