Stigende inflation og Nasdaq-fald prægede april

Krigen i Ukraine og deraf afledte effekter i form af potentielt højere energi- og råvarepriser samt trusler om nedlukning af russisk gas gjorde sit til at puste til inflationsforventningerne og øge risikoaversionen hos investorerne.

Centralbankerne ventes som følge heraf at stramme pengepolitikken. Riksbanken i Sverige forhøjede sin styringsrente fra 0 % til 0,25 %.  

Renterne steg derfor, og aktierne faldt i værdi. En markant styrket amerikansk dollar tog toppen af kursfaldene på mange markeder, når man måler afkastudviklingen i danske kroner. Kina kæmper stadig med nedlukninger af dele af samfundet som følge af Covid-19.

Inflationsudviklingen er en fortsat kilde til bekymring. Stigningstakten i forbrugerpriserne er senest opgjort til 8,5 % og 7,5 % i henholdsvis USA og Eurozonen.

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har store konsekvenser for de globale vækstudsigter og inflationsbilledet. Væksten i USA er i 1. kvartal opgjort til -1,4 % på annualiseret basis. Kina ventes at få svært ved at indfri ambitionerne om en vækst på 5,5 % i lyset af nedlukningerne i landet.

Den Internationale Valutafond, IMF, har nedjusteret sine forventninger til den globale vækst i 2022 fra tidligere 4,4 % til 3,6 %. IMF forventer, at inflationen bliver højere og i længere tid end i skønnene ved starten af året. På de modne markeder forventes inflationen at blive 5,7 % og på Emerging Markets 8,7 % i 2022. Det er stigninger i skønnene for inflationsraten på henholdsvis 1,8 og 2,8 %-point.  

Internationale statsobligationer

De internationale statsrenter er steget markant i april. I Europa har rentestigningen været størst i Italien.  I USA steg renten på de ti-årige statsobligationer med 0,56 %-point. I Japan har renterne derimod været tæt på uforandrede. 

Valutarisk udvikling

Valutaerne er generelt blevet styrkede over for euroen og dermed kronen. Det har især været udtalt for den amerikanske dollar, som er blevet styrket med mere end 5 % i april. Derimod er den japanske yen marginalt svækket. På de modne markeder har de svageste valutaer været norske kroner samt newzealandske og australske dollars.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i april. Det har været endnu mere udtalt for realkreditobligationer

Afdelingerne med danske obligationer har klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. Det skyldes overvægten i realkreditobligationer, som ikke er repræsenteret i benchmark. 

Virksomhedsobligationer

Renterne på Investment Grade-obligationer, IG, steg i nogenlunde omfang som renterne på de amerikanske statsobligationer. Den øgede risikoaversion har bevirket, at renterne på High Yield-obligationer, HY, er steget noget mere i april.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -2,95 %, hvilket var en smule dårligere end afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -3,24 %, hvilket ligeledes var dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Oliepriserne faldt for en gangs skyld den seneste måned og satte sammen med de stigende amerikanske renter en udfordrende ramme for obligationerne fra højrentelandene. Rentestigningerne har været størst for obligationer udstedt i hård valuta.  Renterne på obligationer udstedt i lokal valuta steg noget mindre og blev tilgodeset af generelt stigende valutakurser ikke mindst hjulpet på vej af en styrket amerikansk dollar. 

Flere centralbanker fortsatte med stramningen af pengepolitikken i bestræbelserne på at dæmme op for inflationen. Styringsrenterne blev forhøjet med 1,0 %-point i Polen og Ungarn, 0,5 %-point i Peru og 0,25 %-point i Korea.

I april har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -6,01 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -0,88 %.

HøjrenteLande Lokal Valuta og HøjrenteLande Valuta har klaret sig bedre end deres benchmark. HøjrenteLande Mix har klaret sig på niveau med benchmark, hvorimod afdelingerne, som investerer i udstedelser i hård valuta, har klaret sig dårligere end benchmark i april. 

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder faldt 8,3 % i april målt i danske kroner. De blev især trukket ned af USA, som tabte mere end 9 % i april. Det er det største kursfald på amerikanske aktier i april siden 1988.

De store aktier inden for kommunikationsservice og it måtte især holde for. Nasdaq-indekset faldt mere end 13 %. Netflix offentliggjorde et meget skuffende regnskab for 1. kvartal, og aktien blev næsten halveret i værdi i april. Andre aktier i dette segment oplevede ligeledes store kursfald, fx Amazon (-23,8 %), Google (-18,0 %) og Microsoft (-10,0 %).  

De europæiske aktier slap med et kursfald på 0,5 % mere nådigt igennem april. Her var det især aktier fra Storbritannien, Spanien og Schweiz, som bidrog positivt, hvorimod de tyske og hollandske aktier trak mest ned. Det tyske Ifo-indeks viste en beskeden fremgang, og den annualiserede vækst i den tyske økonomi er i 1. kvartal opgjort til 0,8 %. Macrons sejr i det franske præsidentvalg havde kun en kortvarig positiv effekt på det franske aktiemarked. 

I Skandinavien klarede de danske efterfulgt af de finske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Carlsberg (+12,1 %) og Chr. Hansen Holding (+11,3 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt DSV (-10,0 %) og Vestas (-8,3 %). Sverige var det svageste marked med bredt funderede kursfald.

Afdeling Tyskland har klaret sig dårligere end sit benchmark. Afdelingen har reduceret sit investeringsniveau til 100 % i april. Der er således aktuelt ingen gearing i afdelingen.  

Nedturen for især de amerikanske vækstaktier og de generelt stigende renter bevirkede, at valueaktierne på regionalt og globalt plan klarede sig bedre end vækstaktierne. Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmark. For USA Ligevægt & Value og Verden Ligevægt & Value er der tale om en markant merperformance.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig med et afkast i april på -5,5 % målt i danske kroner bedre end aktierne fra de modne markeder. De var påvirket af de samme faktorer som de modne markeder suppleret med markedsspecifikke forhold.

It-sektoren blev hårdt ramt i Taiwan og Korea, hvilket trak disse to markeder i minus. Kina kom igennem april med skindet på næsen. Den kinesiske centralbank reducerede bankernes reservekrav med 0,25 %-point i bestræbelserne på at forøge den langsigtede likviditet. Den kinesiske regering planlægger at fjerne importtolden på kul frem til udgangen af marts 2023. 

Indien fremstår som det stærkeste aktiemarked i april.

Latinamerika kunne ikke leve op til den gode performance i årets første tre måneder og blev i april den svageste region på Emerging Markets. Brasilien tyngede ned drevet af investorernes tvivl om, hvor lang tid rallyet i råvarepriserne kunne vare ved.   

Globale EM-aktier har klaret sig bedre end sit benchmark, hvorimod Fjernøsten og BRIK har klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. 

Udsigter

Den russiske invasion af Ukraine har med et trylleslag erstattet Covid-19 som den dominerende faktor for den daglige udvikling på de finansielle markeder. Det er selvfølgelig på kort sigt forbundet med stor usikkerhed at sætte retning på udviklingen på de finansielle markeder, så længe krigen mellem Rusland og Ukraine raser. Man må nok indstille sig på store bevægelser både op og ned alt efter udviklingen på slagmarken og ved forhandlingsbordet. Det vil samlet set påvirke risikoaversionen. Hertil kommer, at krigen også vil få betydning for den globale vækst og inflationsudviklingen.

I det spændingsfelt står centralbankerne over for en delikat balancegang. På den ene side skal man sende signaler om, at man tager inflationsudviklingen alvorlig. Det vil sige, at man strammer pengepolitikken i ikke ubetydelig grad. På den anden side er der hensynet til den langsigtede vækst. Vækstforventningerne er allerede justeret ned, og hvis krigen i Ukraine trækker ud, vil det bidrage til yderligere nedjusteringer. Styringsrenterne må derfor ikke blive så høje, at de dræber økonomierne. Historisk har centralbankerne haft rimelig succes med at manøvrere i rørte vande, så mon ikke det også lykkes denne gang?

De direkte konsekvenser af sanktionerne mod Rusland skulle økonomisk være til at håndtere for de fleste selskaber uden for Rusland, da engagementerne med lokale operationer i Rusland typisk er meget små. Omvendt må man forvente, at sanktionerne vil vare en rum tid, hvorfor man ikke skal vente de store fald i priserne på råvarer som olie, gas, hvede og gødning i den nære fremtid. Det er ligeledes forventeligt, at selskaberne vil nedjustere deres indtjeningsforventninger, da de ikke vil være i stand til at vælte de stigende råvarepriser over på forbrugerne, som oplever fald i reallønningerne.   

På kort sigt er udsigterne derfor mudrede. På længere sigt har korrektionen på de finansielle markeder betydet, at obligationer i stigende grad bliver interessante for investorerne. I en årrække har de kun kunne stille ganske beherskede afkast i udsigt. Det har ændret sig, og især højrenteobligationer forekommer attraktive. Men også aktier forekommer for den langsigtede investor interessante på de nuværende niveauer. Specielt aktierne fra Emerging Markets nyder generelt godt af de højere råvarepriser. Hvornår de mildere vinde igen vil blæse over de finansielle markeder, må tiden vise.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest