Fredag den 29. september 2023 har fire fonde i Sydinvest sidste handelsdag som en del af de forestående fusioner (skattefri fusioner), der tidligere er meldt ud og godkendt på den ekstraordinære generalforsamling den 6. september 2023. De resterende tre fusionsfonde har sidste handelsdag den 10. oktober 2023 (skattepligtige fusioner).
Det vil sige, at du som investor skal sælge din investering i de pågældende fonde senest den dag, hvis du ikke vil være en del af fusionen.
Skattefri fusion
Her kan du se den foreløbige tidsplan for de skattefri fusioner af: HøjrenteLande, HøjrenteLande Lokal Valuta, HøjrenteLande Valuta og BRIK.
• Den 29. september er sidste handelsdag i de ophørende fonde.
• Den 10. oktober bliver beviserne fra den ophørende fond ombyttet med de nye beviser i kundernes depoter.
• Efter ombytningen modtager alle investorer en meddelelse fra VP Securities, hvor investor kan se ombytningskurserne.
Skattepligtig fusion
Nedenfor kan du få et overblik over den foreløbige tidsplan for de skattepligtige fusioner af: HøjrenteLande Akk., HøjrenteLande Korte Obl. Akk. og BRIK Akk.
• Den 10. oktober er sidste handelsdag for de ophørende fonde.
• Den 17. oktober bliver beviserne fra den ophørende fond ombyttet med de nye beviser i kundernes depoter.
• Efter ombytningen modtager alle investorer en meddelelse fra VP Securities, hvor investor kan se ombytningskurserne.