12. nov. 2025 kl. 13:01
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Stigende risikoappetit sender renter op

Der er små rentestigninger på obligationsmarkederne i Europa onsdag middag.

Det gælder også herhjemme, hvor renten på den tiårige danske statsobligation ved 13-tiden ligger 3 basispoint højere i 2,54 pct.

Stigende risikoappetit hos investorerne går lidt ud over interessen for de rentebærende papirer - med faldende obligationskurser og stigende renter til følge.

Til gengæld stiger aktierne i Europa over en bred kam, og der er også stigninger i vente, når aktiebørserne i USA åbner senere på dagen.

- Der er udsigt til en genåbning af statsapparatet i USA, og det giver en forsigtig optimisme, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Repræsentanternes Hus stemmer onsdag om genåbningspakken.

- Med et republikansk flertal i Huset er der udsigt til at aftalen går igennem, hvilket giver Trump muligheden for at sætte sin underskrift allerede senere i dag, skriver Jyske Bank.

Der er ikke de store, tunge nøgletal i kalenderen onsdag, men derimod er der fra over middag en række taler fra centralbankchefer på begge sider af Atlanterhavet.

I Europa kan Isabel Schnabel tiltrække sig opmærksomhed, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

- ECB har nemlig tydeligt indikeret, at renten bliver holdt i ro i den kommende tid, skriver han i en morgenkommentar.

Fra USA vil blandt andet Stephen I. Miran, der på de seneste to rentemøder har stemt for rentenedsættelser på 0,5 pct.point, kunne tiltrække opmærksomhed.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her