Horisont
Maj 2020
  • Aktier
  • Emerging Markets
Læsetid: 1.00 minutter
Sydinvest  vinder europæiske  priser – igen

Sydinvest vinder europæiske priser – igen

Sydinvest BRIK har for andet år i træk vundet europæiske priser inden for aktieinvesteringer på de nye markeder (Emerging Markets).

1.00 min.
  • Maj 2020
  • Aktier
  • Emerging Markets

European Funds Trophy kårede i marts de bedste investeringsfonde i Europa. Her fik Sydinvest BRIK Akk. for andet år i træk prisen for bedste europæiske fond i kategorien Emerging Markets-aktier. Fonden var i konkurrence med over 500 europæiske investeringsfonde. I april fortsatte prisregnen, da fonden modtog en Refinitiv Lipper Fund Award for sine præstationer de seneste fem år på det nordiske marked.

 

”Vi er utroligt stolte af at modtage både en European Funds Trophy og en Lipper Award. Og det endda for andet år i træk. Selvom vi har haft hård konkurrence fra mange dygtige kapitalforvaltere i hele Europa, har vores strategi og mangeårige erfaring på området givet os en fordel,”  udtaler fondsdirektør Niels Skovvart. ”Prisen er en stor anerkendelse af vores indsigt og specialisering på Emerging Markets-området. Det er en vigtig forudsætning for at kunne skabe de bedst mulige afkast til vores investorer.”

BRIK i 2020

Med coronavirussens indtog er usikkerheden på markederne steget eksplosivt. Det går hurtigt ud over investeringer på Emerging Markets. ”Vi arbejder hårdt på at kunne vinde prisen igen næste år – og ikke mindst sørge for et fornuftigt afkast til investorerne,” fastslår Niels Skovvart. ”Med de store usikkerheder, der er på markedet lige nu, er det dog svært at forudsige, hvordan året kommer til at gå.”

 

Læs mere om investering i Emerging Markets eller kom bag om investeringerne i Sydinvest BRIK her:

 

Investering i Emerging Markets

Sydinvest BRIK Akk.