Investeringsmuligheder i Sydinvest

Visninger: 625 Dato: 04. dec. 2017 kl. 15:15

Vi har opdateret brochuren om Sydinvests fonde, så du kan få et opdateret overblik over dine investeringsmuligheder i Sydinvest.

I grove træk har vi i vores nye brochure opdelt investeringerne i obligationer, aktier og blandede fonde. Alle vores fonde er aktiv styret og du får en professionel pleje af din opsparing. Fondene har det til fælles, at der investeres med henblik på en spredning af investeringerne, hvilket betyder, at du opnår risikospredning allerede fra dit første investeringsbevis.

16 obligationsfonde
Sydinvest tilbyder 4 fonde med modne obligationer, hvor du bl.a. kan investere i korte, mellemlange og internationale obligationer. Hvis du som investor er villig til at løbe en højere risiko, der samtidig giver mulighed for højere afkast, så tilbyder vi også obligationer fra højrentelande og virksomhedsobligationer.

HøjrenteLande-fondene investerer i obligationer fra lande i fx Østeuropa, Asien, Latinamerika og Afrika. Renten i disse lande er højere end renten på de stabile danske statsobligationer, men risikoen er også væsentlig højere. Du kan altså opnå et højere afkast af din investering, men du vil også kunne risikerer, at få negative afkast i enkelte år.

14 aktiefonde
På aktiesiden har vi lavet en opdeling på modne og nye aktiemarkeder. De modne aktiemarkeder investerer bredt i danske, europæiske eller globale aktier, mens en investering i de nye aktiemarkeder anbefales som et supplement til porteføljen, da kurserne på disse investeringsbeviser kan svinge meget. Du kan opnå høje afkast på de nye aktiemarkeder, men der er samtidig knyttet stor usikkerhed til selvsamme markeder.

8 blandede fonde
Sydinvest har 8 blandede fonde - 4 udbyttebetalende og 4 akkumulerende. De blandede fonde er til de investorer, som ønsker en skræddersyet portefølje, hvor vi investerer i en blanding af både aktier og obligationer, investeringsbeviser og ETF’er. Der er fonde til både konservative investorer og til de mere aggressive investorer. Forskellen mellem de fire fonde er andelen af aktier og obligationer. Jo større andelen af aktier er, desto højere er sandsynligheden for et højere afkast med en tilsvarende højere risiko.

Der er stor forskel på investorer
Nogle er risikovillige, og nogle er mere forsigtige. Sydinvest har 38 fonde, der investerer i forskellige områder, og er bredt fordelt på obligationer, aktier og EFT’er. Hvis du vil vide mere om de forskellige fonde, så finder du yderligere informationer under menupunktet fonde på www.sydinvest.dk/fonde.aspx

I Sydinvest kan du ikke få individuelle investeringsråd. Men du er altid velkommen til at kontakte os, vi står gerne til rådighed med vejledning og information om vores fonde. Vi anbefaler altid, at du også kontakter en bank- eller investeringsrådgiver, så I sammen kan fastlægge dine investeringsmål, risikovillighed, investeringshorisont m.m. Ud fra disse kriterier kan I sammensætte et investeringsforslag, der er skræddersyet til dig.

Download brochuren her

Af Michael Jessen, Sydinvest den 4. december 2017.

Tilbage