Sommermåned gav positive afkast

Den Europæiske Centralbank forhøjede for første gang siden 2011 sin styringsrente. Forhøjelsen blev på 0,5 %-point, hvilket var i den høje ende af forventningerne.

Den amerikanske forbundsbank, Fed, var på banen igen med som i juni en forhøjelse af styringsrenten på 0,75 %-point. Det var i tråd med forventningerne, men i samme ombæring blev der signaleret, at den amerikanske økonomi står over for en afmatning. Det kan allerede nu aflæses i væksten for årets første to kvartaler, som begge har budt på negativ vækst og dermed en amerikansk økonomi, som teknisk er i recession. Det dæmpede forventningerne til størrelsen af fremtidige rentestigninger.

Det var stærkt medvirkende til den gode stemning på obligations- og aktiemarkederne. Obligationsmarkederne blev yderligere understøttet af faldende energi- og råvarepriser. På aktiemarkederne var det især de rentefølsomme vækstaktier, som havde gyldne tider.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er faldet markant i juli. De største rentefald er indtruffet i Australien og Europa i størrelsesordenen 0,6-0,65 %-point. I USA faldt renten på de ti-årige statsobligationer med 0,33 %-point.

Udvikling i valutaer

Valutaerne er generelt blevet styrkede over for euroen og dermed kronen med japanske yen og norske kroner i front med en styrkelse på knap 5 %. I den modsatte ende befinder den russiske rubel og den tyrkiske lire med en svækkelse på henholdsvis knap 14 % og 5 %. Den amerikanske dollar blev styrket med godt 2 %. Medio juli var dollaren i paritet med euroen svarende til en styrkelse på 4,5 %, men renteforhøjelsen fra ECB gav lidt medvind til euroen i slutningen af måneden. 

Danske obligationer

De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i juli. Realkreditobligationerne har klaret sig markant bedre end statsobligationerne. Danmarks Nationalbank fulgte i ECB’s fodspor og forhøjede styringsrenten med 0,5 %-point. Foliorenten og renten på indskudsbeviser er -0,1 % og således fortsat negativ.

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer har klaret sig markant bedre end deres benchmark. Korte Obligationer har klaret sig en smule bedre end sit benchmark. I begge tilfælde skyldes det overvægten i realkreditobligationer, som har klaret sig bedre end statsobligationerne. Benchmarks består udelukkende af statsobligationer.

Virksomhedsobligationer

De faldende statsrenter banede vejen for rentefald på virksomhedsobligationerne. Rentefaldet var størst for High Yield-obligationerne, HY, i juli. Renterne på Investment Grade-obligationer, IG, oplevede et noget mindre rentefald, som var en smule større end rentefaldet på de ti-årige amerikanske statsrenter.  

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 4,64 %, hvilket var på niveau med afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 5,06 %, hvilket var en spids bedre end benchmarkafkastet.

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene nød godt af de faldende amerikanske statsrenter. Efter kraftigt stigende renter i juni var vejen banet for rentefald og fald i merrenterne til sammenlignelige amerikanske treasuries. Rentefaldet var størst på obligationer udstedt i hård valuta, men obligationerne udstedt i lokal valuta fulgte afkastmæssigt godt med, da valutaerne generelt blev styrket over for euroen og dermed den danske krone.

I hård valuta var de bedste markeder at finde i Marokko og El Salvador, hvorimod Pakistan og Ukraine bød på store negative afkast. I lokal valuta var vinderne Chile og Polen, hvorimod Ungarn og Tyrkiet var at finde i den modsatte ende, hvor sidstnævnte især var tynget af en tyrkisk lira, på trods af at landets obligationer havde oplevet det største rentefald i juli.   

En række centralbanker fortsatte med stramningen af pengepolitikken i juli. Styringsrenterne blev forhøjet med 3 %-point i Ungarn, 1,5 %-point i Colombia, 0,75 %-point i Chile, Sydafrika og Filippinerne, 0,5 %-point i Sydkorea, Polen og Peru samt 0,25 %-point i Malaysia.

I juli har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på 2,77 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 2,95 %.

HøjrenteLande-afdelingerne har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks i juli.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder klarede sig noget bedre end på Emerging Markets. Stærke tal for arbejdsmarkedet i USA og regnskaber fra amerikanske virksomheder, som generelt var bedre end forventet, både når det gælder faktisk indtjening og forventninger til fremtiden, banede vejen for et stærkt amerikansk aktiemarked i juli. Dette skete på trods af, at verdensøkonomien er på vej ned i et lavere gear. Denne vurdering understøttes af den seneste faktiske udvikling og de fremadskuende indikatorer som erhvervs- og forbrugertillid.

It-sektoren klarede sig på globalt plan sammen med aktierne fra cyklisk forbrug bedst i juli. I USA steg Apple 18,9 % blandt it-selskaberne, og blandt selskaberne inden for cyklisk forbrug steg kursen på toneangivendes selskaber som Amazon med 27,1 % og Netflix med 28,6 %.

Japanske aktier klarede sig dårligst blandt de store toneangivende markeder målt i lokal valuta, men en styrket yen hjælper gevaldigt på afkastet målt i kroner.  

I Europa fortsætter de ledende indikatorer med at skuffe, samtidig med at inflationen overrasker til den høje side. Inflationen er i juli i Eurozonen opgjort til 8,9 % mod 8,2 % i juni. Af positive faktorer kan nævnes, at den tyske industriproduktion overraskede til den positive side, og at stemningen i bilindustrien er blevet mere positiv. Hertil kan tilføjes den kommende genoptagelse af gasforsyningen fra Rusland.

I Skandinavien klarede de svenske efterfulgt af de danske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Bavarian Nordic (+53,8 %) relateret til selskabets middel mod abekopper, Vestas (+26,4 %) efter nyt om klimapakke i USA og DSV (+23,1 %) efter solidt regnskab. Bundskraberne var at finde blandt Chr. Hansen Holding (-7,9 %) efter lavere kursmål fra flere analytikere efter regnskab og Danske Bank (1,3 %), som var negativt påvirket af en fladere rentestruktur. Finland var det svageste marked. 

Afdeling Tyskland har klaret sig bedre end sit benchmark i juli. Afdelingens investeringsniveau er fastholdt på 98 % ultimo juli, og afdelingens investeringer er således ikke gearede ved indgangen til august. 

De store rentefald var en positiv faktor for vækstaktierne. Værdien af den fremtidige indtjening stiger, når renterne falder. I dette miljø har valueaktierne slet ikke kunnet følge med. Afdelingerne med ligevægt og value har derfor alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets kunne ikke følge med aktierne fra de modne markeder, selvom juli også her bød på pæne afkast. Det var især Kina, som trak ned. Her er markedet tynget af bekymring for ejendomsmarkedet, landets Covid-politik og regulering af den private sektor, som bl.a. kan medføre, at Alibaba kan blive afnoteret på den amerikanske børs. Alibaba faldt 21,4 % i juli.

Til gengæld nød markederne i Sydkorea og Taiwan godt af rentefaldet og den deraf følgende stigende efterspørgsel efter teknologiaktier.

Indien var det bedste marked. Her var historien, at regeringen har indført nye tiltag, som skal tiltrække udenlandske investeringer og på denne måde medvirke til en styrkelse af valutaen. 

I Latinamerika var Chile sammen med Brasilien de bedste markeder.

BRIK-afdelingerne og de fjernøstlige aktieafdelinger har klaret sig dårligere end deres respektive benchmark. Derimod har de globale EM-aktieafdelinger klaret sig på niveau med benchmark.

Udsigter

Inflationstallene er en stadig kilde til bekymring. Det gælder både påvirkningen af forventningerne til den fremtidige inflation og dermed det fremtidige renteniveau og de afsmittende virkninger på prisfastsættelsen af aktiemarkederne. En global økonomi i et lavere gear synes at være det bedste bud på at få bedre styr på inflationen. Man kan altid diskutere, om centralbankerne i USA og Europa er kommet for sent på banen, men det er de så nu og har fulgt op med forholdsvis stærke stramninger af pengepolitikken.

I første omgang tyder reaktionen på de finansielle markeder på, at man er komfortabel med udviklingen og en global økonomi, som bevæger sig ned i et lavere vækstlag, der for mange landes vedkommende vil resultere i recession. Aktørerne på de finansielle markeder fokuserer på, hvad der følger efter. Her tegner der sig ikke billedet af en længerevarende dyb recession, men en mere traditionel kortvarende af slagsen. Kun tiden kan vise, om denne vurdering er rigtig.

Risikomomenterne er til at få øje på. Der er de sædvanlige med risiko for opblussen af Covid-19 i efteråret og vinteren samt Kinas håndtering heraf. Krigen i Ukraine synes ikke at nærme sig en afslutning og vil derfor kunne bidrage med øget risiko afhængigt af udviklingen på slagmarken. Senest er der kommet nye spændinger mellem USA og Kina, efter at formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, har aflagt Taiwan et besøg.

Usikkerhed er der nok af og dermed potentiel volatilitet på markederne, men efter de hidtidige kursfald på aktiemarkederne i år er prisfastsættelsen af aktiemarkederne ikke den samme kilde til bekymring som tidligere, da de er kommet tættere på de historiske niveauer.  

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest