Horisont
Maj 2019
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Højrentelande
  • Obligationer
Læsetid: 3.00 minutter
Når stater låner penge

Når stater låner penge

af Anders Øhrberg Thrane

Interview med Rune Juel Hansen Seniorporteføljemanager

Sydinvest var blandt de første til at lancere en dansk investeringsfond med obligationer fra højrentelande. Sydinvest HøjrenteLande er snart 20 år gammel, og udviklingen inden for markedet har ændret sig over årene. I dette interview kan du læse mere om, hvordan vi udvælger obligationerne i fonden for på den måde at skabe det bedst mulige afkast.

Interview med Rune Juel Hansen
Seniorporteføljemanager

3.00 min.
  • Maj 2019
  • Emerging Markets
  • Afkast
  • Højrentelande
  • Obligationer

Højrentelande-obligationer er statsobligationer fra udviklingslande, der ikke er lige så sikre betalere som de udviklede lande. Obligationer fra højrentelande kan inddeles i to typer: obligationer i egen valuta og i ekstern/fremmed valuta (ofte amerikanske dollar).

 

”Når en stat vil optage et lån ved at udstede statsobligationer, kan den enten gøre det i egen valuta eller i en anden valuta end sin egen,” forklarer Rune Juel Hansen, seniorporteføljemanager i Sydbank. ”Når et land optager et lån i dollars i stedet for i egen valuta, er grunden ofte, at finansmarkederne ikke har tiltro til landets valuta. I så fald er der ikke nogen købere til obligationerne, og det tvinger landet til at se mod andre og mere sikre valutaer. Det er som regel amerikanske dollars, men kan også være euro.”

 

”Når obligationen på den måde afregnes i dollar, betyder det, at investorerne ikke tager en risiko i forhold til landets valuta,” påpeger Rune Juel Hansen. ”Ser man på vores investeringsunivers, er der klart flest lande med obligationer udstedt i dollars og euro, mens der er væsentligt færre lande med obligationer udstedt i egne valutaer.”

Vigtige analyser bag valg af obligationer

Før investeringsteamet bag højrentelandefondene investerer i en obligation, vurderer de en lang række faktorer.

 

”Vi ser meget nøje på vigtige udvælgelseskriterier, herunder størrelsen af statsgælden i forhold til økonomien, økonomisk vækst og underskud på de offentlige finanser,” fortæller Rune Juel Hansen. ”Dertil kommer nogle mindre objektive faktorer som politikernes evne og vilje til at føre en sund og reformvenlig økonomisk politik. Her spiller landets politiske og økonomiske institutioner også en vigtig rolle. Jo dårligere institutionerne fungerer, desto lavere er sandsynligheden for at få pengene tilbage til os som investorer.”

"Spørgsmålet er, hvad vi kan få i betaling for udlånet - altså hvad renten ligger på. Og her fokuserer vi på det såkaldte rentespænd."

Fornuftig betaling for udlånet

Med baggrund i alle disse faktorer foretager Rune Juel Hansen og hans kolleger en vurdering af landene. Men det er kun én side af sagen.

 

”Vi kigger indgående på landene og deres betalingsevne, men det betyder ikke, at vi bare investerer i de lande, der har de bedste vurderinger,” forklarer Rune Juel Hansen. ”Det næste spørgsmål, vi bliver nødt til at stille, er, hvad vi kan få i betaling for udlånet – altså hvad renten ligger på. Og her fokuserer vi på det såkaldte rentespænd."

 

Når teamet bag højrentelande-fondene vurderer prisen på obligationer udstedt i ekstern valuta, er rentespændet af helt central betydning.

”Hvis Brasilien tilbyder en obligation med en rente på 5 % for et 10-årigt lån, mens en sammenlignelig sikker amerikansk statsobligation har en rente på 2 %, så er rentespændet 3 %-point,” udtaler Rune Juel Hansen. ”Rentespændet er altså betalingen for den ekstra risiko, der er ved at investere i Brasilien. Jo mere stabilt og godt kørende et land er, jo lavere vil rentespændet som regel være.”

 

”Rentespændet er det vigtigste mål for os, når vi ser på den risiko, vi tager i porteføljen. Det kan godt være, at vi kan finde lande, hvor der er styr på det hele – men som alligevel er uinteressante, fordi rentespændet er så lavt, at der ikke er meget at komme efter,” fortæller Rune Juel Hansen.

 

”På den anden side kan du have et land med mange udfordringer, som til gengæld har så højt et rentespænd, at vi vurderer, at det alligevel er en interessant investering.“ ”Spørgsmålet er, hvad vi kan få i betaling for udlånet – altså hvad renten ligger på. Og her fokuserer vi på det såkaldte rentespænd.”

Lang eller kort investeringshorisont

I udvælgelsen af obligationer til porteføljerne bliver obligationernes løbetid også taget med i betragtning. Obligationernes løbetid angiver, hvor hurtigt  staten betaler lånet tilbage. Bliver lånet betalt tilbage på 5 år, 10 år eller helt op til 100 år?

 

”Sidste skridt er at se på, om obligationerne skal have en kort eller en lang løbetid,” forklarer Rune Juel Hansen. ”Der kan fx være et land, hvor vi ser store udfordringer nogle år ude i fremtiden. Her kan obligationer med en kort løbetid være interessante, fordi vi vurderer, at risikoen for finansielle problemer er lav på kort sigt. Omvendt kan man have lande, der på kort sigt kæmper med flere problemer, men hvor vi stadig har tiltro til landets udvikling på længere sigt. Her kan man så vælge en lang løbetid."

 

Samlet indgår der altså en lang række vurderinger og beslutninger, inden den endelige portefølje er på plads.

 

Læs mere om Sydinvest Højrentelande