15. sep. 2021 kl. 13:01
24 visninger

Novozymes: Cropenergies opjusterer efter stigende ethanol...

Den tyske bioethanolproducent Cropenergies har onsdag middag opjusteret forventningerne til både salg og driftsindtjening med henvisning til en betydelig stigning i ethanolsalgspriserne.

Det fremgår af en meddelelse fra Cropenergies, der stiger med 1,3 pct. til 10,94 euro på børsen i Frankfurt.

Selskabet, der producerer bæredygtige produkter fra biomasse, venter nu et salg i det skærve regnskabsår 2021/22 på 970-1010 mio. euro mod tidligere ventet 925-975 mio. euro.

Driftsindtjeningen ventes nu at lande i intervallet 65-90 mio. euro sammenlignet med en tidligere prognose på 50-80 mio. euro.

Hovedårsagen til den forbedrede omsætning og indtjeningsforventning er ifølge Cropenergies den betydelige stigning i ethanolsalgspriserne.



- Introduktionen af E10 i Sverige i august 2021 og i Storbritannien i september 2021 har for nylig ført til større efterspørgsel, påpeger Cropenergies.

Cropenergies har også fremlagt foreløbige tal for det forskudte andet kvartal, hvor salget er steget til 249,2 mio. euro fra 228,5 mio. euro, mens driftsresultatet modsat er faldet til 23,3 mio. euro fra rekordniveauet sidste år i 42,6 mio. euro.

Indtjeningen er presset af ef betydeligt højere råvareomkostninger og den seneste stigning i energipriserne til rekordniveauer.

Danske Novozymes producerer blandt andet enzymer til produktion af ethanol.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet