Milde toner fra centralbankerne

Visninger: 1462 Dato: 04. apr. 2019 kl. 09:15

De mildere toner i handelskonflikten og renteudviklingen har haft en positiv indflydelse på aktiemarkederne.

De gode takter fra årets første to måneder fortsatte i marts. Der var tale om kursstigninger på alle vore fonde på nær to aktiefonde og en enkelt obligationsfonde. På aktiesiden gjorde aktierne fra de modne markeder det bedst, men de fjernøstlige aktier var godt med ført an af et særdeles positivt indisk aktiemarked, hvorimod de latinamerikanske aktier var i modvind. Blandt fonde med obligationer udmærkede Virksomhedsobligationer IG sig som den bedste.

Den positive stemning var især en konsekvens af mere moderate toner fra forbundsbanken i USA og Den Europæiske Centralbank, ECB. På rentefronten er der ikke udsigt til forhøjelser af styringsrenten i USA i 2019, hvor der blev signaleret to af slagsen i december. ECB har på sit marts-møde signaleret, at forhøjelser af styringsrenten tidligst kommer på tale i 2020. Signalerne vedrørende den fremtidige likviditet var ligeledes positive. Den amerikanske forbundsbank vil fra maj neddrosle sin månedlige nedbringelse af balancen til USD 15 mia. fra hidtil USD 30 mia. for at gå i nul til september.

Kombinationen af lysere udsigter for likviditeten og styringsrenterne var en herlig cocktail for finansmarkederne. Den gode stemning blev yderligere forstærket af forhåbninger om en snarlig afslutning af handelsforhandlingerne mellem og USA. Endelig faldt en række nøgletal fra Kina og USA ud til den stærke side. Lavere skatter i Kina er med til at styrke forventningerne til væksten i 2. halvår i Kina. Samlet set er forventningerne til den globale økonomi ikke så dystre som i december på trods af, at den amerikanske rentekurve fra tre måneder til ti år er inverteret. Det opfattes af mange som et varsel om en forestående recession. Selvom at den positive udvikling på de finansielle markeder er en følge af en svagere global økonomi, er det ikke vores forventning, at vi står over for en recession.

De uafklarede Brexit-forhandlinger, en svag arbejdsmarkedsrapport fra USA, faldende ISM-indeks i mange lande og svage tal for det globale bilsalg havde kun kortvarig negativ effekt på markederne.

Internationale obligationer
Signalerne fra centralbankerne banede vejen for faldende internationale statsrenter. I USA faldt de tiårige statsrenter med 0,3 %-point. Valutaerne er generelt blevet styrkede, hvor to af de store positioner i International, japanske yen og amerikanske dollars, er blevet styrket med henholdsvis 1,8 % og 1,4 % over for danske kroner. 

Fonden International har med et afkast på 1,41 % klaret sig en smule dårligere end sit benchmark i marts.

Figur 1: Udviklingen i internationale statsrenter

Kilde: Datastream

Danske obligationer
De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i marts. Rentefaldet har været endnu større på danske realkreditobligationer. 

Det er baggrunden for, at fonde med mellemlange danske obligationer generelt har gjort det en lille smule bedre end benchmark, idet de har haft en stor overvægt i realkreditobligationer. Korte Obligationer har også klaret sig bedre end sit benchmark.

Figur 2: Afkast på danske stats- og realkreditobligationer i % i marts.

Kilde: Datastream

Virksomhedsobligationer
Renterne på High Yield-obligationer, HY, faldt i marts, men ikke så meget som på 10-årige amerikanske statsobligationer. Rentefaldet på Investment Grade-obligationer, IG, var næsten af samme størrelsesorden som på de amerikanske statsobligationer. 

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 1,84 %, og Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 1,18 %. I førstnævnte tilfælde var afkastet en smule mindre end benchmarkafkast og for sidstnævnte en smule højere.

Tabel 2: Markedsudvikling for virksomhedsobligationer.

Obligationstype Effektiv rente (%) Ændring seneste måned Siden årets start
Investment Grade 2,90 -0,27 % -0,51 %
High Yield 3,93 -0,19 % -0,92 %
US 10Y Treasury 2,42 -0,30 % -0,27 %

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer
Merrenterne i forhold til amerikanske statsobligationer er i marts steget for obligationer fra højrentelandene udstedt i både hård og lokal valuta, men begge aktivklasser har oplevet rentefald, men ikke i samme omfang som på amerikanske statsrenter.

I hård valuta har de største rentefald været at finde i Latinamerika med Mexico og Peru i spidsen. De største rentestigninger har været i Afrika, fx i Zambia og Ethiopien. I lokal valuta topper Mexico og Peru sammen med Rusland, hvorimod store rentestigninger og valutakursfald i Tyrkiet og Argentina har trukket ned.

Figur 3: Udviklingen i merrenterne (bp) på obligationer udstedt i hård valuta fra højrentelandene.

Kilde: Datastream

I marts har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på 1,17 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 0,12 %, hvor især valutaerne har været i modvind.

Fonde, som investerer i obligationer fra højrentelande og har et benchmark, har med undtagelse af fonden HøjrenteLande Lokal Valuta alle klaret sig dårligere end disse.

Tabel 3: Markedsudvikling for obligationer fra højrentelande udstedt i lokalvaluta.

  Seneste måned Siden årsskiftet
Renteændring (%)  -0,09 -0,29
Afkast (%) i lokal valuta 0,60 2,66
Valutaafkast (%) -0,47 2,11
Samlet afkast (%) 0,12 4,82

Kilde: Datastream

De modne aktiemarkeder
De mildere toner i handelskonflikten og renteudviklingen har haft en positiv indflydelse på aktiemarkederne. Amerikanske aktier har klaret sig bedre end europæiske og japanske aktier, bl.a. ført an af teknologiaktier som Apple og Amazon. På globalt plan var fast ejendom den bedste sektor efterfulgt af stabilt forbrug og it. Finans gav som den eneste sektor et negativt afkast i marts.

I Europa klarede de tyske aktier sig dårligst blandt de toneangivende aktiemarkeder. Bayer tyngede de tyske aktieindeks, efter at selskabet fik en dom imod sig i sagen om skadevirkninger af bl.a. Roundup. Det kom bag på markedet, og Bayers aktiekurs faldt 18 % i marts. Højdespringerne blandt de større tyske aktier var Beiersdorf og SAP med kursstigninger på henholdsvis 13,4 % og 9,4 %.

I Skandinavien klarede de danske efterfulgt af de norske aktier sig bedst – sidstnævnte bl.a. som følge af yderligere stigninger i olieprisen i marts. I Danmark klarede Coloplast, Novo Nordisk, Ørsted og Carlsberg sig bedst blandt de toneangivende aktier. Storbankerne og AP Møller-Mærsk-selskaberne var de største negative bidragsydere i marts.

Figur 4: Afkast i % på de modne aktiemarkeder i marts, målt i kr.

Kilde: Datastream

Fondene SCANDI og Tyskland har gjort det henholdsvis dårligere og bedre end deres respektive benchmarks. Fonden Tyskland har nydt godt af overvægte i aktier inden for industri, farmaci og finans, hvorimod undervægte i forsyning og fast ejendom trak i den modsatte retning i marts. Investeringsniveauet i fonden ligger uforandret på 112 %.

Figur 5: Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i marts.

Kilde: Datastream

På globalt og regionalt plan fortsætter valueaktier med at klare sig dårligere end vækstaktierne. I USA er det fortsat de store it-selskaber, som klarer sig godt i forhold til valueselskaberne. Det store rentefald i marts er en væsentlig positiv faktor for vækstselskaberne. Fondene med ligevægt og value har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark.

Aktier fra Emerging Markets
Aktierne fra Emerging Markets kunne ikke helt følge med aktierne fra de modne markeder i marts. Det er især udviklingen i Latinamerika som tynger aktivklassen. Brasilien var tynget af en svækket real og aktierne her faldt 2,4 % i dansk regning. Usikkerhed om den længe ventede pensionsreform tyngede det brasilianske marked. Udviklingen i Mexico var mere positiv med et afkast på 1,8 %. Her var der også politik på dagsordenen, hvor præsident AMLO valgte en mere markedsvenlig tilgang til banksektoren. 

I Fjernøsten var Indien topperformeren med et afkast på mere end 10 %. Præsident Modi udnyttede den militære konflikt med Pakistan til at vinde vælgernes gunst, og han er nu favorit til at vinde valget, som finder sted i perioden fra den 11. april til den 19. maj. De kinesiske aktier klarede sig også godt, selvom handelskonflikten mellem Kina og USA fortsat afventer en endelig aftale, men forhåbninger er store, hvilket har været godt for det kinesiske aktiemarked. Annonceringen af reduktioner i skatten i Kina har bidraget til håb om højere vækst i 2. halvår, hvilket også har virket understøttende for de kinesiske aktier.

Figur 6: Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i marts, målt i kr.

Kilde: Datastream

 

Aktierne fra Rusland har nydt godt af stigningerne i olieprisen.  

Vore fonde på Emerging Markets har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmark. Bedst er det gået i Fjernøsten, hvor selskabsspecifikke aktievalg i Kina og Indien trak op.

Udsigter
Med hensyn til forventningerne på de enkelte investeringsområder henvises til de kvartalsskriv, som vi løbende publicerer på hjemmesiden i nær fremtid.


Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest den 4. april 2019.

Tilbage