08. apr. 2021 kl. 15:34
37 visninger

Valuta: Dollar fortsætter svækkelse - men kan snart få ov...

Dollar har torsdag fortsat denne uges tendens til svækkelse efter et første kvartal med pæn styrkelse af den amerikanske møntfod.

- Efter påske har vi set de amerikanske renter falde lidt tilbage, hvilket giver dollar lidt modvind. Det er nogle af de handler, der var populære i første kvartal, som investorerne nu måske lige justerer lidt den anden vej, siger valutastratreg Niels Christensen fra Nordea til Ritzau Finans.

Ud over dollar var det britiske pund også en af de populære valutaer hos investorerne i første kvartal. Men også pund er blevet svækket i denne uge.

- Pundet blev i første kvartal handlet meget på den hurtige udrulning af covid-19-vacciner i Storbritannien. For dollars vedkommende skyldes denne uges udvikling primært, at renterne har sat sig lidt i den lange ende, siger Niels Christensen.

Euro koster torsdag eftermiddag lige under 1,19 dollar og er blevet styrket fra niveauet 1,1760 siden i fredags.

Siden starten af 2021 er dollar dog blevet styrket fra omkring 1,23 per euro.

Det er positive udsigter for den amerikanske økonomi, som har understøttet dollar i år, da udviklingen øger forventningerne til, at Federal Reserve på et tidspunkt kan begynde at rulle den lempelige pengepolitik tilbage.

Den amerikanske centralbank virker dog ikke til at have travlt med at stramme pengepolitikken, hvilket blev understreget så sent som i onsdagens referat fra det seneste rentemøde i banken.

- Det fastholder dollar lidt i dødvande, siger Niels Christensen, som også noterer sig dagens rentereferat fra det seneste møde i Den Europæiske Centralbank.

- Hårfint vurderet, så er de signaler, som kommer fra ECB, egentlig, at de ikke er så bekymret - måske lidt på den korte bane - men ser vi ud over de næste par måneder, så er de faktisk meget fortrøstningsfulde med, at der nok skal komme vækst og inflation. Det har måske også givet euro lidt støtte, siger valutastrategen.

Han ser dog dollarstyrkelse den kommende tid, i takt med udsigten til højere inflation og renter i USA.

- Dollar skal nok få overtaget igen, selv om vi lige har set svaghed for den i den her uge, vurderer Niels Christensen.

/ritzau/Finans

Mest læste artikler

22. feb. 2021 kl. 15:24

Høj rente uden at gå på kompromis

Høj rente uden at gå på kompromis
15. mar. 2021 kl. 08:00

Investér i ny bæredygtig aktiefond

Investér i ny bæredygtig aktiefond
03. mar. 2021 kl. 10:48

Find svar på dine (investerings)spørgsmål

Find svar på dine (investerings)spørgsmål
29. mar. 2021 kl. 13:52

Stor nytegning i bæredygtige aktier

Stor nytegning i bæredygtige aktier
04. mar. 2021 kl. 14:36

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
11. mar. 2021 kl. 13:16

Et smugkig på ny aktiefond

Et smugkig på ny aktiefond

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet