Danmarks bedste investeringsforvalter
07. dec. 2021 kl. 14:55
9954 visninger

Danmarks bedste investeringsforvalter

Sydinvest er i december kåret til Danmarks bedste forvalter af investeringsfonde af det internationale finansmedie CFI.co. Årets solide afkast i fondene resulterer også i historisk højt udbytte for 2021.

”Best Investment Fund Manager Denmark 2021” - sådan lyder kåringen af Sydinvest fra tidsskriftet CFI.co, der hvert år kårer de bedste forvaltere inden for hver deres felt og samlet set. Siden starten af 2021 har flere investorer også fundet vej til Sydinvest-gruppen, hvor formuen er steget med knap 15 mia. kr. i løbet af året. 

De høje afkast over året betyder, at Sydinvest-gruppen forventer at udbetale 1,9 mia. kr. i udbytte for 2021, hvilket er blandt de højeste i Sydinvest (næst efter 2010).

Læs CFI.co’s udtalelse her

Stærke afkast bag kåring

CFI.co lægger vægt på, at Sydinvest har præsteret stærke afkast hen over året, hvor et flertal af aktiefondene har givet et afkast på 15 % eller derover (pr. 6. december 2021). Selvom Sydinvest er en mindre investeringsforening i en europæisk sammenligning, performer Sydinvest ifølge CFI.co væsentligt over sin vægtklasse. 

”Vi er utroligt stolte over at modtage prisen som Danmarks bedste investeringsforvalter i 2021,” udtaler direktør Steffen Ussing. ”Investorerne har generelt været begunstiget af flotte afkast på aktiesiden i år, og her har vores aktiefonde klaret det ekstra godt. Det er en stor cadeau til vores dygtige porteføljemanagere, at vi har så mange fonde, der har præsteret virkeligt flot.”

Specialister på Emerging Markets

CFI.co sætter derudover fokus på Sydinvests speciale inden for Emerging Markets over de seneste 30 år. Her har porteføljemanagerne en stor ekspertise i udviklingslandene både på obligations- og aktiesiden.

”I Sydinvest har vi siden 1991 investeret i udviklingslande - de såkaldte Emerging Markets – og vi har flere erfarne investeringsteams, der har en unik viden på disse områder,” fortæller Steffen Ussing. ”Det er vores investorer gennem årene blevet begunstiget af.”

"Det er en stor cadeau til vores dygtige porteføljemanagere, at vi har så mange fonde, der har præsteret virkeligt flot.”

Kendt for prisoverrækkelser

Det internationale tidsskrift CFI.co, som har kåret Sydinvest til Danmarks bedste investeringsforvalter, ligger i London og udkommer i printudgave fire gange årligt. Printudgaven er ca. 200 sider lang og omhandler alt fra politik, erhvervsliv og forskning. Derudover har CFI.co gennem en årrække uddelt priser til investeringsforeninger, pengeinstitutter og andre selskaber, der er førende inden for deres felt. 


af kommunikationskonsulent Anders Øhrberg Thrane, Sydinvest

 

Se dine forventede udbytter for 2023
Læs også

Se dine forventede udbytter for 2023

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 36 anmeldelser