04. dec. 2024 kl. 09:00
433 visninger

Aktiemarkedet i Sydkorea trodser politisk uro

Sydkoreas præsident indførte i går undtagelsestilstand i landet med begrundelse i trusler fra Nordkorea. Efterfølgende blev undtagelsestilstanden ophævet. Aktiemarkedet tager den politiske tumult med ophøjet ro.

Der er masser af overskrifter i medierne omkring den politiske uro i Sydkorea, efter at præsident Yoon Suk-yeol i går erklærede militær undtagelsestilstand pga. trusler fra Nordkorea. Med undtagelsestilstanden skulle medier under militær kontrol, samtidig med at politiske samlinger og demonstrationer blev forbudt. 

Undtagelsestilstanden er dog en del af et indenlandsk politisk spil. Der har i lang tid været store gnidninger mellem oppositionen og præsidenten, og indførelsen af undtagelsestilstanden synes at være et desperat træk. Efterfølgende stemte et flertal i parlamentet for at ophæve undtagelsestil-standen, og præsidenten risikerer nu en rigsretssag. 

Ophøjet ro på aktiemarkedet

Den politiske tumult tages dog med ophøjet ro af aktiemarkedet. De koreanske aktier i KOSPI steg 1,86% i går forud for nyheden og faldt 1,44% tilbage i dag (eller hhv. +0,41% og -0,65% i danske kroner). Vores fonde i Fjernøsten er aktuelt ca. 1 %-point undervægtet i landet. Vi har i stedet positiv fokus på Indien, Indonesien og Filippinerne. 

Investering i Sydinvest Fjernøsten
Læs også

Investering i Sydinvest Fjernøsten

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 5 anmeldelser