Horisont
Januar 2021
  • Udenrigspolitik
  • Valg i USA
  • Økonomi
Læsetid: 4.00 minutter
Under Biden kan det blive morgen i  Amerika

Til trods for Trumps beskyldninger om det modsatte vandt Joe Biden efterårets præsidentvalg med et historisk stort antal stemmer. Men det betyder ikke, at alt er vel i USA. TV2’s korrespondent Jesper Steinmetz giver en analyse af udfordringerne for USA’s nye præsident.

4.00 min.
  • Januar 2021
  • Udenrigspolitik
  • Valg i USA
  • Økonomi

“Mareridtet er overstået,” råbte de jublende, da det stod klart, at Trumps fire år i Det Hvide Hus var forbi.

 

Folk strømmede op på tage og terrasser, åbnede champagneflaskerne og løb hujende og grædende af glæde gennem Washingtons gader den dag, hele verden fik at vide, at USA’s 46. præsident hedder Joe Biden.

 

Republikanske præsidenter har altid haft det svært i landets hovedstad, hvor indbyggerne traditionelt stemmer demokratisk. Men Donald Trump har i særdeleshed været forhadt. Nu begynder livet igen for Washingtonians og alle andre demokrater i USA. Nu føler de, det er blevet morning in America, hvor i hvert fald de 81 millioner amerikanere, der stemte på Joe Biden, ikke længere behøver at skamme sig.

 

Der er gigantiske forventninger til Biden. Men den 78-årige præsident kommer på en kæmpe opgave, når han allerede fra første arbejdsdag skal forsøge at indfri de mange løfter. Og hvad kan vi så forvente af USA’s nye førstemand?

Politisk analyse

Jesper Steinmetz er TV2’s USA-korrespondent og bosat i Washington, D.C. Han er forfatter til Come on America og har netop udgivet bogen Live fra Amerika, der giver et billede af livet som korrespondent i USA.

Coronavirus er førsteprioritet

Hans akutte opgave bliver at få coronaen under kontrol. Joe Biden ønsker, at alle amerikanere skal bære mundbind i de første 100 dage af hans præsidentperiode for på den måde at begrænse smittespred­ningen. Det lyder bedre, end det vil være i virkeligheden. For ligesom USA’s katastrofale håndtering af COVID-19 ikke kun skyldtes Trumps tidlige negligering af krisens omfang, lige så lidt kan Trumps efterfølger gøre for at gennemtvinge sine påbud. Biden kan opfordre, men ikke tvinge folk til at bære mundbind. I sidste ende er det guvernørerne i de 50 stater, som suverænt bestemmer, hvilke regler der skal gælde i deres område af landet.

 

Biden vil dog tidligt i sin embedsperiode få en foræring, han egentlig ikke har andel i: De vacciner, der nu bliver godkendt og distribueret til amerikanerne, vil gavne folkesundheden, økonomien og daglig­dagen – og det vil alt andet lige give Biden en politisk gevinst.

 

Apropos sundhed har præsident Biden lovet at udbygge og forbedre den sundhedsreform, han var med til at indgå som vicepræsident under Barack Obama, den såkaldte Obamacare.

Vigtige udenrigspolitiske emner

En af Bidens første embedshandlinger vil være at genindmelde USA i klimaaftalen fra Paris og igen tilslutte sig verdenssundhedsorganisationen WHO, som Trump vendte ryggen. Den venstreorienterede del af det demokratiske parti vil i høj grad vurdere den nye præsident på, om han leverer på løftet om at investere i grøn energi og skabe jobmuligheder på dette område.

 

Flere medier udråbte Joe Biden som sejrherre i det amerikanske valg. Det udløste folkefest blandt tilhængerne mange steder i USA.

Reformer skal hjælpe sorte amerikanere

Valget af Joe Biden og USA’s første ­kvindelige sorte vicepræsident, Kamala Harris, skal også ses i lyset af forrige års højlydte racedemonstrationer efter den sorte George Floyds død. Det nye ­­ makkerpar har lovet at gennemføre en retsreform, så sorte ikke forholdsmæssigt ender oftere i fængsel end hvide for den samme type forbrydelser. Biden og Harris vil også give en økonomisk indsprøjtning til socialt belastede byområder, hvor der typisk bor mange sorte, for på den måde at skabe muligheder for samfundets fattigste.

Fortsat pres på Kina

Joe Biden skal levere resultater, så befolkningen om fire år kan sige, at de har det økonomisk bedre, end da Biden overtog ledelsen af landet. Derfor vil mange utvivlsomt også blive overraskede, når de i de kommende år indser, at en stor del af Bidens økonomiske politik er en videre­førelse af den linje, der blev lagt under Donald Trump.

 

Den tidligere præsident havde mod til at tage kampen op mod et Kina, der inden længe overhaler USA som verdens største økonomi, men som stadig forsøger at opføre sig som et udviklingsland. Biden skal fastholde presset på Kina. Han er blevet valgt på et slogan om at ”hyre amerikansk og købe amerikansk”. Han vil prioritere amerikansk arbejdskraft og favorisere amerikanske produkter. Det ligger ikke langt fra den America First-politik, der definerede årene under Trump.

 

En hjørnesten i Bidens økonomiske politik er at hæve mindstelønnen til 15 dollars i timen, så selv de lavest betalte amerikanere rent faktisk kan leve af fuldtidsarbejde fremfor at skulle supplere med ekstrajob (p.t. er mindstelønnen omkring det halve).

 

”Biden skal fastholde presset på Kina. Han er blevet valgt på et slogan om at ”hyre amerikansk og købe amerikansk”.

Kongressen er vigtig for Bidens næste år

Alle Joe Bidens initiativer er naturligvis afhængige af, hvem der sidder på magten i Kongressen. Midt i euforien over Bidens sejr glemte mange det faktum, at det ­lykkedes Republikanerne at vinde pladser fra Demokraterne i Repræsentanternes Hus. Bidens parti sidder stadig på flertallet, men ikke lige så overtalligt som før valget. I skrivende stund sidder Republikanerne fortsat på magten i Kongressens andet kammer, Senatet, men det kan ændre sig, hvis Demokraterne vinder de to senats­pladser ved et omvalg, der finder sted i Georgia i januar.

 

Politisk erfaring skal sikre resultater

De fleste præsidenter skal navigere med en kongres, hvor magten er delt mellem de to partier, og her kan Joe Bidens mangeårige erfaring vise sig at blive en ­fordel. Det var netop hans politiske tæft og forhandlingstalent, der sikrede ham positionen som Obamas vicepræsident.

 

Nu skal han i egen ret demonstrere, at han kan skaffe flertal og give indrømmelser, så også republikanerne føler sig repræsenteret. Det bliver ingen nem opgave. 74 millioner amerikanere – 11 millioner flere end ved valget i 2016 – ønskede fire år til med Donald Trump. De 74 millioner jublede ikke den dag i november, da Biden blev erklæret vinder af præsidentvalget. De – og deres republikanske repræsentanter i ­Kongressen – vil i værste fald obstruere meget af den politik, Biden lægger frem.

Note fra redaktionen:

Denne artikel er skrevet, inden Trump-støtter trængte ind i Kongressen den 6. januar 2021. En episode, der formodes  at få konsekvenser lang tid frem. Ved omvalget  i Georgia vandt Demokraterne derudover de omtalte pladser i Senatet. Joe Biden har altså nu nemmere ved at få sin politik igennem.

Kan Biden samle et splittet USA?

Joe Biden skal bruge de næste fire år på at demonstrere, at han i handling mere end i ord kan levere resultater, så han i sandhed bliver ­præsident for alle amerikanere, og ikke kun for de 81 millioner, der stemte på ham.

 

Først da bliver det morgen i Amerika – for blå og for røde.

Fakta

Bliv klogere på USA

 

I bogen Live fra Amerika tager journalist og TV2-korrespondent Jesper Steinmetz læseren med til det store brogede og foranderlige land, der har været hans base i 10 år.


Steinmetz beretter om sit eget liv i Washington D.C. og om sine reportager og oplevelser i hele landet. Han tegner et farverigt og nuanceret billede af ­amerikanerne og af en supermagt set indefra.

Jesper Steinmetz udgav i efteråret bogen Live fra Amerika.