12. nov. 2025 kl. 08:48
13 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Uændrede oliepriser drevet af håb om afslutning ...

Oliepriserne er næsten uændrede onsdag morgen efter tirsdagens stigning, der blev drevet af forventninger om, at afslutningen på den længste amerikanske regeringsnedlukning nogensinde kan øge olieefterspørgslen i USA.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 64,95 dollar mod 64,96 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,83 dollar mod 60,97 dollar tirsdag eftermiddag.

Repræsentanternes Hus ventes onsdag at stemme om det lovforslag, der skal afslutte nedlukningen i USA. En afslutning på den amerikanske regeringsnedlukning, som i de seneste dage har forstyrret titusindvis af flyrejser, kan give et løft til rejseaktiviteten og forbruget af flybrændstof op til den kommende juleferiesæson.

- En genåbning af regeringen vil øge forbrugertilliden og den økonomiske aktivitet og dermed stimulere efterspørgslen efter råolie, skriver Tony Sycamore, der er IG. mar 2025kedsanalytiker, i en kommentar.

Markedets øjne er også rettet mod konsekvenserne af de amerikanske sanktioner mod Ruslands to største olieproducenter. Det kinesiske raffinaderi Yanchang Petroleum har ifølge Reuters stoppet købet af russisk olie, mens Luoyang Petrochemical har lukket for vedligeholdelse som en indirekte følge af sanktionerne.

Oliehandlerne holder også øje med Det Internationale Energiagentur (IEA), der i sin årlige World Energy Outlook onsdag morgen vurderede, at efterspørgslen efter olie og gas kan fortsætte med at stige frem til 2050. Prognosen er en afvigelse fra IEA´s tidligere forventning om, at den globale olieefterspørgsel ville toppe i løbet af dette årti.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 4109,64 dollar mod 4106,17 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Anna Seeberg Bengtsson +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her