De amerikanske aktier faldt torsdag tungt. Udsalget var størst inden for teknologi og særligt inden for AI-temaet, da investorerne i stigende grad ser en sandsynlighed svarende til et møntkast for en rentesænkning mere i december.
Fredag morgen er der ikke de store udsigter til, at markedet retter sig. Futures afspejler nye fald i omegnen af 0,1-0,2 pct., når markedet åbner på ugens sidste handelsdag i New York.
Markedet fik ellers torsdag den glædelige nyhed, at den amerikanske regeringsnedlukning efter rekordmange dage, 43 i alt, endelig er overstået, da præsident Trump tidligere torsdag underskrev en ny lov, der er vedtaget af både Senatet og Repræsentanternes Hus, som sikrer finansieringen af det føderale USA frem til udgangen af januar 2026.
Det brede S&P 500-indeks dykkede til trods for det med 1,7 pct., Dow Jones også tabte 1,7 pct. i forhold til onsdagens lukkerekord, og Nasdaq faldt mest med 2,3 pct.
- Endelig fik vi afslutningen på nedlukning, men nu vil der pludselig komme mange data fra økonomien, som investorerne skal forholde sig til, og det skaber bekymring. Samtidig ser vi en svaghed i teknologi, hvor der er lidt nervøsitet, i forhold til om det er godt nok, det vi har handlet på, siger Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.
- Så markedet bliver blødt samtidig med gevinsthjemtagning i aktier med de store stigninger. Samtidig er der ikke noget andet til at holde det oppe, eksempelvis finans og industri, som vi ellers har set det et par gange den senere tid
50 PCT. CHANCE
Efter rentesænkninger i USA både i september og oktober er investorerne ikke længere så sikre på, at det bliver til en tredje gang til december.
Senest i oktober sagde centralbankformand Jerome Powell, at det "langt fra" er "givet på forhånd", hvilket er blevet fulgt op af et større kor af direktørkollegaer, som har udtalt sig i samme retning.
Og siden da har investorerne reduceret buddene på en lempelse mere, så sandsynligheden i markedet nu ligger omkring 50 pct. til en ventet nytårsrente på 3,75 pct.
Det skal sammenlignes med et bud på 3,57 pct. inden Powells høgeagtige bemærkninger.
- Hele diskussionen om at sænke renten eller ej fylder samtidig. Det har vi ikke rigtig talt om under nedlukningen, men med de kommende data bliver det igen meget aktuelt, kommenterer Danske Banks Lars Skovgaard Andersen.
NVIDIA DROPPEDE
I S&P 500 var det da også de rentefølsomme vækstsektorer som it, cyklisk forbrug og kommunikationsservice, som trak ned i markedet med minusser på 1,7-2,7 pct.
I den anden var energiaktierne ene om at være i plus efter en fremgang på 0,3 pct.
Mere end nogen anden var det Nvidia, der svingede taktstokken over markedet med et minus på 3,6 pct., mens Broadcom smed 4,3 pct.
- Ingen skal klinke noget inden for AI, inden Nvidia kommer med sit regnskab i næste uge. Det gode er, at forventningerne til det regnskab sænkes med kursfaldet, konstaterer Lars Skovgaard Andersen også.
Ligeledes inden for it faldt Apple dog beskedne 0,2 pct., mens Microsoft så en tilbagegang på 1,5 pct. Det gik dog lidt hårdere ud over Oracle, som tabte 4,2 pct., ligesom Super Micro Computer og Palantir gik tilbage med 7,4 og 6,5 pct.
I kommunikationsservice mistede Alphabet sideløbende 2,8 pct., mens Meta Platforms vandt beskedne 0,1 pct.
I cyklisk forbrug var der omvendt et tungt fald til Tesla på 6,6 pct., ligesom Amazon gik tilbage med 2,7 pct., mens Novo-konkurrenten Eli Lilly var på endnu et rekordridt med et plus på 0,5 pct. til 1022,87 dollar.
SVAG PROGNOSE
Regnskabssæsonen er fortsat i gang i USA og her stak Walt Disney Corp. torsdag ud med et kursfald på 7,8 pct., hvilket sendte underholdningskæmpens aktie mod bunden i hovedindekset.
Årsagen var en uimponerende prognose for regnskabsåret 2025/26 i kombination med en let skuffende omsætning i fjerde kvartal, selv om indtjeningen isoleret set var bedre end ventet.
I den anden ende gik Cisco mod toppen af S&P 500, da netværkskæmpen med sin opjusterede prognose, drevet af AI-optimisme, overgik forventningerne, og aktien vandt derfor 4,6 pct.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her