Park Street FY: Bedre resultat end 2018 - driftsres. lidt...

Dato: 26. mar. 2020 kl. 18:02
Ejendomsselskabet Park Street kom ud af 2019 meget på linje med resultaterne året forinden. En lille tilbagegang i driftsresultatet skuffer selskabet, der dog har et bedre resultat end i 2018.

Det fremgår af Park Streets årsregnskab for 2019 som torsdag er offentliggjort.

Driftsresultatet på EBVAT-niveau, der er indtjening før værdireguleringer og skat, gik tilbage med 0,8 mio. kr. fra 2018 til 83,2 mio. kr.

De udgiftersteg til 37,8 mio. kr. fra 28,7 mio. kr.

Driftsresultatet var lidt lavere end de seneste forventninger fra selskabet.

Omsætningen landede på 179,5 mio. kr. mod 175,5 mio. kr. i 2018, mens bruttoresultatet også steg en smule til 150,1 mio. kr. fra 146,2 mio. kr.

Nettoresultatet steg med godt 7 mio. kr. til 115,1 mio. kr.

Selskabet ejer 59 ejendomme spredt ud i Danmark. I 2019 har Park Street blandt andet købt købt Glostrup Shoppingcenter.

Som følge af coronavirruset vil Park Street ikke komme med forventninger til 2020. Dog skriver selskabet, at de tidligere beregninger for 2020 kan blive betydelig negativt påvirket.

Specielt forretninger, der lejer Park Streets ejendomme til ikke-mad forretning og til hoteller, kan komme i betalingsproblemer.

Der vil ikke blive forslået udbytte til selskabet aktionærer i 2020.

Park Street-aktien steg torsdag 2,1 pct. til 7,2 kr.

Tabel over Park Street Nordicoms årsregnskab for 2019:

#

Mio. kr.                      FY 2019 FY 2018

---------------------------------------------

Omsætning                       179,5   175,4

Bruttoresultat                  150,1   146,2

Resultat før værdiregulering     83,2    84,0

og skat (EBVAT)

Nettoresultat                   115,1   108,3

Udbytte pr. aktie (kr.)             0       0

---------------------------------------------

#



Selskabets forventninger til 2020:

#

Mio. kr.         Ved FY 2019

----------------------------

EBVAT    Ingen forventninger

----------------------------

#

/ritzau/Finans

Tilbage

Video: Kvartalsstatus på blandede fonde

De blandede fonde har ført en forsigtig investeringsstrategi i 1. kvartal 2020, og det har betalt sig, når man sammenligner med lignende fonde.

Se videoen her