På bagkanten af tre meget positive aktieuger fortsatte USA´s aktiemarked mandag de positive takter i en kort aktieuge, da amerikanerne fejrer Thanksgiving. En uge, der historisk oftest er positiv.
Det var teknologiselskaberne i de store vækstsektorer, som mandag trak aktierne op, selv om renterne til en start steg let inden et salg af nye statsobligationer med 20 års løbetid for 16 mia. dollar. Auktionen gik imidlertid godt med solid efterspørgsel, og derfor vendte renterne til et mindre fald, mens aktiestigningerne fik yderligere fart.
Det brede S&P 500-indeks steg derfor med 0,7 pct., mens Dow Jones vandt 0,6 pct., og Nasdaq blev løftet mest med 1,1 pct.
Umiddelbart ser ud til, at den positive udvikling kan fortsætte. Tirsdag morgen dansk tid handles futures for S&P 500-indekset og Dow Jones-indekset med marginale plusser, og futuren for Nasdaq-indekset løftes 0,1 pct.
SLUT MED RENTELØFT
De amerikanske aktier er de foregående tre uger steget med næsten 10 pct., da investorerne har noteret sig milde makroøkonomiske nøgletal, der har bekræftet forventningen om, at den amerikanske centralbanks rente har nået sin top i denne cyklus.
- Federal Reserve ser ud til at være færdig. Alle forudser, at de nøgletal, vi så i sidste uge, understøtter tesen om, at banken ikke vil hæve renterne mere, kommenterer Joe Saluzzi, direktør i Themis Trading, over for Reuters.
I sidste uge viste en opgørelse, at forbrugerprisernes vækst aftog til 3,2 pct. i oktober fra 3,7 pct. i september. Inflationen toppede i juni sidste år i 9,1 pct.
Renten i USA ligger i 5,25-5,50 pct., men stramningscyklussen startede i marts sidste år, da renten var i niveauet omkring nul.
MICROSOFT KAPRER OPENAI-CHEFER
I S&P 500-indekset var det it-aktierne, der agerede trækheste med et plus på 1,5 pct., mens kommunikationsservice vandt 1,1 pct. Cyklisk forbrug steg samtidig mere moderate 0,5 pct.
Der var desuden plus til sundhed på 0,5 pct., mens energi på baggrund af et løft til olieprisen på 2,3 pct. gik op med 0,1 pct.
Det var Microsoft, der bidrog mest af alle til hovedindeksets mandagsplus med en stigning på 2,1 pct.
Det skete på bagkant af weekendens nyhed om, at bestyrelsen for Openai, der har udviklet Chatgpt, har fyret selskabet topchef og grundlægger, Sam Altman. Ham har Microsoft så sammen med Greg Brockman, en anden grundlægger af Openai, der i weekenden sagde op i protest mod fyringen af Altman, straks ansat.
Microsoft er efter en investering på 10 mia. dollar dog samtidig en af de største aktionærer i Openai.
Inden for it steg Apple samtidig 0,9 pct., mens chipkæmpen Nvidia, der lægger kvartalstal frem efter markedets lukning tirsdag, blev løftet 2,3 pct. til rekord i 504,09 dollar.
I kommunikationsservice steg Meta Platforms også med 1,5 pct., mens Alphabet gik op med 0,7 pct., ligesom Amazon i cyklisk forbrug vandt 0,7 pct., mens Tesla i samme sektor steg 0,6 pct.
BRISTOL-MYERS RAMT AF BAYER-NYT
I sundhed trak Novo-konkurrenten Eli Lilly endnu en gang op med et plus på 1,0 pct., mens en anden farmakæmpe, Bristol-Myers Squibb, mistede 3,8 pct. på nyheden om, at tyske Bayer lørdag droppede et studie, der testede et nyt anti-koagulationslægemiddel.
Bristol-Myers Squibb udvikler også blodfortyndende lægemidler, og nedlæggelsen af studiet har ifølge Reuters skadet investorernes tillid til selskaber, der udvikler medicin i samme kategori.
Med i toppen af S&P 500 var også Boeing med et plus på 4,7 pct., da Deutsche Bank hævede sin anbefaling af flyproducenten på baggrund af en fremgang i leverancetakten.
I toppen af hovedindekset lå også it-selskabet Palo Alto Networks, der blev løftet 5,2 pct., efter at aktien blev straffet i sidste uge for en svagt nysalg i andet kvartal.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her