Det amerikanske obligationsmarked holdt lukket tirsdag i anledning af Veterans Day i USA.
Onsdag morgen er der igen handel med den amerikanske statsgæld på markedet i Tokyo. Her åbner den toneangivende tiårige amerikanske statsobligationsrente i 4,08 pct.
Det er 4 basispoint mindre end ved lukketid mandag i New York.
Den toneangivende toårige T-bond åbner samtidig med en rente på 3,56 pct., hvilket ligeledes er 4 basispoint mindre end ved lukketid mandag i New York.
På nøgletalsfronten var der tirsdag lidt makronyt til handlerne, der har måttet sulte næsten uafbrudt siden 1. oktober, hvor det amerikanske statsapparat lukkede ned.
Mens der fortsat er lukket for de offentlige tal, var der nyt om det private jobmarked i form af en foreløbig opgørelse fra ADP.
Det private amerikanske jobmarked er over en periode på fire uger frem til 25. oktober skrumpet med 11.250 job i gennemsnit om ugen, viser de foreløbige tal.
Selv om ADP´s jobrapport ikke nødvendigvis er en direkte afspejling af de officielle jobtal, som handlerne har måttet undvære siden nedlukningen, kan svækkelsen på jobmarkedet tale for flere rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Centralbanken sænkede senest sin rente med 25 basispoint ved rentemødet i oktober. Spørgsmålet er nu, om en tredje og sidste rentelempelse kan være på vej i december.
Mandag nåede en mindre gruppe Demokrater og Republikanerne i Senatet dog frem til en aftale, der kan bane vejen for en genåbning af den føderale regering. Lovforslaget skal nu behandles i Repræsentanternes Hus, inden det efter forventning lander på præsident Donald Trumps skrivebord. Præsidenten har allerede fortalt, at han vil skrive under for at få åbnet statsapparatet igen.
En åben føderal regering betyder også, at der igen kommer nøgletal fra det offentlige i USA. Det gælder ikke mindst den vigtige jobrapport.
De svage jobtal fra ADP svækkede tirsdag dollar over for blandt andet euro, der således rakte til 1,1582 dollar mod 1,1570 dollar tidligere på dagen.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her