Optimistiske markeder

Udsigt til positiv vækst i 2021 

Ifølge Den Internationale Valutafond er forventningen, at den negative vækst fra sidste år vil blive afløst af markant positiv vækst i 2021 i størrelsesordenen 6 % på globalt plan. På de modne markeder er USA i førertrøjen hjulpet godt på vej af en gigantisk hjælpepakke og en succesfuld udrulning af vaccinen mod COVID-19. Europa og Japan halter efter USA på disse punkter. På de nye markeder, hvor væksten forventes at blive højere end på de modne markeder, er Fjernøsten toneangivende med Indien og Kina i spidsen.

Stigende oliepriser og inflation 

Den spirende vækstoptimisme har fået inflationen og forventningerne til den fremtidige inflation til at stige. Det er meget tydeligt at aflæse i oliepriserne, som er steget ca. 25 % i årets første fire måneder. Hjælpepakkerne i USA bevirker, at inflationsforventningerne særligt er udfordret der.

Flere centralbanker har forsøgt at berolige markederne med, at der ikke er grund til at frygte inflationen, da der er masser af ledige ressourcer i verdensøkonomien, og at den aktuelle stigning i inflationsniveauer derfor kun vil være midlertidig. De langsigtede inflationsforventninger burde følgelig ikke blive påvirket i nævneværdig grad. Der er derfor fortsat udsigt til lave styringsrenter langt ud i fremtiden.

Store bevægelser på aktiemarkederne 

På aktiemarkederne er der sket et jordskred i form af en stor sektorrotation og en bevægelse væk fra de store til de små og mellemstore selskaber. Genåbningen betyder, at den virtuelle verden i stigende omfang bliver fortrængt af den fysiske verden. Den amerikanske hjælpepakke rummer bl.a. infrastrukturprojekter, som også i højere grad tilgodeser de små og mellemstore selskaber i stedet for de helt store. De stigende renter er til ugunst for selskaber, hvis forventede indtjening ligger langt ude i fremtiden. Det er tilfældet for vækstselskaber, som har været i vælten i de senere år med rekordlave renter.

Aktierne på de modne markeder har klaret sig bedre end aktierne fra de nye markeder. Kina stimulerer ikke så meget, og udviklingen i antallet af smittede med COVID-19 har været alarmerende stort i Brasilien og Indien. Chile udgør en undtagelse, hvilket er afspejlet i stærkt stigende aktiekurser.

Alle sektorerne har givet positive afkast. Bedst er det gået for finansaktierne, som har nydt godt af de højere renter. Herefter følger materialer, energi og industri som følge af genåbning og dermed højere økonomisk aktivitet. De mere defensive sektorer som stabilt forbrug, sundhed og forsyning har givet de laveste afkast i årets første måneder. Teknologi og it, der har været de seneste års højdespringer, ligger lige under midten af sektorerne.

Store rentestigning kan være trussel

Alternativet til aktier er for manges vedkommende statsobligationer fra de modne lande. Renterne er her lave, men har været stigende især i USA. I Japan og mange europæiske lande ligger statsrenterne stadig tæt på 0 %. Aktierne på de fleste markeder forekommer derfor attraktivt prisfastsat ved de nuværende renteniveauer. Den største trussel for de finansielle markeder p.t. er derfor en for hurtig og stor rentestigning. Det vil selvsagt have umiddelbar indvirkning på obligationskurserne, som vil falde. Det vil også kunne udfordre prisfastsættelsen på aktier. Her er det afgørende, hvad der i givet fald udløser rentestigningen.

Renten er drevet af forventninger til væksten og inflationen tillagt et eventuelt risikotillæg. For obligationsejerne er det underordnet, hvad der driver en eventuel rentestigning. Her vil der være betaling ved kasse 1 i form af faldende obligationskurser. For aktieejerne forholder det sig anderledes. Rentestigninger afledt af forventninger om højere vækst er mere velkomne, end hvis det er stigende forventninger til inflation, der driver udviklingen. I det første tilfælde bliver man kompenseret af en højere fremtidig indtjening hos selskaberne, hvorimod værdien af ens investering i det sidste tilfælde bliver direkte udhulet af rentestigningen.