Selv om der torsdag var stort udsalg i aktiemarkedet, søgte investorerne ikke ly i obligationerne, hvor kurserne også faldt, og renterne derfor gik op.
Årsagen var genåbningen af det amerikanske statsapparat, for nu er der udsigt til, at markedet igen kan blive påvirket af udarbejdede nøgletal fra økonomien, samtidig med at investorerne i tiltagende grad sætter spørgsmålstegn ved muligheden for endnu en rentesænkning i december.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 4 basispoint til 4,12 pct., men fredag morgen er renten 4,11 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.
Der er 1 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 2 basispunkter til 3,59 pct., mens den fredag morgen er 3,58 pct.
Rentestigningerne kom til trods for en nedtur i aktiemarkedet, som torsdag faldt med 1,7 pct.
- Det er historien om, at vi har levet i en verden uden data med en forestilling om tingenes tilstand, og nu skal vi til at forholde os til, at data kan være anderledes, når nedlukningen er overstået, forklarer Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.
- Derfor tager investorerne sig en risikopræmie for at købe torsdag. Man køber lidt i blinde, og det vil man have en betaling for. Så selv om vi er på den anden side af nedlukningen, og det er godt, så går vi fra en hverdag uden påvirkende nyheder til en nyhedsrisiko.
Markedet fik ellers den glædelige nyhed torsdag, at den amerikanske regeringsnedlukning efter rekordmange dage, 43 i alt, endelig er overstået, da præsident Trump underskrev en ny lov, vedtaget af både Senatet og Repræsentanternes Hus, som sikrer finansieringen af det føderale USA frem til udgangen af januar 2026.
Med til at presse renterne op var også flere høgeagtige kommentarer fra medlemmer af chefgruppen i Federal Reserve, herunder fra både Beth Hammack, Alberto Musalem og Neel Kashkari, chefer i afdelingerne i Cleveland, St. Louis og Minneapolis.
Senest i oktober sagde centralbankformand Jerome Powell da også, at det "langt fra" er "givet på forhånd" med endnu en lempelser, og efter rentesænkninger i både september og oktober er investorerne derfor ikke længere så sikre på, at det bliver til en tredje gang til december.
Sandsynligheden i markedet for endnu en nedsættelse ligger nu omkring de 50 pct. til en ventet nytårsrente på 3,75 pct. Det skal sammenlignes med et bud på 3,57 pct. inden Powells høgeagtige bemærkninger for tre-fire uger siden.
Torsdag solgte det amerikanske finansministerium også 30-årige statsobligationer for 25 mia. dollar. Og det var ikke den store succes, da buddene var relativt få, og dermed blev statslånene afhændet til en lidt højere rente end den i markedet lige inden. Det var også med til at holde de længere renter højere.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her