Pengepolitiske stramninger skal dæmme op for inflationen

Aktiemarkederne startede måneden med kursfald på globale aktier på ca. 6 %. Det rettede sig i månedens sidste halvdel, så aktiekurserne var nogenlunde uforandrede set over hele måneden. En svækket amerikansk dollar bevirkede, at i dansk regning oplevede investorerne det som et negativt afkast på 1,3 % på globalt plan. Obligationsrenterne steg på de fleste markeder, men udviklingen var ikke entydig.

Temaerne var stort set de samme i maj som i april. Dvs., at markederne havde fokus på krigen i Ukraine, nedlukninger af dele af samfundet i Kina som følge af udbrud af Covid-19, højere inflation og stramninger af pengepolitikken for at dæmme op for inflationen. Inflationen har nu nået et niveau på 8,4 % i USA og 8,1 % i Eurozonen.

Hertil kan tilføjes en relativ stærk amerikansk arbejdsmarkedsrapport, som kunne legitimere en stramning af pengepolitikken. I Tyskland kunne man notere sig en uventet stor stigning i Ifo-indekset.

EU indfører en olieembargo mod Rusland.

Internationale statsrenter

Den amerikanske forbundsbank, Fed, forhøjede sin styringsrente med 0,5 %-point i starten af maj. Det er første gang i 22 år, at Fed har leveret en rentestigning i den størrelsesorden. På aktiemarkedet var der en vis lettelse over, at renteforhøjelsen ikke blev på 0,75 %-point.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har til gengæld ikke rørt på sig endnu. Til gengæld er retorikken blevet strammet, og markedet har fokus rettet mod juli-mødet, hvor det forventes, at ECB vil forhøje de europæiske styringsrenter. På Emerging Markets fortsatte flere lande tendensen mod højere styringsrenter.

I Europa var renterne generelt stigende med Sverige, Norge og Schweiz som undtagelser. I USA var der sågar tale om beherskede rentefald, hvilket også var tilfældet i New Zealand og Mexico. I USA faldt de ti-årige statsobligationer med beskedne 0,04 %-point.

Valutarisk udvikling

Valutaerne er generelt blevet svækket over for euroen og dermed kronen. Den amerikanske dollar blev svækket med 1,8 % og den japanske yen med 0,8 %.

Den russiske rubel og den brasilianske real blev styrket mest med henholdsvis knap 15 % og godt 3 %. Den tyrkiske lira klarede sig dårligst med en svækkelse på 11 %.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i maj. Det samme har været tilfældet for realkreditobligationerne, men i et mere behersket omfang.

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer har klaret sig bedre end benchmark, hvorimod Korte Obligationer har klaret sig dårligere end sit benchmark. 

Virksomhedsobligationer

Renterne på High Yield-obligationer, HY, er steget mere end renterne Investment Grade-obligationer, IG, i maj. Det kan tilskrives, at udsigten til stramning af pengepolitikken globalt dæmper vækstudsigterne og dermed øger sandsynligheden for defaults hos de mere risikable virksomheder. Det tager investorerne sig betalt for i form af et højere rentespænd til sammenlignelige amerikanske statsobligationer.  

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -1,36 %, hvilket var på niveau med afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -1,95 %, hvilket var dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene havde medvind fra oliepriserne, som steg 14 % i maj og de svagt faldende amerikanske statsrenter, men modvind fra de svækkede globale vækstudsigter. Resultatet blev svagt stigende renter og dermed rentespænd på obligationerne udstedt af højrentelandene. Rentestigningerne var højest for obligationerne udstedt i lokal valuta. Til gengæld blev de lokale valutaer i gennemsnit styrket over for euroen og dermed kronen.   

En række centralbanker fortsatte med stramningen af pengepolitikken. Styringsrenterne blev forhøjet med 2 %-point i Egypten, 1,25 %-point i Chile, 1 %-point i Brasilien, 0,75 %-point i Tjekkiet og Polen, 0,5 %-point i Saudi-Arabien, Sydafrika, Mexico og Peru, 0,4 %-point i Indien og 0,25 %-point i Malaysia, Kuwait og Filippinerne. 

I maj har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -0,09 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 0,23 %.

HøjrenteLande har som den eneste afdeling i dette segment klaret sig dårligere end sit benchmark, hvorimod de øvrige afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelande og har et benchmark, alle har klaret sig bedre end disse i maj.

De modne aktiemarkeder

Inflationen begynder at kunne spores i kvartalsregnskaberne. Walmart og Target meldte om ændringer i forbrugsmønstre og stigende lagre. De stigende priser på fossile brændstoffer bevirkede, at energisektoren var den suverænt bedste på globalt plan i maj med et afkast på 10,5 % og knap 43 % hidtil i år. Til gengæld faldt priserne på industrielle metaller som følge af nedlukningerne relateret til Covid-19 i Kina. De fleste sektorer gav negative afkast i maj, og det samme er tilfældet for hele året.

Japanske aktier klarede sig bedst blandt de store toneangivende markeder. I Europa klarede især de tyske aktier sig godt ledt an af bilaktierne og Deutsche Bank. USA klarede sig dårligst af de store aktiemarkeder i dansk regning, hvilket primært skyldes en svækkelse af den amerikanske dollar.

I Skandinavien klarede de norske efterfulgt af de finske aktier sig bedst. Danmark udgjorde agterlanternen. Blandt de toneangivende aktier klarede Danske Bank (+3,9 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Genmab (-15,7 %) og Coloplast (-13,6 %). 

Afdeling Tyskland har klaret sig noget dårligere end sit benchmark. Afdelingens investeringsniveau var 97 % ultimo maj, og afdelingens investeringer er således ikke gearet ved indgangen til juni.  

De stigende renter var udfordrende for vækstaktierne. Afdelingerne med ligevægt og value har derfor alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Det har været mest udtalt for USA Ligevægt & Value og Verden Ligevægt & Value.   

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig en spids bedre end aktierne fra de modne markeder i maj. I Kina betød udbrud af Omikron-varianten af Covid-19, at det meste af Shanghai blev lukket ned for at undgå spredning af virussen. Det rammer økonomien hårdt, men landet er ved at åbne igen, og det er forventningen, at det bliver fulgt op af initiativer, som kan stimulere den kinesiske økonomi. Den kinesiske centralbank valgte at reducere sin 5-års lånerente med 0,4 %-point til 4,45 %.

De stigende oliepriser var positivt for Latinamerika, hvor især aktierne fra Brasilien skilte sig ud med høje afkast. De brasilianske myndigheder har med effekt fra 1. juni frem til 31. december 2023 reduceret skatten med 10 % på ca. 87 % af de afgiftsbelagte goder i bestræbelserne på at dæmpe inflationen.

Aktierne i Indien klarede sig dårligst som konsekvens af, at de indiske regnskaber for 1. kvartal havde svært ved at leve op til forventningerne.

Vore afdelinger på Emerging Markets har på nær BRIK-afdelingerne alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. BRIK-afdelingerne har klaret sig på niveau med deres benchmark.

Udsigter

De vanskelige markedsforhold forsvinder nok ikke lige med det samme. Omvendt er der taget forskud på mange dårligdomme i form af stigende inflation, strammere pengepolitik, stigende obligationsrenter og afmatning i den globale økonomi. På de finansielle markeder er man i færd med at fordøje en bred vifte af risikofaktorer, som er vævet ind i hinanden.

På kort sigt falder markedsrisikoen ud til den negative side, hvor markedet skal indstille sig fra inflationsfrygt til recessionsfrygt.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest