02. sep. 2022 kl. 10:12
3029 visninger

Stigende priser tvinger centralbanker i arbejdstøjet

USA’s og EU’s centralbanker har for nylig meldt ud, at de vil gå hårdt til værks for at holde inflationen nede. Også selv om det gør ondt! Men hvad vil det betyde for dine investeringer? Og hvad har inflation og rentestigninger med hinanden at gøre?

De ledende centralbankerne har fra årets start trukket i arbejdstøjet for at komme den stigende inflation til livs. Den amerikanske centralbank (Fed) har forhøjet styringsrenten på mellem 0,0 % - 0,25 % i januar til 2,25 % - 2,50 % i slutningen af august.

Men på trods af rentestigningerne er man i USA stadig langt fra målet om en inflation på 2 %, og derfor varslede USA’s centralbankchef, Jerome Powell, på konferencen i Jackson Hole, at man vil forsætte med rentestigningerne, indtil man når målet. Derfor meldte han ud, at der kunne komme en rentestigning på 0,75 %-point til september.

Ligeledes har flere af Den Europæiske Centralbanks medlemmer meldt hårdt ud i denne uge, hvilket kan indikere en renteforhøjelse i samme skala til næste møde. 

Hvad betyder rentestigningerne for markedet?

De stigende renter og de hårde udmeldinger fra centralbankerne har givet stor uro på markederne, hvor både obligationer og aktier bliver ramt.

For obligationer betyder de stigende renter helt basalt faldende kurser, men ofte reagerer obligationsmarkedet i højere grad på forventningerne til rentestigninger end på de faktiske rentestigninger. Altså kan kurseffekten ofte ses, før selve rentestigningen finder sted.

Renten har en stor indflydelse på værdifastsættelsen på aktiemarkedet. Aktiekursen afspejler værdien af selskabernes fremtidige indtjening, og den bliver alt andet lige lavere, når renten stiger.

Aktiemarkedet reagerer også ofte på usikkerhed. Og i denne situation er centralbankernes mission at hæve renten for at sænke forbruget og på den måde sænke inflationen. Danskerne (og europæere og amerikanere) skal altså bruge færre penge og sænke aktiviteten i økonomierne. Men for aktieejerne betyder mindre aktivitet og mindre købelyst hos forbrugerne også, at selskaberne ikke vil kunne afsætte så mange produkter. Og det driver prisen ned på aktierne.

Det er derfor vurderingen hos flere analytikere, at vi går et hårdt efterår i møde, hvor vi vil se en del turbulens på markederne. Men som det ses af juli måned, hvor aktierne steg med ca. 7 %, så er det også farligt at gå helt ud af markedet, for man ved aldrig, hvornår opgangstiderne vender tilbage.

Hvad har høj inflation med rentestigninger at gøre?

Det er nok ikke gået ubemærket hen, at priserne på benzin, el, gas og dagligvarer er steget markant siden årsskiftet. De stigende priser, kan især mærkes på omkostningerne hos virksomhederne, hvilket før eller siden udmønter sig i vedvarende prisstigninger for forbrugerne. Man omtaler disse prisstigninger med en økonomisk betegnelse som kaldes ”inflation”.

Vi har den seneste tid hørt om, at verdens centralbanker hæver deres styringsrenter for at komme inflationen til livs.

Men hvorfor er der en sammenhæng mellem inflation og renter?

Fare for ond spiral

Når tingene bliver dyrere for os som forbrugere, vil vi typisk bede om mere i løn hos vores arbejdsgivere for at opretholde vores levestandard. Dertil kan virksomhederne reagere på de øgede lønomkostninger ved at lade prisen på deres varer stige yderligere, hvilket får priserne til at stige yderligere ud mod os som forbrugere. Sådan vil det kunne forsætte i en ond spiral og være med til at skabe endnu mere usikkerhed.

Fx fortælles det, at der under den tyske hyperinflation i 1920’erne var situationer, hvor gæster på restauranter insisterede på at betale regningen, inden de fik deres mad, da man var nervøs for, at priserne ville stige, imens man sad og spiste.

Det er derfor vigtigt at bryde den onde inflationsspiral, og dertil benytter centralbankerne sig af deres vigtigste pengepolitiske våben, nemlig renterne.

Når centralbanken beslutter sig for at lave en renteforhøjelse, er det med en tese om, at en forhøjelse af renterne vil dæmpe forbrugernes købelyst og virksomhedernes investeringslyst for derved at normalisere forholdet mellem udbud og efterspørgsel på varer. Det vil dermed stabilisere priserne og kvæle inflationen. 

Mål om en inflation på 2%

Nu lyder det som om, at inflationen er noget af det værste, der eksisterer på denne jord, men sådan er det nødvendigvis ikke. Verdens centralbanker har et mål om at fastholde en stabil inflation på 2 %. Grunden til dette er, at det gør det nemt som forbruger og virksomhed at forudsige, hvordan priserne vil ændre sig, hvilket er med til at skabe stabile priser over tid. Tager vi igen mælken som eksempel, så kostede en liter mælk i 1980’erne 3 kr., og i dag koster den 12 kr., men heldigvis er lønnen i dag ikke den samme, som den var i 1980’erne. Priserne og lønnen er steget i ca. samme tempo. 

Forventninger til renten

Til trods for de hårde udmeldinger fra centralbankerne, er vores forventninger dog, at rentestigningerne er midlertidige, og at vi vil se en ”normalisering” af renteniveauet, så snart man ser, at inflationskurven begynder at aftage.

 

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 32 anmeldelser