Sydinvest lancerer Verden Ligevægt & Value Akk.

Visninger: 1440 Dato: 23. nov. 2015 kl. 10:00

593 investorer købte investeringsbeviser i den nye andelsklasse Sydinvest Verden Ligevægt & Value Akkumulerende.

På en ekstraordinær generalforsamling den 4. november foreslog bestyrelsen for Kapitalforeningen Sydinvest Hedge at fusionere afdeling Aktie & ObligationsMix ind i Sydinvest Verden Ligevægt & Value Akk. (med det formelle navn Sydinvest Verden Ligevægt & Value A DKK Akk).  Efter fusionen vil Kapitalforeningen Sydinvest Hedge og denne forenings eneste afdeling Aktie & ObligationsMix ophøre.

Fusionen bliver gennemført den 25. november, hvor investorernes beviser i afdeling Aktie & ObligationsMix vil blive ombyttet med beviser i Sydinvest Verden Ligevægt & Value Akk. i værdipapircentralen.

Vi har i dag orienteret fondsbørsen om, at 33,7 mill. kr. blev investeret i Investeringsforeningen Sydinvest, Verden Ligevægt & Value A DKK Akk. 593 investorer købte investeringsbeviser i Investeringsforeningen Sydinvests nye andelsklasse i afdeling Verden Ligevægt & Value Akkumulerende KL. Der blev i alt udstedt 314.445 beviser til kurs 106,93 i tegningsperioden, og afdelingen starter således med en formue på 33,7 mill. kr.

Beviserne optages til handel på Nasdaq Copenhagen fra og med den 25. november 2015. Beviserne afregnes kutymemæssigt den 25. november 2015 samtidigt med registreringen i Værdipapircentralen.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til Sydinvest på si@sydinvest.dk eller 74373300

Af Steffen Hach, Sydinvest den 23.11.2015.

 

Læs selskabsmeddelelsen her

Tilbage