Onsdagens obligationer: Stor købelyst sikrede let faldend...

Dato: 20. maj. 2020 kl. 17:00
De danske statsrenter bakkede onsdag, hvor købelysten blandt investorerne var ganske stor.

Også blandt aktierne blev der nemlig købt op, og med et afdæmpet aktivitetsniveau blandt obligationerne endte det med et rentefald på 2 basispoint til minus 0,27 pct. for det toneangivende tiårige papir.

På nøgletalssiden var der ikke mange større offentliggørelser at forholde sig til for investorerne onsdag.

Et af højdepunkterne var den endelige opgørelse af forbrugerpriserne i eurozonens udvikling i april, som Eurostat offentliggjorde sidst på formiddagen.

Den viste som ventet en aftagende inflation i april, der i alle medlemslande var kraftigt præget af udbruddet af coronavirus.

Men tilbagegangen i inflationen blev også større end ventet.

Forbrugerpriserne i eurozonen steg således med 0,3 pct. i april sammenlignet med samme måned sidste år, og økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet prisstigninger på 0,4 pct.

I marts var inflationen i eurozonen 0,7 pct.

Sidst på eftermiddagen viste forbrugertilliden i eurozonen sig omvendt noget bedre end ventet i en foreløbig opgørelse for maj, hvor der var gang i genåbningen i mange lande.

Forbrugertilliden ramte minus 18,8 mod ventet minus 23,8 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

/ritzau/Finans

Tilbage

Ny investeringsmulighed med lav volatilitet

Sydinvest lancerer den 11. maj 2020 en ny global aktiefond, der investerer i aktier med lav volatilitet.

Læs mere her