Horisont
Maj 2021
  • Finansiering
  • Makroøkonomi
  • Pengepolitik
Læsetid: 2.00 minutter
Sådan finansieres Danmarks kamp mod <br>COVID-19

Sådan finansieres Danmarks kamp mod
COVID-19

Et særligt team hos Nationalbanken blev sidste år aktiveret af Finansministeriet til at skaffe hundredvis af milliarder til at dække et gabende hul i statskassen - i en fart. Vi har talt med Thorsten Meyer Larsen fra Danmarks Nationalbank.

2.00 min.
  • Maj 2021
  • Finansiering
  • Makroøkonomi
  • Pengepolitik

“Jeg har lært at have en vis respekt for ord som aldrig og nogensinde, men jeg vil godt vove pelsen og sige, at der ikke i nyere dansk tid har været så stort et behov for at skaffe så mange penge så hurtigt som sidste år.“ 

 

Udmeldingen er klar, og der er vægt bag ordene. De kommer fra Thorsten Meyer Larsen, chef for statsgæld hos Danmarks Nationalbank, der bl.a. er ansvarlig for statens låntagning og gæld på vegne af Finansministeriet. Når den danske finansminister, der ved lov er bemyndiget til at optage statslån, skal bruge milliarder til at afbøde konsekvenserne af en global COVID-19 pandemi, er det Thorsten Meyer Larsen og hans team, der skaffer pengene. Det sker bl.a. ved at optage lån og ved at udstede og sælge statsobligationer, skatkammerbeviser og såkaldte commercial papers, der er omsættelige kortfristede gældsbeviser, til investorer i både indog udland.

Sydinvest interview

Thorsten Meyer Larsen er chef for statsgæld hos Danmarks Nationalbank.

Svimlende summer

Da Finansministeriet i maj 2020 præsenterede statens finansieringsbehov for hele året, lød skønnet på 294 mia. kr. Den svimlende sum, der svarer til prisen på syv-otte Storebæltsbroer i nutidskroner, var 207 mia. kr. større end anslået ved årets start. Det skyldtes ekstra udgifter til hjælpepakker og lavere skatteindtægter grundet de økonomiske konjunkturer.

 

Det stod samtidig klart, at statens finansielle behov skulle dækkes via låntagning eller træk på statens konto hos Nationalbanken, hvilket satte Thorsten Meyer Larsen og resten af Nationalbankens statsgælds-team på en omfattende hasteopgave. 

 

“Vi befandt os midt i stormens øje. Der var et stort og hurtigt behov for at trække penge på statens konto. Vi havde som altid en række forskellige muligheder for at optage ny gæld, fx ved at sælge statsobligationer i forskellige varianter og løbetider, men også korte papirer, primært i danske kroner. Hertil kommer en række andre håndtag, vi kan skrue på,” forklarer Thorsten Meyer Larsen.

Hvem låner Danmark pengene af?

Men hvem låner egentlig staten alle de mange milliarder?

 

“Vi ved ikke, hvem der på den enkelte dag køber vores obligationer, men det afhænger i høj grad af, hvilken form for udstedelse der er tale om. De meget lange obligationer med en fast rente i mange år vil typisk appellere til pensionskasser, mens de kortere papirer typisk bliver købt af aktører med behov for at placere noget overskudslikviditet i en kortere periode, fx banker,” forklarer Thorsten Meyer Larsen.

 

Han tilføjer, at forsikrings- og pensionssektoren er en stor aftager af Nationalbankens udstedelser. Heraf går en mindre del til investeringsforeninger, mens udenlandske købere tegner sig for ca. en tredjedel af alle papirerne.

“Vi er ikke ude af skoven endnu. Der kan opstå behov for yderligere store udbetalinger fra staten, og man skal som bekendt skaffe pengene, før man kan bruge dem“

Blandt de mest kreditværdige

Danmark er ét af blot ni lande i verden, der har den højest mulige kreditvurdering, den såkaldte AAA-vurdering, hos verdens største kreditvurderingsbureauer. Det betyder, at investorer er villige til at låne den danske stat penge til en meget lav rente. Den høje kreditvurdering skyldes en kombination af lav offentlig gæld, overskud på den offentlige saldo, udlandsformuen og en generelt meget fornuftig økonomisk politik.

Flere års ansvarlig økonomisk politik giver råderum

Den ansvarlige politiske kurs, der er ført af skiftende regeringer gennem mange årtier, er en del af forklaringen på, at landets folkevalgte kunne gribe omfattende ind med store hjælpepakker og kompensationsordninger. Indgrebet skete med god grund, forklarer direktør i Sydinvest, Steffen Ussing.

 

“COVID-19 krisen er et usædvanligt fænomen, der kalder på ekstraordinær handling. Årsagen til, at man fra politisk hold er villig til at optage gæld for hundredvis af milliarder, er en kalkuleret beregning af, at det er den bedste og mest ansvarlige økonomiske beslutning på længere sigt,” siger han og fortsætter:

 

“Alternativet ville være, at Danmark blev ramt af en voldsom recession med alt, hvad der følger af konkurser, tvangsauktioner og massearbejdsløshed. Det er en del af forklaringen på, at man har valgt at gå så omfattende til værks.”

 

“COVID-19 krisen er et usædvanligt fænomen, der kalder på ekstraordinær handling.”

Stadig behov for lån

Hos Nationalbanken vurderer Thorsten Meyer Larsen, at der skal skaffes 185 mia. kr. til Finansministeriets krigskasse i løbet af året. 

 

“Vi er kommet ind i 2021 med ret mange penge på kontoen. Det skyldes, at der ikke helt har været det træk på ordningerne, som Finansministeriet havde forventet. Men vi er jo ikke ude af skoven endnu. Der kan opstå behov for yderligere store udbetalinger fra staten, og man skal som bekendt skaffe pengene, før man kan bruge dem,” tilføjer Thorsten Meyer Larsen.