14. okt. 2021 kl. 11:52
32 visninger

Magten i Norge skifter hænder dagen efter blodigt angreb

Norges nye regering overtager magten i Olso torsdag. Samme dag som landet er rystet af et blodigt angreb i Kongsberg onsdag aften.

- Vi er meget berørt af det, som skete i Kongsberg i går, sagde den kommende statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Det skete, efter at han havde været hos kong Harald i det kongelige slot i Oslo, hvor også den afgående statsminister, den konservative Erna Solberg, havde været forbi forud for regeringsskiftet.

Skiftet finder officielt sted klokken 12.

Onsdag aften dræbte en 37-årig mand med bue og pil fem personer, mens han sårede to i byen Kongsberg.

Torsdag har politiet holdt pressemøde om sagen, som fortsat efterforskes.

Den nye regering, som altså indsættes torsdag formiddag, består udover Støre selv af 18 ministre, hvoraf ti er kvinder.

42-årige Trygve Slagsvold Vedum, som er Senterpartiets leder og Støres koalitionspartner, bliver finansminister.







Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet