25. jan. 2023 kl. 17:00
82 visninger

Onsdagens obligationer: Sløje aktiemarkeder gav rentedyk

Kursfald på aktiemarkederne fik onsdag investorerne til at jage afkast på obligationsmarkedet, hvor kurserne steg, og renterne faldt.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i 2,38 pct. - et fald på 3 basispoint fra tirsdag.

Rentefaldet fulgte også en optrapning af konflikten i Ukraine, efter at Tyskland meddelte, at det vil sende Leopard-kampvogne til Ukraine og lade andre lande gøre det samme.

Dagens nøgletal fra Tyskland var i store træk som ventet. Erhvervstillidsmålingen IFO steg til 90,2 fra 88,6 måneden før. Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 90,3 ifølge Bloomberg News.

- Forventningerne til den tyske økonomi forbedres måned efter måned. Den ligger dog stadig utrolig sløjt til. Det skyldes, at stigningen sker efter et vanvittigt stort fald efter Ruslands invasion af Ukraine.

- Så foreløbig overdøver faldet i første del af 2022 stadig de seneste fire måneders forbedring. Det er isoleret set positivt, at den forbedres. Den lidt bedre tillid til økonomien kommer på baggrund af, at frygten for fremtiden er aftaget i takt med, at inflation og omkostningspres er stilnet lidt af, vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank i et notat.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet