Morningstar er hvert år vært for en prisoverrækkelse af de bedste danske fonde. I år har de dog ændret strategien bag priserne og navnet til Morningstar Awards for Investing Excellence.
Her hædres de fonde og investeringsforeninger, der ifølge Morningstar ikke kun har leveret et stærkt risikojusteret afkast i det seneste år, men også har tjent investorer godt på lang sigt og forventes at fortsætte med at gøre det fremadrettet.
Fire flotte nomineringer
I år er det blevet til fire nomineringer til Sydinvest i kategorien danske obligationer (DKK Bond Fond) og i kategorien bedste blandede fond (EUR Allocation). I kategorien danske obligationer er Sydinvest Korte Obligationer og Sydinvest Mellemlange Obligationer nomineret, mens Sydinvest Balanceret og Vækstorienteret er nomineret i blandede fond-kategorien.
”I Danmark er der mange dygtige investeringsforvaltere, så vi er naturligvis meget stolte af nomineringerne – især også når der er fire fonde, der er nomineret,” udtaler direktør Steffen Ussing. ”Vi er selvfølgelig glade for anerkendelsen af vores arbejde, men det vigtigste for os er, at vores investorer har nogle gode investeringsfonde, som de kan være trygge ved at investere i.”
-Steffen Ussing, direktør i Sydinvest
Læs mere
Morningstar Awards udvælges ved hjælp af en kombination af tidligere resultater og risici og, når det er muligt, Morningstars fremadskuende vurderinger af fonde.
Morningstar lægger her vægt på deres analytikeres kvalitative, fremadskuende meninger under udvælgelsesprocessen på de enkelte fondsmarkeder.
Morningstar Awards bliver i år annonceret på deres hjemmeside og Linkedin. Vinderne bliver offentliggjort 8. marts. Læs mere om nomineringerne hos Morningstar.