27. aug. 2026 kl. 11:09
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Roblon nedjusterer forventningerne til 2025/26

Roblon nedjusterer forventningerne til 2025/26

Roblon nedjusterer forventningerne til det forskudte regnskabsår 2025/26 og venter nu en omsætning på 150-170 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på minus 10 til 0 mio. kr. samt et driftsunderskud (EBIT) før særlige poster på 10-20 mio. kr.

Det oplyser kabelproducenten i en meddelelse.

Nedjusteringen skyldes en svag udvikling i de første tre kvartaler af 2025/26, da en stor kunde har skruet ned for ordrerne.

- Den primære årsag er, at en af Roblons største kunder inden for olie- og gas offshore-industrien midlertidigt har reduceret indkøbsbehovet grundet for høje lagre. Dette har påvirket ordreoptaget og omsætningen negativt i et større omfang end tidligere forventet, ligesom den forventede fremgang i FOC-produktgruppen er realiseret på et lavere niveau end forventet, forklarer Roblon i meddelelsen.

Tidligere ventede Roblon en omsætning på 170-210 mio. kr., et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) og før særlige poster på 0-20 mio. kr. og et resultat før finansielle poster (EBIT) og før særlige poster på minus 10 til plus 10 mio. kr.

Roblon offentliggør som planlagt sit regnskab for tredje kvartal af 2025/26 den 29. september.

Efter nedjusteringen siver aktien i Roblon med 2,4 pct. mod et fald på 0,5 pct. før.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig