14. nov. 2025 kl. 06:34
3 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Mikael Dolsten trækker sit kandidatur til bestyrels...

Mikael Dolsten har på falderebet valgt at trække sig som kandidat til bestyrelsen i Novo Nordisk på selskabets ekstraordinære generalforsamling fredag.

Det oplyser koncernen i en meddelelse torsdag aften.

- Tidligere i dag informerede Mikael Dolsten, der senest har været forsknings- og udviklingschef hos Pfizer, Novo Nordisk om, at han, på trods af sit ønske om at tiltræde, har besluttet at trække sit kandidatur til Novo Nordisks bestyrelse, både som medlem og som observatør, tilbage på grund af nylige personlige omstændigheder, som ikke er relateret til Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden, hedder det i meldingen.

Det oplyses samtidig, at Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings A/S, der havde foreslået Mikael Dolsten, ikke vil foreslå en anden kandidat til fredagens ekstraordinære generalforsamling, men senere vil foreslå to andre kandidater, ligeledes til erstatning for Helena Saxon, til den ordinære generalforsamling den 26. marts næste år.

Tilbage i oktober trak de uafhængige medlemmer af Novo Nordisks bestyrelse sig efter uenighed med Novo Nordisk Fonden og Novo Holding, og hovedaktionæren foreslog i den forbindelse seks nye bestyrelsesmedlemmer til valg på fredagens generalforsamling, herunder Lars Rebien Sørensen, som er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her