Morningstar er hvert år vært for Morningstar Fund Award. Her hædres de fonde og investeringsforeninger, der har gjort det bedst på kort, mellem og lang sigt.
Flere flotte nomineringer
I år er det blevet til to nomineringer til Sydinvest i kategorien danske obligationer (Sydinvest Mellemlange Obligationer) og i kategorien bedste blandede fond (Sydinvest Aggressiv).
”Der er mange dygtige forvaltere i Danmark, der er i spil til disse nomineringer og priser, så vi er selvsagt meget stolte af at være nomineret,” udtaler direktør Steffen Ussing. ”Vi er selvfølgelig glade for anerkendelsen af vores arbejde, og det viser værdien af at strukturere sit arbejde – også i nedadgående markeder.”
-Steffen Ussing, direktør i Sydinvest
Læs mere
Morningstar ser på historiske resultater i de seneste fem kalenderår med vægt på 2022, samt justeret for forskelle i risikotagning. På den måde vil de belønne konsekvente resultater og finde de fonde, der har præsteret bedst.
Morningstar Fund Award bliver i år annonceret på deres hjemmeside og Linkedin. Vinderne bliver offentliggjort 8. marts. Læs mere om nomineringerne hos Morningstar.