08. apr. 2021 kl. 17:01
71 visninger

Torsdagens obligationer: Rentefald tiltog i løbet af dagen

Bekymringer for den langsommelige udrulning af covid-19-vacciner i Europa var torsdag med til at presse renterne ned på regionens obligationsmarkeder.

Det gjaldt også herhjemme, hvor dagen startede med små rentefald, som så voksede sig større som dagen skred frem.

Ved dansk børslukketid lå renten på den tiårige danske statsobligation i minus 0,20 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end på samme tid onsdag.

Der var torsdag også fokus på referatet af det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB.

- Hårfint vurderet, så er de signaler, som kommer fra ECB, egentlig, at de ikke er så bekymret - måske lidt på den korte bane - men ser vi ud over de næste par måneder, så er de faktisk meget fortrøstningsfulde med, at der nok skal komme vækst og inflation, siger valutastrateg Niels Christensen fra Nordea.

I forhold til ECB´s gigantiske pandemiopkøbsprogram, PEPP, blev det fastslået, at det er fleksibelt i forhold til at skrue op og ned for opkøbene afhængig af markedsforholdene.

Fra USA kom der tal for nytilmeldte ledige, som skuffede med en stigning til 744.000 fra 728.000 ugen før.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 680.000 og havde blandt andet knyttet deres forventninger til den hurtige vaccineudrulning i USA.

Der er dog håb forude, vurderer cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen.



- Der er udsigt til bedre tider på arbejdsmarkedet i de kommende uger og måneder. Virksomhederne vil øge antallet af medarbejdere, og det vil reducere ledigheden. Amerikansk økonomi har fået et skud vitaminer, og det får virksomhederne til at søge efter flere nye medarbejdere, siger Allan Sørensen.

/ritzau/Finans

Mest læste artikler

22. feb. 2021 kl. 15:24

Høj rente uden at gå på kompromis

Høj rente uden at gå på kompromis
15. mar. 2021 kl. 08:00

Investér i ny bæredygtig aktiefond

Investér i ny bæredygtig aktiefond
03. mar. 2021 kl. 10:48

Find svar på dine (investerings)spørgsmål

Find svar på dine (investerings)spørgsmål
29. mar. 2021 kl. 13:52

Stor nytegning i bæredygtige aktier

Stor nytegning i bæredygtige aktier
04. mar. 2021 kl. 14:36

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
11. mar. 2021 kl. 13:16

Et smugkig på ny aktiefond

Et smugkig på ny aktiefond

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet