Tidsoverblik | |
|
|
|
||||||||||||||||||||||
Hvorfor fusion?
|
|
Sydinvest BRIK startede i november 2005. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er aktier fra selskaber i Rusland blevet solgt, og efterfølgende er afdelingens benchmark blevet ændret, således Rusland ikke længere indgår. Afdelingen har ikke længere mulighed for at investere i aktier fra russiske selskaber. Ideen med Sydinvest BRIK og spredningen på de fire BRIK-lande er ødelagt efter Ruslands invasion af Ukraine. Derfor vil det være en fordel at fusionere afdelingen ind i en afdeling, som investerer bredt i aktier fra selskaber i Emerging Markets. |
||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
Hvornår forventer vi, at fusionen bliver gennemført? |
|
Den 10. oktober vil investorernes beviser i Sydinvest BRIK blive ombyttet med beviser i Sydinvest Globale EM-Aktier. Gennemførelse af fusionen sker under forudsætning af, at Finanstilsynet og den ekstraordinære generalforsamling godkender fusionen. |
||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
Hvordan gennemføres fusionen teknisk?
|
Investorer, der ejer beviser i den ophørende fond Sydinvest BRIK, får ombyttet deres beviser til beviser i Sydinvest Globale EM-aktier. Da fondene ikke har samme indre værdi på ombytningstidspunktet, og da der kun kan ejes hele beviser, vil der i forbindelse med ombytningen af beviser ske en mindre kontantudbetaling, der højst vil svare til værdien af et bevis i Sydinvest Globale EM-aktier, som pr. den 1.8 er 98,39 kr. Udbetalingen sker til den bankkonto, der er tilknyttet investors depot. Investors antal af beviser kan ændre sig, da indre værdi i de to fonde ikke er ens. Alle investorer med beviser i Sydinvest BRIK får en meddelelse fra VP Securities, hvor ombytningskurser fremgår. |
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Hvad skal investorerne gøre med skatten? |
Vores beskrivelse af beskatning er ment som en generel information. Vi kan ikke garantere, at indholdet dækker over alle tænkelige situationer. Fusionen gennemføres som en skattefri fusion. Investorerne i den ophørende afdeling vil ikke blive beskattet i forbindelse med fusionen, ud over beskatning af det overskydende kontantbeløb, som bliver udbetalt i forbindelse med ombytningen af beviser. Det betyder, at dine nye beviser i Sydinvest Globale EM-aktier i skattemæssig henseende betragtes som om de var anskaffet på det tidspunkt, hvor beviserne i den ophørende afdeling Sydinvest BRIK blev anskaffet, og til den oprindelige købesum. Ved ombytningen til beviser i Sydinvest Globale EM-aktier vil der være et overskydende beløb som følge af, at der kun kan ejes hele antal beviser. Det overskydende kontantbeløb bliver udbetalt til de enkelte investorer og kan maksimalt udgøre indre værdi af et bevis i den fortsættende afdeling, som pr. den 1.8 er 98,39 kr. Det udbetalte overskydende beløb er skattepligtigt, og betragtes skattemæssigt som et udbytte. Gældende for personer med frie midler: (Dette forudsætter dog, at alle investors køb/salg af værdipapirer for frie midler, er registreret i Skattestyrelsens værdipapirsystem. (Skattestyrelsen har siden 2010 automatisk fået oplysning om alle køb og salg af værdipapirer). Hvis investors beviser i den ophørende Sydinvest BRIK, eller dele heraf – er købt før 1.1.2006 og ligger i en skattefri beholdning (100.000 kr. reglen), så fortsætter denne skattefrihed med over i de nye beviser. Alle investorer får en nota om ombytningen fra Værdipapircentralen. Vi anbefaler, at du gemmer denne, da det vil forenkle udregningen af gevinst/tab ved et senere salg. Vi anbefaler altid, at du tjekker din årsopgørelse og kontakter Skattestyrelsen, hvis du finder noget, der ikke stemmer. |
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Er der forskel i investerings-strategierne? |
Forskellen i investeringspolitikken mellem Sydinvest BRIK og Sydinvest Globale EM-aktier knytter sig til de to afdelingers investeringsunivers. Sydinvest BRIK investerer i aktier fra selskaber i Brasilien, Rusland (tidligere), Indien og Kina, hvorimod Globale EM-Aktier investerer bredt i aktier fra selskaber i Emerging Markets. Begge afdelinger investerer således med udgangspunkt i aktier fra selskaber i Emerging Markets, men Globale EM-Aktier har en større spredning på lande, idet dens investeringsunivers indeholder alle EM-lande. |
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Investeringsstrategi i den ophørende og den fortsættende afdeling. |
Globale EM-aktier (fortsættende afdeling) Fonden investerer aktivt i selskaber fra lande i Asien, Latinamerika, Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. Porteføljeteamets filosofi er baseret på en omfattende analyse af globale og lokale markedsforhold. De kombinerer fire idegeneratorer i form af analyse af makroøkonomi, strukturelle temaer, stilanalyse og en vurdering af de individuelle selskabers forretningsmodel, kvalitet og afkastpotentiale. Processen fokuserer på at identificere en robust portefølje af aktier, som vi forventer vil levere vækst og kvalitet til en attraktiv pris. Typisk består porteføljen af 100 til 135 aktier, der er spredt på tværs af lande og brancher |
BRIK (ophørende afdeling) Fonden investerer aktivt i selskaber fra landene Brasilien, Rusland (tidligere), Indien og Kina. Efter Ruslands invasion af Ukraine har vi valgt at afhænde vores investeringer i Rusland. Lige nu investerer vi derfor kun i Brasilien, Indien og Kina. Porteføljeteamets filosofi er baseret på en omfattende analyse af globale og lokale markedsforhold. De kombinerer fire idegeneratorer i form af analyse af makroøkonomi, strukturelle temaer, stilanalyse og en vurdering af de individuelle selskabers forretningsmodel, kvalitet og afkastpotentiale. Processen fokuserer på at identificere en robust portefølje af aktier, som de forventer vil levere vækst og kvalitet til en attraktiv pris. Typisk består porteføljen af 70 til 120 |
||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||
Hvad er den forventede effekt af fusionen på investors risiko? |
I begge afdelinger kan der forekomme store kursudsving. Den ophørende afdeling er placeret i risikoklasse 5 på risikoindikatoren i Central Information, og den fortsættende afdeling er placeret i risikogruppe 4. Begge afdelinger investerer i aktier fra selskaber i Emerging Markets. Da den fortsættende afdeling spreder sine investeringer ud over flere Emerging Markets, har denne afdeling som udgangspunkt en lavere risiko målt ved de historiske kursudsving qua den større spredning på lande. Denne klassificering er bestemt ud fra klassificeringsmetoden, som benyttes i EU, hvor risikoklasse 1 er lav risiko og normalt lavt forventet afkast, og risikoklasse 7 er høj risiko og normalt højt forventet afkast. |
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Hvad er den forventede effekt af fusionen på omkostningerne? |
Omkostningsniveauet i de fusionerende afdelinger for de seneste fem år fremgår af tabellen nedenfor. Den fortsættende afdeling har et lidt højere omkostningsniveau baseret på de seneste fem år.
|
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Hvad betyder fusionen for investors beholdning af investeringsbeviser? |
Investorer i Sydinvest BRIK får byttet deres beviser i afdelingen ud med beviser i Sydinvest Globale EM-aktier. Investors antal af beviser kan ændre sig, da indre værdi i de to afdelinger ikke er ens. |
|||||||||||||||||||||
|