12. nov. 2025 kl. 16:32
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Matas-topchef skal i topledelsen i canadisk milliardkoncern

Gregers Wedell-Wedellsborg skifter Matas og Danmark ud med canadiske himmelstrøg, når han efter 15. november træder ind i topledelsen i detailkæden Loblaw.

Det skriver Finans.

Gregers Wedell-Wedellsborg kommer til at stå i spidsen for datterselskabet Shoppers Drug Mart Cooperation i Loblaw, der driver 1300 apoteker og kosmetikbutikker i Canada.

Med skiftet slutter den fratrædende Matas-topchef sig til danske Per Bank, der er administrerende direktør for Loblaw. Gregers Wedell-Wedellsborg indtræder samtidig i ledelsen i den børsnoterede virksomhed.

Loblaw har på koncernbasis 2400 butikker i Canada og en årlig omsætning på 300 mia. kr. Her udgør Shoppers Drug Mart Cooperation omtrent en tredjedel af salget.

- Vi har gennemført en global søgning til denne vigtige rolle. Gregers Wedell-Wedellsborgs dokumenterede resultater inden for detailhandel gennem mange år og hans fokus på digital innovation, gør ham perfekt egnet til denne nøgleposition, skriver Per Bank om valget af Gregers Wedell-Wedellsborg ifølge Finans.

Den fratrædende Matas-direktør indtog topposten i den danske materialistkæde i 2017. Han afløses midlertidigt af finansdirektør Per Johannesen Madsen.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her