Medicinsk udvikling: 5 banebrydende fremskridt

En af de store pionerer inden for medicin, canadieren William Osler, beskrev lægevidenskaben som "usikkerhedens videnskab og sandsynlighedens kunst.”

En betegnelse, der rammende indkapsler den kompleksitet, der kendetegner medicinsk praksis og forskning. Udvikling i medicin
og sundhed har altid været en nøglefaktor igennem historien, og vi ser i dag flere og flere store nye landvindinger inden for området. 

Fra opdagelsen af penicillin til genteknologi og nye vacciner: Her kan du læse om fem nyere opdagelser, der har været med til at forme den medicinske innovation, og som samtidig er repræsen­teret af flere spændende selskaber den dag i dag.

I 1928 observerede den skotske bakteriolog ­Alexander Fleming tilfældigt, at en mugsvamp, identificeret som Penicillium notatum, havde inficeret og dræbt nogle stafylokokbakterier i en af hans petriskåle. Dette banede vejen for opdagelsen af penicillin, det første antibiotikum. 

Fleming havde svært ved at udvinde aktiv substans fra mugsvampen, men tidligt i 1940'erne fik en gruppe videnskabsmænd til gengæld isoleret stoffet i ren form. Under Anden Verdenskrig blev penicillin masseproduceret og brugt til behandling af bakterielle infektioner. Opdagelsen revolutionerede medicinsk praksis og banede vejen for antibiotika. 

Siden da har flere virksomheder været centrale i udviklingen af antibiotika og andre infektionsbekæmpende midler. Fx er selskaber som Pfizer og Johnson & Johnson begge store inden for fremstilling af antibiotika.

Man mener, at grækerne navngav sygdommen diabetes tilbage i år 200, men andre beskrivelser går længere tilbage, og der var ingen effektive behandlinger af sygdommen. Opdagelsen af insulin i 1921 ændrede imidlertid denne virkelighed markant. Her fik forskerne Frederick Banting, John Macleod og Charles Best isoleret stoffet insulin fra bugspytkirtlen, og de påviste, at det kunne regulere blodsukkerniveauer.

Insulin blev hurtigt et livreddende behandlingsmiddel for personer med diabetes, og nogle af de involverede forskere modtog da også Nobelprisen i medicin for deres banebrydende arbejde. Opdagelsen af insulin er fortsat en hjørnesten inden for medicinsk forskning og har haft en varig indflydelse på behandlingen af en bred vifte af sygdomme relateret til stofskiftet. 

I dag er det danske selskab Novo Nordisk og det amerikanske selskab Eli Lilly toneangivende i udviklingen af insulinprodukter.

I det 19. århundrede lagde den franske forsker Louis Pasteur grundlaget for moderne vacci­nologi. Pasteurs mest markante bedrift kom i 1885, da han udviklede den første laboratoriebaserede vaccine mod rabies. I stedet for at bruge traditionelle metoder, hvor vacciner blev fremstillet fra naturlige kilder, arbejdede Pasteur med at skabe en svækket form af rabiesvirus i laboratoriet. Dette innovative skridt revolutionerede tilgangen til vaccineproduktion, og det banede vejen for udviklingen af moderne vacciner mod en bred vifte af sygdomme.

Vacciner er især kendt for at bekæmpe virus, og med COVID-19 blev nye mRNA-vacciner kritiske redskaber i bekæmpelsen af virussen. I et kapløb mod tiden stod virksomhederne Pfizer og Moderna bag udviklingen af de nye typer vacciner, der især blev brugt i store dele af den vestlige verden.

I 1846 udførte William Morton den første vellykkede operation med æter som bedøvelsesmiddel. Dette banede vejen for en ny æra, hvor patienter ikke længere skulle opleve uudholdelig smerte under kirurgiske procedurer. Crawford Long i USA udførte faktisk den første ­smertefri operation allerede i 1842, men hans resultater blev først anerkendt senere.

Anæstesi muliggjorde mere komplekse og livreddende kirurgiske procedurer, da den fjernede den intense smerte, som patienterne tidligere havde oplevet. På den måde blev en bred vifte af kirurgiske indgreb gjort mulige, hvilket markant forbedrede resultaterne og sikkerheden for medicinske procedurer.

I dag er anæstesi en uundværlig del af moderne kirurgi og medicinsk praksis, men anæstesi­produkter er ikke normalt direkte forbundet med bestemte virksomheder. Dog er der flere medicinalvirksomheder, der producerer et bredt udvalg af medicinske produkter, herunder ­anæstesimedicin.

Forskning inden for DNA og genteknologi begyndte allerede i 1950'erne, hvor DNA-strukturen blev opdaget af James Watson og Francis Crick. Men faktisk var en del af deres opdagelse baseret på Rosalind Franklins røntgenbilleder af DNA-proteiner.  

I 1970'erne og 1980'erne blev døren for alvor åbnet for vores forståelse af genetik og DNA. Her opdagede forskerne, hvordan de kunne klippe og manipulere DNA på specifikke steder. Det gjorde det muligt at isolere gener og indsætte dem i andre organismer. Samtidig åbnede det imidlertid op for flere etiske udfordringer, som vi debatterer den dag i dag.

Siden da har genteknologi spillet en central rolle i medicinsk forskning, da den har gjort det muligt at udvikle behandlinger for genetiske sygdomme og endda redigere gener for at kurere arvelige lidelser. Inden for dette område er CRISPR Therapeutics og Editas Medicine blandt de førende selskaber.