USA: ISM-indeks for industrien skuffer klart i november

Dato: 02. dec. 2019 kl. 16:01
De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, endte lavere end ventet i november.

Her faldt indekset nemlig til 48,1 fra 48,3 i måneden før, viser tallene fra Institute of Supply Management mandag.

Ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne en stigning til 49,2.

Prisindekset steg samtidig til 46,7 fra 45,5. Her var konsensus en aflæsning på indeks 47,0.

/ritzau/Finans

Tilbage