08. mar. 2024 kl. 15:00
3836 visninger

Danmarks bedste obligationsfond

Sydinvest Korte Obligationer løb med prisen som bedste danske obligationsfond til Morningstar Awards 2024, hvor Sydinvest deltog med hele 4 nominerede fonde.

For andet år i træk vinder Sydinvest prisen som bedste danske obligationsfond til Morningstar Awards. Denne gang med fonden Sydinvest Korte Obligationer.

Sydinvest Korte Obligationer vinder prisen i kategorien ”Bedste DKK Obligationsfond”. Det er det uafhængige analyseinstitut Morningstar, der kårer de fonde og investeringsforeninger, der ikke kun har leveret et stærkt afkast i det seneste år og på lang sigt, men som forventes at fortsætte med at gøre det.

”2023 var et virkeligt godt år på obligationsmarkederne, hvor fondene kunne hente noget af det tabte hjem fra året før,” forklarer chefporteføljemanager i Sydbank, Nikolaj Fabricius, der er rådgiver på fonden. ”Jeg er glad for, at vores strukturerede arbejde med obligationsserier, varigheder og enkeltobligationer har båret frugt – især fordi det er kommet investorerne til gode.”

Sydinvest Korte Obligationer sluttede 2023 foran konkurrenterne, og sammensat med en langsigtet god performance kunne fonden trække stikket hjem som Danmarks bedste.

”For investorerne er det glædeligt, at Morningstar Awards også har fokus på de fremadskuende vurderinger af fondene,” udtaler fondschef Niels Skovvart. ”Det er en blåstempling af vores arbejde med danske obligationer, at Sydinvest Korte Obligationer over både kort og langt sigt har givet et konkurrencedygtigt afkast.”

”Det er en blåstempling af vores arbejde med danske obligationer"

Fire flotte nomineringer

Udover at Sydinvest trak prisen hjem til Sydinvest Korte Obligationer, glæder Niels Skovvart sig også over de fire nomineringer til Morningstar Awards 2024.

Det blev nemlig til fire nomineringer til Sydinvest i kategorien danske obligationer (DKK Bond Fond) og i kategorien bedste blandede fond (EUR Allocation). I kategorien danske obligationer var Sydinvest Korte Obligationer og Sydinvest Mellemlange Obligationer nomineret, mens Sydinvest Balanceret og Vækstorienteret var nomineret i blandede fond-kategorien. Selvom sidstnævnte ikke vandt i deres kategori, kom de altså ind på en 2. og 3. plads efter den amerikanske forvalter Vanguard.

Læs mere

Morningstar Awards for Investing Excellence udvælges ved hjælp af en kombination af tidligere resultater og risici og, når det er muligt, Morningstars fremadskuende vurderinger af fonde.

Læs mere om Morningstar Awards her

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 29 anmeldelser

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
07. okt. 2024 kl. 08:00

DSV: På vej mod nye højder

DSV: På vej mod nye højder
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
25. sep. 2024 kl. 12:00

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
23. aug. 2024 kl. 06:00

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Stig Rossen: Kunsten at være til stede