Oktober var meget mere end en normal brasiliansk samba

Det blev i høj grad tilfældet i Brasilien i oktober. Efter første valgrunde den 4. oktober havde markederne positioneret sig efter en forventning om, at Flávio Bolsonaro ville vinde anden valgrunde. Men Lula da Silva vendte resultatet og sikrede sig genvalg med 51,79 % af stemmerne.

Markedet havde priset en forventning om en ny regering med større fokus på at få styr på de offentlige finanser. Lulas overraskende sejr betød i stedet, at investorerne igen satte spørgsmålstegn ved den finanspolitiske udvikling, og reaktionen var voldsom. Dagen efter valget faldt det brasilianske aktieindeks Ibovespa 13,9 %, mens den brasilianske real tabte 8,1 % over for dollaren.

Fra AI og teknologi til energi

Det andet store tema i oktober var en markant sektorrotation. Overordnet sås et skifte væk fra AI- og teknologiaktier og over mod energi og defensive sektorer. Det centrale spørgsmål er efterhånden, om de enorme investeringer i datacentre, chips og AI-infrastruktur kan omsættes til en indtjening, der står mål med investeringerne og de høje værdiansættelser.

Rotationen var samtidig en vigtig forklaring på de danske aktiers stærke måned. Det danske marked steg 7,55 % i oktober, mens verdensmarkedet samlet kun steg knap 1 %. Defensive aktier, herunder sundhedsaktier, som havde en rigtig god måned, fylder tungt i det danske aktiemarked. Et af de markante bidrag kom fra Genmab, som steg med ca. 67 % i oktober. Kursstigningen kom i kølvandet på en række positive forsøgsresultater fra selskabets pipeline, blandt andet for kræftmidlet petosemtamab, hvilket øgede forventningerne til selskabets fremtidige indtjeningspotentiale.

Frankrig: Offentlige underskud, uroligheder og politisk handlingslammelse

Selvom olieprisen fortsatte op, faldt de lange obligationsrenter i både USA og Tyskland. Anderledes så det ud i Frankrig, hvor kombinationen af store offentlige underskud og politisk handlingslammelse fortsatte med at presse renterne højere.

Den 10-årige franske statsrente passerede i oktober kortvarigt 5 % for første gang siden 2002. Dermed blev Frankrig i perioder dyrere at finansiere end lande som Grækenland, der ellers historisk har været blandt Europas finanspolitiske problembørn.

Problemerne er ikke blevet mindre af omfattende uroligheder. Demonstrationer over blandt andet leveomkostningerne og de offentlige serviceydelser udviklede sig flere steder til voldelige sammenstød, samtidig med at regeringen kæmper for at få opbakning til de nødvendige budgetbesparelser. For obligationsmarkedet er spørgsmålet derfor ikke kun størrelsen på underskuddet, men også om det politisk er muligt at gennemføre en troværdig finanspolitisk konsolidering.

Makroøkonomi: En stærk amerikansk økonomi.

Der kom ingen amerikansk rentestigning på Federal Reserves møde i slutningen af oktober, men markedet forventer fortsat, at næste skridt bliver op. Ved udgangen af måneden indikerer markedspriserne en sandsynlighed på omkring 70 % for en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint på mødet den 9. december.

Den amerikanske økonomi har vist stor styrke, men pengepolitikken begynder også at kunne mærkes. Amerikanske boligrenter ligger omkring niveauer, hvor finansieringen bliver en stadig større belastning for boligmarkedet. Udviklingen i blandt andet byggetilladelser og boligaktivitet bliver derfor værd at holde øje med de kommende måneder.

Udsigten: Det næste vigtige valg

Politik kommer med stor sandsynlighed også til at fylde på de finansielle markeder i november. Denne gang flyttes fokus fra Brasilien til USA og midtvejsvalget.

For markederne bliver det ikke kun selve valgresultatet, der er interessant, men måske i endnu højere grad følgerne. Vil den amerikanske præsident acceptere et eventuelt valgnederlag? Hvad kan vi forvente omkring konflikten i Mellemøsten, når hensynet til vælgernes reaktion på stigende oliepriser potentielt fylder mindre efter valget? Et overstået valg kan medvirke til at ændre dynamikkerne i fredsforhandlingerne. Visse hensyn vil være anderledes og det ved modparten naturligvis også.

Oktober viste meget tydeligt, hvor hurtigt markederne kan flytte sig, når investorerne har positioneret sig efter ét udfald og virkeligheden bliver en anden. Og med et amerikansk valg, fortsat høje energipriser og en Federal Reserve, der endnu ikke er færdig med inflationsbekæmpelsen, er der næppe udsigt til, at politik får mindre betydning for markederne i november.