27. apr. 2026
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Shell køber canadisk energiselskab for milliardbeløb

Shell køber canadisk energiselskab for milliardbeløb

Den britiske energigigant Shell har mandag meddelt, at det overtager det canadiske energiselskab ARC Resources for 13,6 mia. dollar (87 mia. kr.) for at styrke selskabets olie- og gasreserver samt produktion.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra Shell.

- Dette positionerer Canada som et centralt område for Shell og styrker samtidig vores strategi om at skabe større værdi med færre emissioner, udtaler topchef hos Shell Wael Sawan og tilføjer, at opkøbet "styrker vores ressourcegrundlag i de kommende årtier".

Derudover fremgår det, at ARC råder over en ressourcebase af høj kvalitet og til lave omkostninger, som supplerer Shells eksisterende forretning i Canada, skriver Bloomberg News.

De 13,6 mia. dollar vil blive finansieret med 3,4 mia. dollar kontant og 10,2 mia. dollar i Shell-aktier, fremgår det af meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 77 anmeldelser